Kæft, trit og kettlebells!

Kan det virkelig passe, at det er sundt at dyrke hård motion med 8-10 kilo tungmetal på brystet?

(© Colourbox)

Nu gik jeg her og troede, at det stadig var trendy at danse zumba. Men næh, nej - pludselig en dag var holdet lavet om til en bootcamp! Og nu med kettlebells og intervaltræning.Kettle…hvad-for-noget! Og intervaltræning!!!Tænkte jeg, der ellers havde iført mig dansesko og poset zumba-buks. De andre på holdet fik mig dog overtalt, kom nu - du kan ikke afvise det, før du har prøvet det!Så af sted kom jeg: Først en taktfast opvarmning med stepbænk og høj techno. Så hurtigt ned på gulvet til gedigne mavebøjninger, så om på den anden side for at piske en stemning op i armenes utrænede biceps. Så ned og ligge og rode rundt i mærkelige stillinger i en øvelse, der efter sigende skulle give vores ypperlige Kronprinsesse sit fantastiske stramme ydre. Og så i styrte rundt salen rundt med en jammerligt tung kettlebell - nærmest sådan et buttet lod i overstørrelse. Loddet skal oveni også svinges - frem og tilbage mellem benene (ser ret pudsigt ud, red.), men efter sigende godt for alle kroppens muskler. Og så op og ned i knæene med det uregerlige tungmetal foran på brystet. Puha, mine ben sitrer nu faretruende, og jeg føler syren prikke i ben og arme.

Av, det gør ondt!Samme nat vågnede jeg ved at jeg havde ondt og så meget uro i benene, at det var umuligt at finde en stilling, der kunne få mig til at falde til ro igen. Efter en smertestillende pille gik det lidt bedre. De følgende dage foregik alt i slowmotion. Mine lår og især knæ værkede, og jeg havde svært ved at trække vejret helt ned i maven, som om der sad nogle små muskler i den region og klemte, hver gang jeg skulle trække luft. Først efter fem dage kunne jeg gå nogenlunde normalt igen. Og så er det, man tænker - er det her virkelig sundt?

Spørgsmålet har vi stilet til en motions-ekspert på området, Marina Aagaard, og hun forklarer:

-Nej, det er ikke sundt, fysisk eller mentalt at træne på for hårdt et niveau i forhold til udgangsformen. Det er fint at mærke musklerne arbejde, og man må endda gerne være lidt øm i dagene efter. Det er normalt, når man starter på noget nyt eller noget ekstra hårdt, og det bliver ikke ved. -Til gengæld kan man blive skadet akut eller give grobund for overbelastningsskader ved hårde belastninger for hurtigt.Brug din fornuftMen hvordan finder man ud af med sig selv, om en træning kan blive for hård for kroppen? -Brug fornuften: Er man ikke vant til at træne meget hårdt, er superhård træning for hårdt for kroppen. Problemet er at overbelastningsskader og overtræning kan komme snigende, så derfor skal man af og til især i starten holde lidt igen selv - for en sikkerheds skyld. -Lyt til kroppen: Føles træningen ulideligt hård og er der den mindste fornemmelse af smerte især omkring led, så er træningen for hård. Så skal du sætte tempoet ned!Optræning påkrævetMen hvornår er nok nok - hvis man du har svært ved at mærke det selv, og er hoppet med på den nymodens bølge af benhård bootcamp?-Kroppen er fantastisk og kan holde til meget. Samtidig er alle kroppe også forskellige. Derfor er der ikke et entydigt svar på, hvornår nok er nok. -Det der oftest går galt er, at man gør for meget for hurtigt. Dvs. går fra almindelig dansemotion til vild bootkamp eller CrossFit-træning, og det er for hård en overgang. Der skal altid optræning til. Og både instruktører og deltagere skal være opmærksomme og passe træningen til, så den passer til hver enkelt.

-Smertestillende medicin efter træningen bør ikke være nødvendigt og er absolut ikke i orden. Det kan være dejligt at mærke en vis ømhed, som betyder, at musklerne er i færd med at blive stærkere. Men smerte er et faresignal, som ikke bør dæmpes og skal respekteres - dvs. træningen og træningsindsatsen skal ændres.

Facebook
Twitter