For tidlig fødsel har langvarige følger for moderen

Det er et stort traume for moderen at føde sit barn alt for tidligt, men det glemmer man i sundhedsvæsenet.

Sundhedspersonalet fokuserer udelukkende på, hvordan det lille barn har det, men glemmer at følge moderens reaktion efter fødslen, siger Jette Poulsen, der har skrevet speciale om moderens reaktion på for tidlig fødsel. (© dr)

Intet er forbundet med så store forventninger som en graviditet: Maven vokser, langsomt bliver der mere og mere liv i trolden derinde, og man ser for sig, hvordan man efter ni måneder føder den dejligste, lille baby, som fuldender ens familie.

Men hver år oplever 4.000 kvinder, at intet bliver, som de forventede. Fordi barnet kommer ud alt for tidligt.

Om dokumentaren

DR2 har i knap et år fulgt tre familier med børn, der er født ekstremt meget for tidligt i dokumentaren 'Født på grænsen til livet'.

Du kan se dokumentaren nu på dr.dk/tv.

Tilrettelagt af Niels Jacob Schøtt

Og dét er en meget traumatiserende oplevelse, fortæller Jette Bang Poulsen, der er sygeplejerske og cand. Cur. på Aarhus Universitet. Hun har skrevet speciale om ”krisereaktioner hos mødre til præmature børn”:

- Mange mødre oplever den præmature fødsel som et decideret traume, hvor angst, frygt, bekymringer og skyldfølelse opstår.

- Det opleves som et tab ikke at få den normale graviditet og fødselsoplevelse. Man bliver revet ud af det normale forløb. Man går der og forventer fødslen af et helt normalt barn, og i stedet får man et lille skrøbeligt væsen med gennemsigtig hud, tydelige blodårer, slanger og så videre. Det er et stort chok.

Hvis barnet har det godt, glemmer man moderen

For nogle mødre udløser det fysiske symptomer på stress, og hos mange udløser krisen stress, angst og depression.

- Det værste er, at der mange steder ikke bliver taget hånd om de følelsesmæssige følger, moderen har. For fokus ligger på, hvordan barnet har det.

- Og hvis barnet har det godt, så bekymrer man sig faktisk ikke så meget om, om moderen også er okay, forklarer Jette Bang Poulsen.

Hun tilføjer, at omfanget af krise-reaktionen hos moderen er uafhængigt af, hvor præmaturt barnet er født.

- Det er altså ikke afgørende, om barnet er født fire uger eller tre måneder for tidligt.

Det har langsigtede følger

Konsekvensen af, at der ikke bliver taget tilstrækkeligt hånd om moderens reaktioner er langsigtede, forklarer Jette Bang Poulsen:

- De kommer til at leve flere år, hvor de er emotionelt belastet.

- Det kan være i form af manglende selvtillid og lav selvværdsfølelse. Nogle mødre har problemer med at identificere sig selv som mor og får svært ved at knytte sig til barnet. Og mange mødre oplever social isolation, fordi de føler sig uforståede og ikke kan dele oplevelsen med andre.

Mange lider under søvnproblemer, konstant træthed og udmattelse, fordi de lever et dagligt liv, hvor de frygter barnets død.

- Og mange oplever problemer i forholdet til deres partner eller i forhold til det for tidligt fødte barns ældre søskende.

Jette Bang Poulsen mener, at man skal fokusere på, at ruste sundhedsplejerskerne bedre til at hjælpe mødrene.

- De er nemlig også ofte mere fokuserede på barnets tilstand. Hvis barnets tilstand er god, så konkluderer man, at alting er godt. Og hvis barnets tilstand ikke er god, ja så fokuserer man på at hjælpe barnet. I begge tilfælde glemmes moderen.