Byg dine egne havemøbler af træpaller

Hvis vejret alligevel er slået om, så gå i krig med at bygge din helt egen havestol. Det tager kun fem minutter, lover eksperten.

(Foto: Kristina Helena Kristensen)

Mads Boserup Lauritsen er bybonde og grøn iværksætter i virksomheden Tagtomat.dk, hvor han omdanner grå baggårde til grønne gårdhaver.

Han bygger blandt andet selvvandende plantekasser i forskellige størrelser ud af genbrugte plastikbeholdere, og krydrer det nogle gange med hjemmebyggede havemøbler, som han laver ud af de klassiske træpaller, der normalt bliver brugt på byggepladser og i lagerhaller.

Mads er uddannet arkitekt, men ifølge ham kræver det ingen forkundskaber at bygge sine egne pallemøbler. Det er noget alle kan gøre, og så er det billigt og sjovt.Pallerne koster omkring 80-100 kroner for de store, og man kan bla. købe dem hos flere transportvirksomheder.5-trins guideHer får du Mads' guide til, hvordan du bygger en havestol ud af træpaller på fem minutter. Det kan gøres på mange forskellige måder, fortæller han. Men det her er den hurtigste måde, han har fundet indtil videre.

Det skal du bruge:Tre til fire europa-paller alt efter, hvor høj du vil have stolen, en håndfuld lange skruer (7-9 cm), en skruemaskine, en stiksav (eller håndsav) og evt. et par spraydåser eller noget maling, hvis du gerne vil udsmykke stolen bagefter. I eksemplet her er der brugt halve europa-paller, som måler 40x60 cm, til at lave en stol. Hele europa-paller, der måler 80x120 cm, kan bruges til at lave bænke.Sådan gør du:1. Først skærer du den ene palle igennem på midten med stiksaven.

2. Dernæst stabler du alle tre paller ovenpå hinanden og stiller den ene halvdel af den sidste palle på højkant. Det er bagpartiet af ryglænet på din nye stol, så det skal skrues godt fast til pallen nedenunder. 3. Skru bagpartiet fast ved at skrue en skrue skråt ned igennem ryggen i venstre side, så den sætter sig fast i pallen nedenunder. Giv den også en skrue i højre side, og gentag på forsiden af ryglænet. Så er du sikker på, det holder.

4. Stil den anden halvdel af pallen skråt op ad ryglænet og skru de to dele sammen - giv den en skrue i både højre og venstre side. Nu har din stol et ryglæn.5. Til slut skruer du de to nederste paller sammen, så de ikke glider fra hinanden - og vupti, så har du en hjemmebygget havestol. 

Du kan slutte af med at sætte dit personlige præg på din nye stol med hjemmelavede skabeloner og spraymaling eller en omgang maling i din yndlingsfarve.

TipHvis du vil bygge en pallebænk, kan du skrue to stole sammen eller bruge større europa-paller.

Facebook
Twitter