Cecilie Frøkjær gider ikke Facebook: De fleste derinde skulle holde deres fucking kæft

Tv-værten vil hellere holde sig til brug af mails end for alvor at kaste sig ud i sociale medier.

Twitter, Facebook, LinkedIn, Snapchat, Instagram, Tumblr, Google+, YouTube, Pinterest…

Listen over sociale medier er meget lang, og hver dag bruger mange danskere op til flere af dem.

Men ikke Cecilie Frøkjær.

Journalisten og tv-værten, der er kendt fra blandt andet Go’ Morgen Danmark og andre live-udsendelser på TV 2, forsøger at holde sig til et minimum af sociale medier.

Hun er på Snapchat, fordi det har hendes børn sagt, at hun skal, og så er hun lige kommet på LinkedIn.

Men som hun siger:

- Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal bruge det til…

- Klæder det menneskeheden at skide andre ned ad ryggen?

I aftenens udsendelse af ’Vi ses hos Clement’ er brugen af sociale medier et tema, og selvom Cecilie Frøkjær ikke har en privatprofil på Facebook, ved hun udmærket, hvordan nogen vælger at bruge det populære sociale medie.

- Nu hører jeg fra folk, der er derude eller derinde på Facebook, at folk går amok, og man sviner hinanden til. Alle har en mening, og de fleste skulle holde deres fucking kæft, fortæller hun.

- Når man taler ansigt til ansigt, har man en forpligtelse og selvcensur. Men det med at sidde derhjemme og skide andre ned ad ryggen, klæder det menneskeheden?, spørger hun i ’Vi ses hos Clement’, der sendes i aften kl. 21.45 på DR2.

Se et længere klip med Cecilie Frøkjær, der giver sit besyv om sociale medier, herunder:

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter