Sådan får du kolde øl uden et køleskab

Få tre metoder til, hvordan du hurtigt gør varme øl kolde på en festival.

(Foto: Torkil Adsersen © Scanpix)

Der er tre ting, der for alvor kan trække ned på årets festivaler: Dårligt vejr, dårlig musik og lunkne øl.

De to første ting, kan vi ikke hjælpe dig med, men de lunke øl, dem er der råd for. Også uden et køleskab.

Det kræver dog bare lidt omtanke, nogle simple ingredienser og adgang til koldt vand.

Metode 1: Brug en sok, når det blæser

Denne metode virker ikke effektivt, hvis det ikke blæser.

  1. 1

    Placer din øl i en sok. Det skal helst være af voksenstørrelse (så der er plads til øllen).

  2. 2

    Gør sokken fuldstændigt våd med vand.

  3. 3

    Placer sokken et sted, hvor det blæser mest muligt – jo stærkere vind, jo koldere bliver din øl.

  4. 4

    Det er en rigtig god ide at lade flasken hænge i sokken, f.eks. i en flagstag eller på en gren, hvor der er adgang til meget vind.

  5. 5

    Lad øllen køle i en halv times tid. Jo længere tid, jo koldere bliver den.

Metode 2: Brug avispapir

  1. 1

    Riv en avis i store, lige stykker. En avisside kan ca. rives i tre stykker på tværs.

  2. 2

    Fugt papiret med vand, f.eks. fra en vandhane eller fra flaske.

  3. 3

    Pak din øl ind i det fugtede avispapir.

  4. 4

    Lad øllen stå i det fugtede papir. Når papiret tørrer, køler det din øl ned.

  5. 5

    Husk at drikke øllen, mens den er nogenlunde kølig.

Metode 3: Brug isterninger, køletaske og salt

Denne metode er lidt ressourcekrævende på en festivalplads, fordi du skal bruge isterninger, men den er yderst effektiv til at køle øl ned hurtigt. Efter 20 minutter har du iskolde øl.

  1. 1

    Find en større velisoleret, vandtæt beholder, f.eks. en køletaske.

  2. 2

    Sæt dine øl i bunden af køletasken.

  3. 3

    Dæk dine øl med halvdelen af dine isterninger. En god tommelfingerregel er, at du skal bruge ca. to poster isterninger til en køletaske.

  4. 4

    Hæld vand over isterninger og øl.

  5. 5

    Hæld resten af isterningerne på oveni.

  6. 6

    Hæld en håndfuld salt oveni. Saltet sænker frysepunktet, hvilket gør dine øl hurtigere kolde.

Du vil generelt få mest succes med flaskeøl, men dåser kan også bruges. Alle tips kan naturligvis også bruge for at køle andre kolde drikke på flaske eller dåse ned.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk