Japan er de uskrevne reglers land

Men der er ikke krav om, at du som udlænding partout skal følge dem alle. Helt almindelig - eller gerne lidt overdrevet - høflighed kan klare meget.

De mange regler i det japanske samfund handler grundlæggende om at vise den fornødne respekt for hinanden. Det skal man være vokset op med for at forstå. Selv mange japanere kludrer i det dagligt. (Foto: Laurence Mouton © ColourBox)

Det japanske samfund er et ugennemtrængeligt filterværk af uskrevne regler for, hvordan man viser den fornødne respekt for hinanden, og hvordan man behørigt viser sin accept af, hvor man står i forhold til hinanden i det hierarki, som man er fælles om.

Det skal man være vokset op med for at forstå. Selv mange japanere kludrer i det dagligt.

Når man kommer rejsende som udlænding, uanset om man er i landet i embeds medfør eller som turist, er det heldigvis ikke forventet, at man kan overholde alle disse regler til punkt og prikke.

Det er mest regler, der gælder japaner og japaner imellem, og hvis man som udlænding bare signalerer, at man gør sig umage med ikke at træde unødigt i spinaten, så er det normalt i orden.

For eksempel gælder der en generel bukke-amnesti for alle udlændinge. Udlændinge kan pr. definition ikke finde ud af at bukke i den rette vinkel, alt efter hvor dyb respekt man skylder at vise den person, man møder.

Samtidig er det også svært for mange japanere at placere en besøgende udlændinge i det japanske samfunds mange hierarkier, så et behersket gennemsnitsbuk er altid accepteret fra en udlændings side, uanset hvem han eller hun møder – når der ikke ligefrem er tale om kejseren eller premierministeren.

Ud og synge karaoke

Det danske erhvervsliv – og erhvervsfolk, mediefolk, diplomater og velforberedte turister fra andre vestlige lande - har spildt mange penge på kulturkurser om, hvordan man skal give og modtage visitkort, i hvilken retning man skal vende sine fødder, og hvem der sætter sig ned først og dernæst ved mødebordet.

Usikkerhed over for at gøre den slags ting rigtigt kan godt opleves som barrierer, men det er meget sjældent den afgørende årsag til, at en eller anden handel eller aftale ikke falder på plads.

Hvis man kommer med en god handel eller for den sags skyld nogle gode turistpenge, så lader en snusfornuftig japaner i de fleste tilfælde ikke den indtjening gå fra sig, fordi den vesterlandske part kludrer i det med formaliteterne. Ikke hvis han eller hun i øvrigt viser sig som en flink og tillidsvækkende person, når man om aftenen på andendagen af bekendtskabet går ud sammen for at synge karaoke.

Vær overdrevet høflig

Det overordnede gode råd er at holde øje med, hvad japanerne omkring én gør, og så gøre det samme, hellere sige undskyld en gang for meget end en gang for lidt – og frem for alt være høflig. Især ved den første kontakt og det første møde. Ikke bare almindeligt høflig – man skal være fuldkommen overdrevet høflig efter vestlig standard. Det tages sjældent ilde op.

Gør det også, hvis den person, I møder, stiller op i orange sweater og lilla hår. Her ville mange vesterlændinge ellers være fristede til at slappe af og opføre sig som derhjemme.

Men nutidens afslappede entreprenører og designflippere er stadig vokset i det samme Japan, som jævnaldrende direktører i jakke og slips er. Ofte er deres forventninger til et møde med en udlænding ikke så forskellige.

Gode råd om god opførsel i Japan

  • Lad være med at stikke spisepindene ned i risene i risskålen og lade dem blive stående. Det gør man normalt kun ved det måltid, der serveres for en afdød, når familien mødes ved et familiegravsted, og det får dermed alle til at tænke på død. Det samme gælder hvis man tager sin løse sommerkimono, sin yukata, på med den højre side uden på den venstre side. Det gør man normalt kun på afdøde personer i deres kiste.

  • Lad være med at spise og drikke i metroen – ikke engang en hurtig tår vand er okay i sommervarmen. Ingen vil sige noget, men man vil mærke på folks blikke, at der ikke er i orden. Til gengæld er der frit slag for fabelagtige madpakker og masser af dåseøl i lyntoget.

  • Lad være med at bide nudlerne i nudelsuppen over, det er uopdragent. Til gengæld må man gerne slubre, det er ikke spor uopdragent. Derved får man nemlig mest muligt suppe med op i munden med nudlerne, og det smager bedst på den måde, mener man i Japan.

  • Lad være med at søge direkte øjenkontakt med nogen, man ikke kender. Det er meget intimiderende, og hvis man er en fyr, og den anden er en pige, kan det godt opfattes, som om man er ude på noget.

  • Prøv at undgå ironi. Japansk humor er grov og direkte og meget forskellig fra vores. Mange japanere vil slet ikke opdage ironien og forfærdet tro, at man mener, hvad man siger.

  • Man giver gaver, når man mødes – også ved forretningsmæssige anledninger. Men har man modtaget en gave, forventes man at give en mindst lige så dyr gave til gengæld ved næste møde. Gaven skal selvfølgelig ikke være alt for billig, men lad på den anden side være med at give alt for dyre gaver for ikke at sætte modparten i den forlegenhed.

Facebook
Twitter