VIDEO Treårige Nicole afslører sin hemmelighed: Har gemt søsters bog i toilettet

Det er ikke kun de voksne, som holder ting skjult for hinanden - børn har også hemmeligheder. Mød to treårige her.

Vi deler langt fra alt med vores nærmeste.

En undersøgelse, som Epinion har lavet for DR, viser, at 52 procent af danskerne har en hemmelighed, som de aldrig har fortalt nogen.

Og det er ikke kun os voksne, som har hemmeligheder for hinanden. Også børn kan gå og gemme på ting, de ikke vil fortælle.

Nicole Fatouhi på tre år fortæller, at hun har holdt noget hemmeligt for sin storesøster.

- Jeg har gemt Nathalies dyrebog i toilettet, afslører hun.

En hemmelig gave

Børn kan også have hemmeligheder, som er svære at holde på. For eksempel når de skal holde hemmeligt, hvad de giver deres forældre i jule- eller fødselsdagsgave.

Det har treårige Malcolm Segato prøvet, da han skulle give sin mor en gave og ikke ville sige til hende, hvad det var.

- Fordi det var en hemmelighed, forklarer han.

I videoen øverst i artiklen kan du se Nicole og Malcolm fortælle om deres hemmeligheder.

Facebook
Twitter