Jeg har efter længere tids depression og medicin taget cirka 20 kilo på.
Jeg er nu kommet op af hullet og vil gerne tilbage mod min gamle vægt. Jeg har aldrig været sporty, og depressionen gjorde, at jeg rørte mig endnu mindre.
En vigtig ting er dog, at jeg på grund af vægtøgningen endelig har fået en barmstørrelse, jeg er glad for. Jeg har altid været lille i den afdeling, og jeg vil gerne prøve at beholde, hvad jeg kan så at sige. Hvad slags træning/sport vil være mest nænsom over for dette?
Jeg vil også gerne, hvis du kan foreslå nogle gode øvelser til at stramme overarmene op, da jeg helt klart har generende 'depoter' lige der.
Det er virkelig stærkt at komme op af hullet, væk fra depression, og gå i gang med forskellige tiltag for at passe på sig selv.
Med hensyn til ønsket om at beholde barmen, trods vægttab, er det et dilemma, for brysterne består for en stor del af fedtvæv, og når man taber sig, ja, så sker det over hele kroppen – uanset om det er via motion eller kosttiltag.
Så forsvinder noget af barmen, sådan er det – men en lille barm er også feminin og attraktiv!
Behold en smule af overvægten
Helbredet er det vigtigste, så det er en fordel at bevare eller opnå en normalvægt.
Den normalvægt behøver dog ikke at være meget lav, så barmen helt forsvinder. Området lidt over normalvægt kan godt være sundt, når man samtidig er fysisk aktiv og har det godt mentalt.
Hold derfor fokus:
- •
Spis sundt
- •
Bevæg dig så meget som du kan i hverdagen (det er 'gratis' motion)
- •
Dyrk noget sjov aktivitet med højere intensitet et par gange om ugen
- •
Gør ting, som gør dig glad – godt humør fremmer allround fin form
- •
Sov godt i ca. 7-8 timer.
Du skal føle dig godt tilpas
Da du ikke føler dig specielt sporty, vil jeg anbefale dig at finde en bevægelsesaktivitet, der får dig til at føle dig godt tilpas, motion er væsentligt, men med måde, så du ikke stresser dig selv:
- 1
Forskellige former for dans, salsa, selskabsdans, zumba o.l.
- 2
Holdtræning fx udendørs cykling, gang, svømning o.l., hvor det primære er sjov og sammenhold.
- 3
Fitness kan også være en fin aktivitet, hvis man ikke føler sig sporty. Udstyret er ret let at gå til (få en instruktionstime) og man begynder at stramme kroppen op fra første dag.
I stedet for at have fokus på vægttab, så motioner for at have det sjovt og gøre kroppen sund, stærk og fast. Stærke, faste muskler giver en flottere holdning og pænere facon, også selvom man har lidt ekstra på sidebenene.
Effektive øvelser for armene
Her er tre effektive øvelser for bagsiden af armene (og brystmusklerne), som også kan laves derhjemme: