Grønne omgivelser gør indtryk selv på små børn

Et nyt studie om børns hverdagsliv fra RUC viser, at børnehavebørn helt ned til 3-årsalderen forbinder buske, blomster og græs med at have det godt. Det overrasker flere eksperter.

Hvis din 4-årige datter kommer hjem fra børnehave og skal fortælle om et sted, hun har haft det godt, tror du så, det er puderummet, perlepladerne eller potteplanterne, hun vil beskrive?

Et nyt studie fra Roskilde Universitet peger på, at potteplanten vil blive vægtet højere end man umiddelbart skulle tro.

Lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC, Kim Rasmussen, har i et år fulgt ungerne i en børnehave i Roskilde.

Børnehaven ligger klemt inde mellem betonboligblokke, som en lille oase med høns og frugtbuske i baghaven, ild i pejsen, bløde sofaer og et fasttømret personale. Her har Kim Rasmussen givet flere af børnene et kamera i hånden, bedt dem fotografere steder og ting, der gør dem glade, og efterfølgende interviewet børnene om de fotos, de selv har taget.

- Det var et gennemgående mønster blandt flere børn, at de gik hen og fotograferede buske, blomster og træer. Jeg ved, at børn i skolealderen er meget optagede af naturen. Men at børn på fire år er optagede af det, havde jeg ikke forventet på forhånd, siger Kim Rasmussen og tilføjer:

- Det er utroligt, hvor meget det sanselige og æstetiske spiller ind i forhold til at have det godt for børnehavebørn.

I børnehaven, hvor Kim Rasmussen har gjort sig sine observationer, vækker konklusionen glæde og overraskelse.

- Vi har indrettet institutionen som et hyggeligt hjem med planter og træer, og vi har da haft på fornemmelsen, at det havde en værdi. Men nu får vi bekræftet, at små børn sætter pris på det. Det er ikke ligegyldigt for dem, siger Lillian Gregersen, leder af Vognmandsparkens Børnehave.

Jordbærplanter ved hegnet

Kim Rasmussens analyse er baseret på feltstudier i én børnehave, men i 2009 gennemførte ph.d. Anette Boye Koch fra VIA University College et lignende studie, og så også tegn på, at de grønne omgivelser betyder noget særligt for børns trivsel.

- Det, de tog billeder af og var allermest optaget af, var lege og deres venner. Men det overraskede mig, at der var rigtig mange billeder fra naturen. Solen, der faldt på en særlig måde, blomster eller buske. Når jeg spurgte hvorfor de tog fotos af de grønne ting, sagde de: ”det er pænt” og ”det gør mig glad”.

  • Foto fra ph.d.-afhandling, 2009.
  • Foto: Børnehavebarnet, Elias, har i 2017 valgt at fotografere træet i børnehaven, da forsker Kim Rasmussen bad ham tage foto af et sted, Elias har det godt.
  • Foto: Børnehavebarnet, Magnus, har i 2017 valgt at fotografere træet i børnehaven, da forsker Kim Rasmussen bad ham tage et foto af et sted, Magnus har det godt.
1 / 3

For både Kim Rasmussen og Anette Boye Koch er studierne anledning til refleksion.

- Det giver anledning til at tænke lidt over pædagogernes praksis for at understøtte, at børn får mulighed for at søge det grønne. Hvordan understøtter man børns nysgerrighed?, siger Anette Boye Koch.

Begge studier peger på, at børnehavebørn har stor glæde af adgangen til grønne elementer. En busk, en jordbærplante i baghaven eller bare et par potteplanter på stuerne opfattes af børnene og værdsættes.

Udeliv og et godt børneliv

Og én ting er, at børnene faktisk bliver glade af de grønne omgivelser. Men forskning peger også på, at børn med adgang til dagligt udeliv og grønne områder er mere fysisk aktive, leger mere på tværs af køn, bevæger sig mere frit og vildt – og er mindre syge.

Det fortæller ph.d. og forsker i børn og natur, Niels Ejby-Ernst fra Via University College.

- Der er mange positive effekter ved dagligt at være i grønne omgivelser. I en tid hvor vi kan se, at børn bliver mere stillesiddende og digitale, er det rigtig vigtigt, at vi prioriterer og inddrager muligheden for et udeliv i børnenes hverdag, siger Niels EJby-Ernst.

- Mange forældre og institutioner bliver mere pressede. Frem for at børnene oplever græsstrå og en bænkebider i hånden, oplever mange det medieret. Det vil sige, at børnene ser bænkebideren gennem en glasrude i Zoologisk Have, i en bog eller på tv. Hvis børnene skal opleve natur som noget meningsfuldt, er det vigtigt, at de har lyst til at være i det grønne. Der er det i høj grad op til de voksne i barnets hverdag at vise, at det er rart at sidde i solen, sjovt at passe en plante eller interessant at lege i naturen, uddyber Niels Ejby-Ernst.

Det giver mening at skabe grønne steder

En pointe som Lillian Gregersen fra Vognmandsparkens Børnehave kan nikke genkendende til.

Hun fortæller, at der i børnehaven blandt andet er en tradition om, at børnene hvert forår medbringer et lille træ eller en plante, som de selv skal hjælpe med at passe hen over sommeren.

- Børnene passer dem, så godt de kan, men hvis én glemmer at vande sin plante, så er de søde til at deles om de planter, der er tilbage. De er meget opmærksomme på det. For os viser det, at naturen ikke behøver at handle om skov og strand. Det kan også være en del af hverdagen, hvor børnene oplever og sanser det grønne, siger hun.

Foto af Vognmandsparkens børnehave i Roskilde.

Danmark er foregangsland

I pædagogernes fagforbund, BUPL, er man bevidst om naturens betydning for børn.

- Danmark er på verdenskortet i forhold til, hvor meget daginstitutionerne gør ud af at have naturen som en del hverdagen. Hvis man besøger børnehaver i England eller Kina, så har børnene kun adgang til sterile legepladser med stødabsorberende underlag. I Danmark vægter vi børns ret til at sanse og opleve grønne omgivelser højt. Det er måske det, der er det særlige ved den danske pædagogiske tradition. Vi forstår betydningen af naturen som livsrum, her er det ”her og nu” der har betydning, fortæller faglig konsulent Daniela Cecchin fra BUPL og tilføjer:

- Det giver god mening at indtænke, at børnene føler sig godt tilpas og får ro i det grønne. Naturen kan så meget: Det sætter kroppen, følelser og fantasien i gang. Børnene får nogle positive oplevelser i det grønne.

Mit helt eget sted

Om det er ”det grønne” i sig selv – eller de oplevelser i og omkring naturen – børnene forbinder med glæde, er svært at svare entydigt på. Men både Annette Boye Koch og Kim Rasmussen vurderer, at børnenes glæde ved en busk eller et træ i børnehaven kan være forbundet med, at busken og træet repræsenterer et sted, hvor børn ofte kan trække sig lidt tilbage og gå på opdagelse uden voksnes indblanding.

­- Jeg tror, det har noget at sige, at grønne oplevelser ofte ikke er voksenstyret. Det er buskadset allerbagerst på legepladsen, hvor de voksne ikke vil lære dem alt muligt, men hvor de selv går på opdagelse og kan være dem selv, siger Anette Boye Koch og tilføjer:

- Det er et sted, hvor barnet kan blive lidt væk. Måske vækker det glæde, fordi det opleves som ”deres eget sted”.

Små børn ved hvad der trøster dem

Som voksne har man måske ofte et billede af, at små børn har brug for konstant kontakt, legekammerater og voksne til at trøste, når de oplever svære følelser. Men Kim Rasmussens studie peger på, at børn helt ned til 3-årsalderen har en stor selvindsigt i, hvad der skal til, for at de har det godt.

- Alle har oplevet, deres barn kan være ked af det, når mor eller far går om morgenen. Det jeg kan se her er, at børnene tackler det ret forskelligt. Der er ikke én løsning, der gælder for alle, siger Kim Rasmussen og uddyber:

- Nogle søger en pædagog, andre børn søger hen til kammeraterne – særligt hvis den gode ven er kommet, så får de opmærksomheden væk fra det triste. Og andre børn igen vil gerne være for sig selv, sunde sig. De ved selv, at de vil være alene på et bestemt sted – hos hønsene eller ude ved busken på legepladsen, hvor der er fred og ro.

- Det gode råd til forældre og pædagoger er, at prøve at lytte til hvad børnene selv fortæller, de har brug for. Hvis man tror, alle vil trøstes, så er det jo faktisk lidt et overgreb, hvis man egentlig helst vil være for sig selv, siger Kim Rasmussen fra RUC.

Facebook
Twitter