Du kan få meget at vide om en student ved at tage nærmere blik på hans eller hendes hue.
Traditionerne varierer selvfølgelig fra sted til sted, men her er et lille udsnit af nogle af de mest almindelige traditioner, der følger med huen:
- •
Tag ikke huen på, før du er blevet student. Det bliver anset for at give ulykke.
- •
Hvis venner og klassekammerater skriver hilsner i din hattepuld giver det lykke (og så er det altid sjovt at genlæse hilsnerne 20 år efter).
- •
Studenten med klassens største hattemål i studenterhuen skal give en kasse øl til sine klassekammerater
- •
Studenten med klassens mindste hattemål i studenterhuen skal give en kasse øl til sine klassekammerater
- •
Studenten med klassens højeste karaktergennemsnit skal give en kasse øl til sine klassekammerater
- •
Studenten med klassens laveste karaktergennemsnit skal give en kasse øl til sine klassekammerater
- •
Den sidste eksamenskarakter skrives i midten af studenterhuen.
- •
Studenterhuen skal have en firkant i svedbåndet, hvis studenten har drukket en kasse øl på 24 timer.
- •
Hvis man kaster op, fordi man har drukket sig for fuld, skal man have et hak i skyggen på studenterhuen.
- •
Bliver man sendt til udpumpning, skal skyggen på studenterhuen klippes af.
- •
Studentens kæreste skal skrive sit navn i midten af hattepulden.
- •
Man kan skrive frække aftaler på indersiden af svederemmen.
- •
Hvis man er lun på studenten, skal man skrive det på studenterhuens læderkant.
Er du nysgerrig efter flere traditioner og lege omkring studenterhuen, så er der samlet en masse informationer på studenterhueregler.dk.