Brug trappen til motion

Kniber det med tid til fitnesscenter og bor du langt fra gode løberuter, så find dig en trappe. Den kan sagtens bruges til den daglige motion.

(© Colourbox)

Trappetræning er effektivt. Og det er nemt. De fleste kan finde en trappe, som med held kan benyttes til dagens motion.

Det er løbeekspert, Thomas Nolan, træner for motionsløbere og motionskonsulent i MotionDANMARK, der besynger trappetræningen, fordi den er både sjov og afveklsende:

-Generelt kan man sige, at uanset hvilke trappeøvelser du laver, er det vigtigt at fokusere på at udføre øvelserne rytmisk samt at sætte af igen straks efter landing, altså udføre øvelserne med kortest mulig kontakttid og IKKE stå på trinene længere end højst nødvendigt, forklarer han bla.til Ugens Løbepas på MotionDANMARK.

Op ad trappen

Han foreslår videre, at man kan alliere sig med makker, så man kan lave øvelserne synkront og huske, at for alle trappehop gælder, at du skal være opmærksom på ikke at lave mellemhop, og lægge mærke til om du sætter lige meget af på hvert ben, har samlede ben i svævefasen og lander samtidig på begge ben.

Thomas Nolan foreslår følgende basale øvelser til trappetræning:

-Frekvensløb: Løb hurtigst muligt op med et trin ad gangen. Lav små, kraftfulde bevægelser med armene. Denne øvelse træner din evne til at løbe med høj skridtfrekvens.

-Almindeligt trappeløb på hvert andet eller tredje trin afhængig af trinnene og din fysiske formåen. Denne øvelse giver dig et mere kraftfuldt afsæt og er lidt mere styrkekrævende. Du må ggerne udfordre dig selv, men spring ikke højere end du kan lave skridtene i en flydende bevægelse og lave mindst seks spring.

-Trappehop (altså afsæt på begge ben) på hvert, hvert andet og hvert tredje trin. Måske vil du opleve, at det er sværest at lave hoppene på hvert trin. Selvom det ikke kræver stor kraftudvikling, er det god koordinationstræning at beherske øvelsen kontrolleret og rytmisk!

-Trappehink. Hink på hvert, hvert andet og/eller hvert tredje trin. Vær opmærksom på at bevare en ret holdning gennem bevægelsen og undlad at "tabe hoften" i den side, hvor du ikke bruger benet.

-To trin op - et trin ned. En lille krævende øvelse, der både kan laves som hop og hink og kræver god balance og kropskontrol at udføre i

Facebook
Twitter