VIDEO Sådan kan du selv forbedre Danmarks service

Som privatperson kan du være med til at øge turisters indtryk af dansk service.

Går du forbi turister, når de står og fumler med et kort? Hvis du bruger 30 sekunder på at hjælpe dem, så kan det være med til ændre deres opfattelse af Danmark. (© Colourbox)

Mange danskere synes, at serviceniveauet her i landet er dårligere end i udlandet. Og spørger man de udenlandske turister, så oplever de også tit at få en dårlig service i Danmark. Det fortæller Henrik Meng fra Meng & Company, der er et konsulenthus med ekspertise i kundeservice.

- Udenlandske turister synes ikke altid, at de får "value for money". Prisniveauet i Danmark er meget højt i forhold til den service, der følger med. Min pointe er, at vi kan ikke gøre noget ved prisniveauet lige nu og her, men vi kan nemt være mere flinke ved udenlandske gæster og servicere dem bedre, siger Henrik Meng.Som privatperson kan du give serviceNår man taler om serviceniveau, så tænker langt de fleste på kundeservice i butikker, restauranter og andre private virksomheder og offentlige institutioner.

Men man kan også tale om en privat service, mener Henrik Meng. Altså om hvordan almindelige folk på gaden hjælper hinanden og danske og udenlandske turister- Som privatpersoner kan vi alle gøre vores til, at vi som land bliver bedre til at tage imod vores gæster. Det har stor indflydelse på vores turisme, hvis vores land får ry for at være fyldt med søde og hjælpsomme mennesker, siger Henrik Meng.Video: Så let gør du turister gladeI forbindelse med det internationale Melodi Grand Prix i København i maj lavede Henrik Meng disse to videoer, hvor han viser, hvor lidt der skal til for at være hjælpsom over for turister.Det ene eksempel er, at hjælpe turister med at tage et billede:https://www.youtube.com/watch?v=G8-EFdZ6KGYDet andet eksempel er, at hjælpe turister med at finde vej:https://www.youtube.com/watch?v=cmGbS7slKcg

Facebook
Twitter