Hvad pokker gør de stave egentlig godt for?

BREVKASSE: En bruger, som har været på bjergvandring, undrer sig over alle de andre vandrere med stave.

(© Colourbox)

BREVKASSE: "Min kæreste og jeg var i ferien på en fantastisk vandretur rundt om Mont Blanc. Vi benytter ikke stave, men vi hæftede os ved, at rigtig mange vi mødte på vores vej gjorde.

Vi synes egentlig ikke, vi savnede dem, men talte om, hvad gavn de evt. gør ? Aflaster de bentøjet ? Er det af hensyn til balancen eller ???"

Det kan få turen til at føles mindre anstrengende

For vandrere i bjergene er det nok en smagssag, afhængigt af turens længde og terrænet, om man vil bruge stave eller ej.

Brug af stave kan især i et kuperet terræn hjælpe til en bedre stabilitet og balance via et øget antal støttepunkter og det kan medvirke til følelsen af, at turen er mindre anstrengende end den reelt er.

Stavbrug kan også ifølge nogle undersøgelser aflaste benene, knæene, både op og ned ad bakke ved målrettet brug af armene, kraftige stav-isæt og ændret krops- og benstilling. Måske især på længere anstrengende ture, hvor man bliver særligt udtrættet.

Stavene kan give en falsk tryghed

På jævnt underlag ser det ikke ud til at selv kraftfuld brug af stave, hverken almindelige stave eller særlige stødabsorberende stave, mindsker belastningen på fødder eller knæ særligt i forhold til gang uden stave.

Stavene kan også være i vejen og belaste hænder, underarme og skuldre, hvis ikke man bruger dem rigtigt, ligesom det er behageligt at kunne bevæge arme og hænder frit.

Stave kan potentielt medvirke til at forebygge fald, men det er ikke givet, og stavene må ikke give en falsk tryghed, for man kan også falde og komme til skade selvom man går med stave.

På stigninger, under traditionel vandring i et naturligt selvvalgt tempo, ser det ikke ud til, at brug af stave mindsker energiforbruget, dvs. anstrengelsen for kredsløbet vil være nogenlunde den samme med og uden stave.

For nogle giver stavene øget træningseffekt

I træningsøjemed har stave og stavgang længe været populært blandt både unge og ældre, fordi under gang på jævne strækninger kan brugen af stavene via mere dynamiske armbevægelser længere skridt og højere tempo sætte ekstra gang i forbrændingen, så man øger det total kalorieforbrug noget - uden at det føles mere anstrengende.

Dvs. at personer som eksempelvis ikke kan eller vil løbe i stedet kan gå og få en forøget træningseffekt sammenlignet med en almindelig gåtur.

Teknikken med meget kraftige armsving er dog ikke relevant på (lange) vandreture, hvor man ønsker at spare på kræfterne, Som en ekstra træningseffekt oplever nogen stavgængere, at det dynamiske overkropsarbejde kan løsne op for stive muskler i ryg, skuldre og nakke og mindske spændinger i de områder.

Hvis man bruger stave, er det væsentligt, at de er passer til en og er holdbare:

  • Staven bør være let og i kompositmateriale. Kan også fås i aluminimum, som er en anelse tungere og ikke så gode til at dæmpe stød. Der findes teleskopstave specielt til vandring, så stave kan gøres kortere og gemmes i rygsæk.

  • Stavhøjden skal passe til kroppen. Hovedregel er kropshøjde x 0,66, men der er afvigelser, så stavene skal prøves i praksis før køb: Når overarm og stav er lodret, skal der være ca. 100 graders vinkel i albuen, dvs. hånd skal være lidt under albuen.

  • Håndtaget bør være ergonomisk udformet, så det er behageligt at holde om og der skal være en form for handske, som monteres om hænderne. Stropper som på skistave er ikke nok.

  • Stavspidsen, som bruges i skoven, på stranden og ved glat føre, bør være af hærdet stål, som er mest holdbart.

  • Skoen, der dækker stavspidsen, når man går på asfalt og andet hårdt underlag, bør være af gummi og give en god støddæmpning; undgå plastik. Bemærk, at lyden af stave, der sættes mod asfalt og sten i naturen er generende og forstyrrende - især hvis man er flere der vandrer sammen - så det skal minimeres.

Facebook
Twitter