En ny livsstil gjorde Mikkel medicin-fri

For blot et år siden var Mikkel Wrang overvægtig og var i fare for at blive ramt af en række livsstilssygdomme. Men programmet ’U-TURN’ ændrede hans liv totalt

For blot et år siden var Mikkel Wrang overvægtig og var i fare for at blive ramt af en række livsstilssygdomme. Men programmet 'U-TURN' ændrede hans liv totalt, fortæller han til Aftenshowet.En ny kropMikkel Wrang er jurastuderende og har i mange år været overvægtig. Med tiden blev det værre og udviklede sig forskellige lidelser som bl.a. forhøjet kolesteroltal og fedtlever. Men en ny livsstil, hjulpet på vej af Chris MacDonald, ændrede Mikkels krop voldsomt. Mikkel tabte 52 kg og kunne droppe både livsstilssygdomme og medicin. - Det interessante for mig var mht. min fedtlever. Hvis det ikke var blevet bedre under udsendelsen, var lægerne nødt til at igangsætte en behandling. Men da jeg blev undersøgt, viste det sig, at jeg faktisk allerede var kureret, forklarer han.Tålmodighed og vedholdenhedMikkel og de andre medvirkendes kamp, som man kan følge i programserien 'U-TURN' på DR1, har været lang og drøj. Men Mikkel har været 100% motiveret for at nå sit mål og har trænet op til seks gange om ugen for at nå det. Han anbefaler, at hvis man selv skal gøre det samme, så er det om at finde noget, man selv synes er sjovt. - Det hele handler om, at Rom ikke er bygget på en dag. Start med træning og find nogen, du kan træne med. Det handler for det første om, at det skal være sjovt, hvad man laver. Hvis man ikke kan finde noget sjovt, så skal man finde nogen, man kan gøre det med. Det sociale element kan holde en fast i træningen. Det kræver dog også udholdenhed og vedholdenhed. - Det er også virkelig vigtigt, at man prioriterer træningen og sørger for, at man ikke aflyser den, fordi man tilfældigvis skal noget andet. Vi trænede seks gange om ugen, og det synes folk måske er meget, men man kan også starte med at træne tre gange om ugen, og så komme op på 4-5 gange om ugen. Og så kan man evt. få fat i en skridttæller. Skridt er et godt supplement til motionen, fordi de gør nogle andre ting ved kroppen. Mikkel har i dag droppet sin medicin og træner stadig flittigt.Tv-lægenSundhedskorrespondent Peter Qvortrup Geisling er imponeret over Mikkels resultater. Han advarer dog mod, at man bare lige smider medicinen og lægger sin livsstil om, fordi det som i U-TURN skal gøres med hjælp fra en ekspert. - Ingen skal bare kvitte deres medicin. Medicin er livsvigtig for mange mennesker, men det er en god idé at lægge livsstilen om for mange – og derefter måske kvitte forskellige slags forebyggende medicin. Vi må bare aldrig glemme livskvaliteten og den mentale sundhed i jagten på en sundere krop. Livskvalitet kan ikke måles på en badevægt.Mød Mikkel Wrang og sundhedskorrespondent Peter Qvortrup Geisling i Aftenshowet kl. 19.04. Se også U-TURN i aften kl. 20.00 på DR1 og følg de medvirkendes kamp.

Facebook
Twitter