Da Charlotte førte gangsteren og politiagenten sammen i sit køkken i Brooklyn

To mænd på hver sin side af loven blev fotograf Charlotte Østervangs gode venner i New York. Og så var det fristende at føre dem sammen.

I 2005 tog den danske fotograf Charlotte Østervang til New York for at lære at lave gode fortællinger med sit kamera. Men kameraet var slet ikke med, da den bedste fortælling udspillede sig for øjnene af hende i hendes køkken i Brooklyn.

Her havde hun sat to mænd stævne, der hver især havde fyldt hendes tid i New York med fortællinger om liv, der kunne være taget ud af en Scorsesefilm med Al Pacino og Robert de Niro. Det skulle vise sig at blive de samme to mænd, der i sidste ende lærte hende, at mennesker indeholder både godt og ondt.

”Hi, how are ya?”

Den første, Charlotte mødte, var Louis Scarcella. Han var formand for en vinterbadeklub på Coney Island, som Charlotte havde besluttet sig for at blive medlem af.

- Da jeg kommer til midt på boardwalken, sidder der en italiensk mand med olie i håret. Han glinser i efterårssolen. Han sidder sådan og smiler og kigger på folk, og der kan jeg bare mærke, at jeg slet ikke har lyst til, han skal smile til mig, fortæller hun i Radiofortællinger på P1.

Men Charlotte farer vild, og spørger alligevel den glinsende mand om hjælp:

- Han ligner en mellemting mellem Robert De Niro og Al Pacino. Altså han ligner fuldstændig den der type, der er som sprunget ud af en fredagsfilm fra 80’erne. Og han vender sig om og siger: ”Hi, how are ya?”Det var mit møde med Louis.

Louis Scarcella. (Foto: Charlotte Østervang)

Louis Scarcella var pensioneret efterforsker med massevis af mordopklaringer bag sig. Han er venlig, taler med en tyk Godfather-accent og øser ud af fortællinger fra sin storhedstid i 1980’erne, hvor New Yorks politi, NYPD, ryddede op i mafiaen.

Charlotte drages af Louis’ charme og vilde fortællelyst, og de begynder at mødes jævnligt over kaffe. Louis beretter, og Charlotte lytter.

”Murder Machine”

Men Louis får hurtigt konkurrence fra en anden italiensk historiefortæller. Til en fest i en vens lejlighed møder Charlotte nemlig en mand, der skal vise sig at have en del til fælles med Louis, ”Murder Machine”.

- I det jeg passerer køkkenet, er der en mand, der falder bagover på en bænk og lander lige for mine fødder. Jeg kigger ned og siger: ”Hi”. Han kigger op, rækker mig hånden og så siger han: ”I dreamt last night that I was gonna meet a great artist today”.

Manden for hendes fødder er i halvtredserne, som Louis, og så er han skaldet og tandløs. Charlotte henter et par øl, sætter sig ned og lytter til den tandløse italiener, som er propfuld af gode historier og som hellere end gerne taler om sig selv. Han fortæller, at hans øgenavn er ”Murder Machine”.

- Jeg sidder med en tandløs mand, der virker ret ufarlig. Så jeg siger bare sådan ”jaja”. Og han kan godt se, at jeg bare sidder og trækker på smilebåndet. Så han råber over til sin ven: ”Hvad er mit øgenavn?”, og så råber vennen tilbage: ”Murder Machine!”.

”Murder Machine” skal vise sig at hedde Dominick Montiglio og være nevø til en af de store mafiabosser i Gambino Crime Family, hvor han var lejemorder i 70’erne og 80’erne.

Dominick fortæller, hvordan han i starten gjorde modstand mod jobbet som lejemorder. Han rejste fra sin mafiafamilie, og tog til San Fransisco for at leve et andet liv med sin kæreste. Men da han ser den første Godfather-film i 1972 får han så voldsom en hjemve, at han beslutter sig for at rejse tilbage til Brooklyn. I starten arbejdede han bare for mafiaen som biltyv, men der gik ikke længe før han blev professionel lejemorder.

Foto fra Coney Island, hvor Charlotte møder Louis og Dominick I 2005. (Foto: Charlotte Østervang)

- Han skulle inkassere penge for sine onkler, og hvis pengene ikke blev inkasseret, så var det med mord til følge. Og dem eksekverede han. Med koldt blod. Det drejer sig formodentligt om hundredvis af mord fra ’73 til ’83.

- Grænserne skred for ham. Moralske grænser. Det blev almindeligt for ham at slå ihjel. Og det var Godfather-filmene, der var med til at romantisere det for ham, fortæller Charlotte.

På vej hjem fra et roadtrip kommer de to rejsende forbi ”The Gemini Lounge”, som var værtshuset, hvor The Gambino Crime Family tog folk med hen, hvis de havde en likvideringsplan.

Dominick fortæller om de to tvillinger, der i baglokalet tog sig af de mennesker, som skulle likvideres. Det foregik i et badekar, og det, der ikke kunne gå i afløbet, puttede de i affaldssække.

- Jeg blev nødt til at spørge ham, om han havde noget at gøre med, hvad der skete i badekaret, og det sagde han, at det var der ingen andre end the Gemini Twins, der havde. Og det kan lyde absurd, at der for mig er en stor forskel på, om man skyder folk, eller om man parterer folk. Men det er der, fortæller Charlotte.

Et stort møde over et lille bord

Charlotte får lyst til at introducere Dominick og Louis for hinanden. De havde begge beskæftiget sig med den kriminelle underverden i 80’erne - på hver sin side af loven, så hvilke historier kunne der ikke udfoldes, hvis de blev ført sammen?

- Idet de ser hinanden, bliver de begge to sådan helt cool, og går hen og giver hinanden et rigtig fast håndtryk og siger: ”How are ya?”. Og jeg har sådan et lillebitte bord i køkkenet, hvor de sætter sig, mens jeg går hen til komfuret og laver kaffe. Og så siger Louie: ”So you’re Dominick Montiglio?” og Dominick svarer: ”So you’re Louis Scarcella?” Og så skiftes de til at fortælle historier.

- Jeg var godt klar over, at der skete noget stort på det tidspunkt.

Dominick fortæller om dengang, han skulle vise sit værd i mafiaen ved at slå en tandlæge ihjel. Tandlægen havde fornærmet en mafiaboss’ kone, og skulle altså betale prisen. Dominick placerede derfor en bombe under hans bil og satte sig svedende og ventede på, at tandlægen kom ud.

- Dominick fortæller, at hans hjerte bankede, mens tandlægen satte sig ind og drejede nøglen. Men det, som de ikke havde taget højde for var, at tandlægen havde en åben bil. Så tandlægen blev kastet ud og landede oppe på bagerens markise. Og der lå han bare og rodede rundt – der skete ikke rigtig noget med ham. Men Dominick løj for sin onkel og sagde ”It’s taken care of”.

Louis lytter nærværende og udbryder: ”Hold da op, var det dig?”

Charlotte var så opslugt af at opleve de to venners møde og høre deres historier, at hun ikke tænkte på at de også var en historie, som hun kunne fortælle med sit kamera. Derfor tog hun ingen billeder af mødet.

Men historien har aldrig sluppet hende, og den har lært hende noget, som hun har taget med sig videre i livet.

- Selv det mest dystre menneske kan også godt have et stort hjerte. Jeg har oplevet rigtig meget kærlighed fra de her to mænd, samtidig med at jeg har hørt om noget af det mest onde, man kan forestille sig. Det har været næsten lige til kanten af, hvad jeg kunne bære, men det har fået mig ud af sådan en sort-hvid tankegang. Vi har alle sammen det hele i os.

Sidenhen blev Louis Scarcella efterforsket af de amerikanske myndigheder, som genåbnede en række af Scarcellas sager. Det førte blandt andet til løsladelsen af en dømt kriminel og såede tvivl om hans ellers storslåede karriere hos NYPD.

Facebook
Twitter