Kan man spise sig rask?

I den nye 'Brystkræftkogebogen' giver en engelsk læge sine bud på, hvordan sund kost kan både forebygge og være med til at helbrede brystkræft. Dansk ekspert er ikke helt enig.

Sund mad kan minimere risikoen for at få kræft, men aldrig helt fjerne risikoen, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse. (© Gettyimages)

'Du kan spise dig sundere. Uanset om du er syg, har været det eller gerne vil undgå det.'

Sådan lover brystkræftspecialist Mohamed Keshtgar blandt andet i den ganske nye 'Kræftkogebogen' (Gyldendal). Ved hjælp af 100 simple og sunde retter kan man, ifølge professoren og brystkræftspecialisten ved The Royal Free Hospital i London, ikke bare forebygge sygdommen, men også hjælpe sig selv til at blive rask igen, hvis sygdommen allerede har ramt.

'Vi er, hvad vi spiser, og vores livsstil kan være medvirkende til, hvordan vi har det og også til udviklingen af kræft. Vi er i stand til at lave om på vores kost og dermed ændre risikoen for at udvikle kræft - inklusive brystkræft', skriver han videre i bogen.

Men kan man spise sig fri af en kræftdiagnose - enten på forhånd eller hvis den har ramt én?

Anja Olsen er cand.scient i Human Ernæring, Ph.d. og arbejder på området kost og kræft i 'Center for kræftforskning' i Kræftens Bekæmpelse. Hun svarer:

- Der er videnskabelig belæg for at sige, at hvis du spiser og lever sundt, så kan du minimere din risiko, og vores viden er allerede meget fint summeret op i myndighedernes kostanbefalinger.

- Vi ved også, at særligt alkohol og overvægt spiller en rolle for udvikling af brystkræft, og at en generel sund kost sandsynligvis er en god ide - i forhold til forebyggelse, men også hvis man allerede har en brystkræftdiagnose. Men derfra og til at konkludere, at du undgår at blive syg, hvis du følger 100 lette retter, der er stadig langt. Det er der ikke videnskabeligt belæg for at sige.

Sundere ved Middelhavet

'Brystkræftkogebogen' peger på, at internationale undersøgelser har vist, at der er lavere forekomst af brystkræft-tilfælde i landene omkring Middelhavet - og at der er epidemiologisk dokumentation for at sige, at kosten omkring Middelhavet kan mindske risikoen for brystkræft.

Det har man jo hørt før, hænger det stadigvæk sådan sammen - og hvad er det ved Middelhavskosten, der er af så afgørende betydning?

- Faktisk er det sådan, at forskellene i brystkræftforekomsten mellem landene omkring Middelhavet og det øvrige Europa nærmer sig hinanden mere og mere. Forekomsten er lavere i Grækenland, men forskellene mellem f.eks. Frankrig, Italien og Danmark er ikke ret store. Man kan heller ikke sige, at kosten fra Middelhavslandene per definition er den sundeste. Den simple kost, man spiste i fattige dele af Grækenland for 60 år siden, var helt sikkert sund - men det er baguettes, pizza og spansk charcuteri ikke.

- Grundlæggende var den sunde Middelhavskost baseret på grøntsager, fuldkornsprodukter, olivenolie, fisk og mejeriprodukter som ost og yoghurt, men uden ret meget kød og kun en lille smule alkohol. Her er vi tilbage ved en kost, der til forveksling ligner den de danske sundhedsmyndigheder anbefaler - og man kan sagtens skifte middelhavslandenes grøntsager ud med de nordiske grøntsager og olivenolien ud med rapsolie. Tilmed peger mere og mere forskning på, at rugbrød og havregryn er sundere, end noget der stammer fra middelhavskøkkenet, forklarer Anja Olsen videre.

God og mindre god mad?

Noget af det, der fremhæves i 'Kræftkogebogen', som vi bør spise mere af for at imødekomme kræft og andre sygdomme, er blandt andet:

  • Frugt og grønt, især tomater ( kilde til antioxidanten lycopen, der skulle stoppe kræftcellernes vækst).

  • Grøntsager fra kornblomstfamilien: Broccoli, rosenkål, blomkål, grønkål mv (kilde til fytonæringsstoffer, som kan hindre udviklingen af kræftceller).

  • Bønner og bælgfrugter.

  • Omega 3 og olivenolie og fede fisk.

Og det vi blandt andet bør spise mindre af:

  • Rødt kød

  • Forarbejdede fødevarer

  • Søde sager og alkohol.

Men hvori adskiller de ovenstående elementer sig fra eksempelvis de anbefalinger vi har herhjemme i myndighedernes anbefalinger?

- Jeg synes, det lyder meget som det, vi her i Kræftens Bekæmpelse blandt andet peger på som sund kost. Der, hvor de siger mere end forskningen kan stå inde for, er, når de begynder at rådgive til f.eks. meget specifikke grøntsager. F.eks. er tomater er sunde, men ikke nødvendigvis mere sunde end andre grøntsager.

- Det er rigtigt, at der har været speciel interesse for et stof der hedder lycopen som tomater er rige på i forhold til forebyggelse af prostatakræft. Men nyere forskning peger faktisk på, at interessen for lycopen nok var overvurderet, forklarer Anja Olsen.

Intet bevis for superfood

Til gengæld kan tomater fint indgå sammen med alle de andre grøntsager i en sund og alsidig kost, fortæller Anja Olsen videre.

- Det her med at der nok findes "superfoods", altså helt bestemte fødevarer, som er ekstremt vigtige for os, er en idé, der bliver ved med at dukke op - men forskning har hidtil ikke kunne bevise, at det forholder sig sådan. Vi bliver ved med at ende tilbage ved, at frugt og grøntsager er sunde - men at det er på et tyndt grundlag, når nogen gerne vil fortælle os, at det er bestemte typer, der skiller sig særligt ud.

I bogen siger den britiske professor, at man selv bør tage et ansvar for ikke at blive syg af kræft. Hvad mener du om det?

- Det siger vi jo sådan set også. Man kan gøre meget selv, man kan med sund og fornuftig mad nedsætte risikoen, men aldrig helt fjerne risikoen for at blive syg.

Facebook
Twitter