Levi fra Ærø efter en skuffende tur i vildmarken: Jeg har lært mig selv at kende

Skovarbejderen Levi er normalt et rigtigt friluftsmenneske, men i 'Alene i vildmarken' satte naturen ham på prøve. Det gav anledning til masser af selvransagelse.

Bare ni dage gik der, før 31-årige Levi Daniel Bruhn Petersen fra Ærø måtte drage hjem fra vildmarken i Nordnorge.

- Jeg er en stædig person og stiller store krav til mig selv - så selvfølgelig var det en kæmpe skuffelse, forklarer han.

Han og de øvrige ni deltagere i 'Alene i vildmarken' ankom til Altevatn i det nordligste Norge i begyndelsen af september. Og nærmest fra dag ét gik det slet ikke, som den 31-årige skovarbejder og friluftsvejleder havde forestillet sig:

I de følgende dage stødte stadig flere udfordringer til: Fiskene ville ikke gå i hans net, han var kronisk sulten, og tunge tanker begyndte at tage overhånd.

Min krop havde det skidt

Og som man kunne se sidste gang i 'Alene i vildmarken', blev han til sidst tilset af en læge, hvilket alle deltagerne bliver en gang om ugen, og lægen kunne ikke længere sige god for, at Levi fortsatte strabadserne i ødemarken.

Men hvad skete der egentlig i de dage, han nåede at tilbringe helt alene i vildmarken?

- Det var en kombination af, at jeg prioriterede forkert, og at jeg tilsyneladende reagerer voldsomt psykisk, når jeg ikke har det godt fysisk. Jeg var meget overrasket over, at jeg blev så følsom og letpåvirkelig, fordi min krop ikke havde det godt, forklarer Levi Daniel Bruhn Petersen i dag.

Da optagelserne til programmet begyndte, følte Levi sig ellers fuldt ud rustet til opgaven, faktisk var han selv lige kommet hjem fra en tur i vildmarken med sine to polarhunde.

Levi med sine to Siberian Huskyer, Whoopi og Ella. (© privat)

- Jeg er vant til at være og overnatte i naturen, også når det er minusgrader, og jeg kan sagtens være alene med mig selv. Jeg har fisket hele mit liv, og jeg har mit eget firma, hvor jeg holder kurser i friluftsliv, forklarer han og fortsætter:

- Og så er jeg normalt et menneske, der hviler i sig selv, har masser af venner og familie omkring mig, og jeg er som skovarbejder vant til at have fysisk krævende arbejde, hvor jeg skal disponere og tage beslutninger.

Energien forsvandt

Men hvad Levi aldrig før havde oplevet i vildmarken, men som han nu skulle ifølge programmets præmis, var at skaffe al sin mad selv.

- Og der foretog jeg altså nogle forkerte valg. Jeg tænkte i begyndelsen, at jeg måtte gøre alt, hvad jeg kunne, for at holde mig varm, og så ville jeg siden fokusere på at få fanget fisk. Jeg brugte tre dage på at få at lavet en ordentlig camp, som kunne holde tæt og modstå regnen, for jeg vidste, at hvis jeg gik ud i regnen, så ville jeg både blive våd og kold.

Så i de første dage fik Levi alt for lidt vand at drikke, og han fik ikke noget mad, og derfor begyndte energien hurtigt at forsvinde.

- Og så gik det stærkt, kroppen blev ikke mæt, jeg mistede energi, og så var det som om min hjerne gik i dvale. Jeg bandede og svovlede over mig selv, og det var som om al den negativitet var selvforstærkende.

Kroppen var træt

I dagene op til, at produktionsfolkene besluttede at sige til Levi, at han skulle stoppe, havde han nogle forfærdelige mareridt.

- Det var mærkeligt, for normalt sover jeg fint om natten og har sjældent negative tanker.

I ugerne efter han kom hjem, var Levi træt, både fysisk og mentalt.

- Det var ikke, fordi jeg havde tabt mig så meget, men min krop var meget træt, så jeg havde behov for nogle uger, hvor der ikke skete ret meget omkring mig.

Ro på hjemmefronten

Og så blev tiden efter også præget af selvransagelse.

- Jeg har lært, at min psyke reagerer, hvis min krop ikke er i balance, så jeg har fået et øget fokus på, hvad der er godt for min krop.

- Og så har jeg lært, at hvis man har nogle uafklarede ting på hjemmefronten, så kan det ikke nytte noget at tage væk og tro, at tankerne om det bare forsvinder ud i det blå, for de følger med - og tankerne og uroen over det bliver mangedoblet, når man sådan går alene.

- Så man skal have helt ro på bagsmækken, før man drager på overlevelsestur, forklarer Levi, og han føjer til, at både kæresten og de to hunde, som han havde mareridt om i ødemarken, havde - og stadig har - det fint.

I dag har Levi det sådan, at han ville tage udfordringen op igen, hvis nogen spurgte, men med visse krav:

- Man skal have mad med, ellers er det for hårdt. Og så ville jeg ikke stille krav til mig selv om, at alt skulle foregå på mine betingelser - det kan man ikke i naturen, her er det den, der styrer - her kan tingene ikke være så perfekte.

Facebook
Twitter