Planlæg din terrasse allerede nu

Hvordan skal havens terrasse se ud til sommer? Få gode råd til hvordan du planlægger allerede nu.

terrasse
Haveliv handler i høj grad også om det liv, vi lever på terrassen. (© COLOURBOX)

Går du rundt og drømmer om at bygge en ny terrasse i haven til sommer, hvor hele familien kan slå sig ned sommeren igennem?

Men tænker du samtidig på, hvordan du får en terrasse, som fungerer og er afstemt med familiens behov og drømme?

- Først er det vigtig at tænke på, hvem der skal bruge den. Er der børn og voksne, ældre som unge. Dernæst skal man tænke over, hvilke elementer skal den kunne opfylde. Skal den være mobil? Skal der være mange planter? Grill og leg? Hvad er behovet?, lyder nogle af de gode råd fra gartner og havearkitekt Jesper Carl Corfitzen, Havesleskabet.

- Så er der selve udformningen af terrassen. En terrasse kan bestå af flere mindre terrasser kædet sammen, som samtidig muliggør, at man flytter sig rundt.

- Den behøver ikke at være en stor grå flade. Store flader bliver ofte meget urbane, og det ønsker vi ofte sjældent i virkeligheden. Det skal jo være hyggeligt. Derfor kan flader, der er brudt op af fx bede og krukker, være gode løsninger, så terrassen er i mindre enheder.

Hygge og frodighed

- Planter er det bedste virkemiddel i haven til at skabe hygge og frodighed, så spar ikke på planterne - uanset om de skal være plantet ud i bede eller være i krukker. Bede er oftest det nemmeste at passe, de kræver ikke så meget vand og mindre opsyn.

Jesper Carl Corfitzen råder til, at man begynder med de planter og krukker, man holder mest af.

- Hvis du hører til en af dem, der elsker planter og krukker, så begynd med nogle få- og byg op efterhånden, lyder Jesper Carl Corfitzens gode råd.

- Er du uerfaren så brug nemme planter som fx prydgræsser, engnelikerod og kæmpeverbena i dine krukker. De holder længe.

- Plant tæt, fx med frodige og dækkende bladplanter som hosta, løvefod, storkenæb, krydderurter i dine bede omkring og på terrassen.

Her kan du begynde

Det handler om at gøre terrassen til sin ude opholdsstue, råder havearkitekten:

- Så glem ikke planter på havebordet i en lille skål. Fx sukkulenter som er nemme og meget trendy. Eller dekorér med puder og lanterner, eller hvad man nu synes er fedt og passer til dit hus og identitet.

Her kan du masser af gode ideer til havens midtpunkt, terrassen:

Jesper Carl Corfitzen gæstede P5-programmet, Endelig Lørdag, hvor han sammen med havearkitekt Louise Møller også fra Haveselskabet netop talte om terrasser og udeliv.

Her kan du lytte til indslaget: http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:54cb5b286187a2119c809c2f