Ti gode råd til sikker leg i forårssolen

GUIDE: Børns hud er særlig sart over for forårssolens stråler, så husk at beskytte dem.

Undgå solen mellem 12 og 15, hvor den er skarpest, eller hvis UV-indekset er mere end 3, lyder ét af rådene. (© COLOURBOX)

Selv om det kun er tidligt på foråret, så er det stadig en god idé at begynde at tænke over at beskytte dine børns hud mod solen.

Det er nemlig lige så vigtigt at huske solbeskyttelse om foråret som om sommeren, for huden er ekstra sart og modtagelig over for solens farlige uv-stråler efter en lang, mørk vinter.

Her er ti gode råd fra Børneulykkesfonden, om hvordan du beskytter dine børn og dig selv mod solen.

Ti solsikre råd

  1. 1

    Sørg for skyggefulde legesteder (for eksempel under træer eller solsejl, parasol i barnevogn). Husk, at selv i skygge kan man være udsat for UV-stråling fra himlen eller UV-refleksion fra vand, sand, beton eller græs

  2. 2

    Undgå leg i solen, når den er skarpest (mellem kl. 12-15, eller hvis UV-indeks er mere end 3)

  3. 3

    Smør barnet med rigeligt vandfast solcreme. Minimum faktor 15 i Danmark og minimum faktor 30 sydpå

  4. 4

    Sørg for at anvende den anbefalede mængde solcreme for optimal beskyttelse. Reglen er en håndfuld pr. krop. Børn ca. 20 ml. Voksne ca. 40 ml.

  5. 5

    Smør barnet ind ca. 15 min før, det skal ud at lege. Husk at lade solcremen trænge helt ind i huden, inden barnet får tøj på

  6. 6

    Smør på ny, hvis barnet har badet eller svedt

  7. 7

    Vælg en bredspektret solcreme, der beskytter mod både UVA- og UVB-stråling

  8. 8

    Vælg en solcreme, der er svanemærket, uparfumeret og allergi-deklareret

  9. 9

    Brug solhat med bred skygge og dæk bar hud (helst tætvævet, men ikke for varmt tøj)

  10. 10

    Drik masser af vand

Kilde: solsikker.com - Børneulykkesfonden/Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne

FacebookTwitter