Har forsøgt at tage sit eget liv to gange: Ingen talte med mig om det

27-årig Paninnguaq fra Nuuk vil ikke længere leve med tabuer og hemmeligheder.

(Foto: Dr © dr)

Regnen trommede på ruderne i Nuuk, hovedstaden i Grønland, en junidag i 2009. Paninnguaq Heilmann vågnede op på sit værelse, og langsomt kom hun til sig selv.

CNN kørte i fjernsynet, og det var den dag, verden fik at vide, at popsangeren Michael Jackson var død.

Det var også den dag, hvor den dengang 19-årige, grønlandske kvinde havde overlevet sit andet selvmordsforsøg på tre år.

Selv husker hun kun, at det regnede, at hun havde fået nok, at hun havde drukket tæt hver dag i et halvt år, og hvem der fandt hende med skader på håndled i en blodig skjorte, som normalt var hvid.

Det var hendes fire år yngre lillesøster, som siden har fortalt hende detaljerne.

- Jeg skammede mig

Lillesøsteren ringede efter en ambulance. Men den kørte uden Paninnguaq fra boligblokken i Nuuk, fortæller den nu 27-årige på telefonen fra Nuuk.

- Jeg ville ikke med ambulancen, fordi der stod en masse nysgerrige mennesker udenfor, og jeg skammede mig rigtig meget, siger hun.

Da ambulancefolkene kørte, tog de de piller med, som stod på bordet ved siden af hendes seng.

Paninnguaq var klar over, at hun havde brug for hjælp og kom efterfølgende til samtaler hos en psykiater og i misbrugsbehandling.

I dag, otte år senere, er hun stadig ædru.

Det var først i 2012, at hende lillesøster åbnede op om søsterens andet selvmordsforsøg, og siden har de kun snakket om det en enkelt gang.

Det har taget flere år for hende at få tingene til at falde på plads, fortæller Paninnguaq i videoen herunder.

Paninnguaq er langt fra den eneste unge grønlænder, der er en del af landets selvmordsstatistik.

I 2016 steg antallet af selvmord og i Grønland. Sidste år begik 47 grønlændere selvmord, og det er det højeste antal i fem år, viser tal fra Grønlands Politi. Omkring halvdelen af selvmordene var i aldersgruppen 10-30 årige. Den yngste var bare 15.

De seneste tre år har antallet af selvmordsforsøg ligget på mellem 60 og 65.

Den grønlandske selvmordsrate har siden 1970 været blandt verdens højeste med i gennemsnit 40 selvmord om året. Og de seneste år er flere selvmord blevet begået af unge, der endnu ikke er fyldt 20 år.

Sociolog: Hårdt miljø har betydning for selvmordsraten

Den høje selvmordsrate skyldes blandt andet den rivende udvikling, som det grønlandske samfund har gennemgået, vurderer sociolog Christina Viskum Lytken Larsen fra Statens Institut for Folkesundhed.

- Fænomenet opstår nemlig i takt med udviklingen fra et traditionelt til et moderne samfund op gennem 1960'erne og 1970'erne, siger hun.

- Det gik meget stærk, og derfor går teorierne på, at mange har været tvunget til at finde nye roller fra fangere og fiskere til at finde deres ben i et moderne samfund.

Det har skabt massive problemer med blandt andet misbrug af alkohol og seksuelle overgreb. Og netop det miljø spiller ind på den høje selvmordsrate, forklarer Christina Viskum Lytken Larsen, der mener, at der er en direkte sammenhæng mellem det hårde miljø og de mange selvmord.

Har svært ved at komme ud af døren om vinteren

Paninnguaq er i dag mor til Mila på seks år. De bor i en kollegielejlighed i Nuuk sammen med Panninguaqs kæreste Josef Tarrak-Petrussen.

Selv om hun glæder sig til at sige ja til Josef foran præsten i Vor Frelser Kirke i Nuuk senere i december, hvor de skal giftes, optager hendes skolegang hende også.

Hun går i 3.g og bliver student næste sommer.

- Det vigtigste er, at få studenterhuen på til sommer. Jeg har det hårdt med, at vi kun har cirka fem timer med dagslys om vinteren. Det er svært for mig at komme op, ud af døren og i gymnasiet i de mørke vintermåneder, siger hun.

Paninnguaq Heílmann og kæresten Josef Tarrak-Petrussen skal giftes i domkirken i Nuuk i slutningen af december i år. (Foto: Nordisk Film TV © Type 2)

Pjækkede folkeskolen væk

At hun går i gymnasiet som 27-årig, skyldes, at hun først færdiggjorde folkeskolen, da hun var midt i tyverne.

- Jeg er blevet smidt ud af skolerne på grund af pjæk og misbrug. Så er jeg ret glad for, at jeg har holdt ud i gymnasiet, fortæller hun.

Hun lod som om, hun tog i skole om morgenen. Hendes far opdagede det, og selvom hun og forældrene kom til flere samtaler hos klasselæreren, fortsatte Paninnguaq med at pjække.

Dengang boede familien i byen Maniitsoq med omkring 2.600 indbyggere. Det var her, at hun som 16-årig forsøgte at tage sit eget liv første gang.

Oveni var løgnen om, at ham, hun kaldte far, ikke var hendes biologiske far, fortæller hun.

- Jeg havde en mistanke om det, og kammeraterne nævnte det for mig, og det viste sig, at mine forældre havde holdt sandheden skjult for mig og først ville fortælle mig sandheden, når jeg var voksen.

Hendes biologiske far havde kun boet sammen med hendes mor i kort tid. Hendes mor havde efterfølgende mødt en anden mand, som hun giftede sig med og fik to børn med. Han adopterede Paninnguaq, da hun var fem år.

Forældrenes løgn gjorde ondt

Hun husker, at hun drak rigtig meget i Maniitsoq, og forældrenes løgn gjorde ondt. Så ondt, at hun ikke ville leve længere.

- Jeg følte, at livet ikke kunne blive værre, end det var. Så jeg sprang i havnen.

Nogle mænd så hende hoppe i det kolde vand i havnen og fik hende op. Hun husker, at hun skammede sig enormt meget.

- Folk i byen snakkede om mit selvmordsforsøg, fortæller hun og tilføjer, at ingen - heller ikke engang hendes forældre eller familiemedlemmer - talte med hende om selvmordsforsøget og alkoholmisbruget.

Forældrene taler ikke med deres børn

Ligesom de andre unge grønlændere fra DR3-programmet 'Hemmeligheder fra Nuuk' gik Paninnguaq alene med sine problemer og sin tunge hemmelighed.

Det nikker Jonna Ketwa genkendende til. Hun har i 17 år arbejdet som psykolog i Nuuk, hvor hun møder mange unge og deres forældre i sin konsultation.

Hun mener, at de væsentligste årsager til selvmord og selvmordsforsøg blandt unge grønlændere er omsorgssvigt, forældrenes misbrug, seksuelle overgreb og det, at en del unge og deres forældre ikke taler sammen om de svære emner i livet.

- Unge kender mange unge, der enten har taget deres eget liv eller forsøgt det. Eller de har måske selv forsøgt at begå selvmord. Emnerne er desværre stadig omgivet af tabu, og de unge får derfor ikke talt med forældrene om det, og om deres sorg over tab, siger hun og tilføjer:

- En del forældre ved ikke, hvordan de skal gribe det an.

- Vi er nødt til at erkende problemerne

Den manglende snak med forældrene om livets tunge emner har fyldt vildt meget i Paninnguaqs liv. Hun har brugt otte år på at rydde op i sit indre, og for tre år siden begyndte hun at fortælle om sine hemmeligheder. Med venner, familie og sin kæreste.

- Vi er sgu nødt til at erkende misbrugsproblemer og den høje selvmordsfrekvens og åbne op for det. Ellers kommer vi ikke tabuer til livs, slår hun fast.

Paninnguaq har fået styr på sit liv. Hun har blandt andet været med til at oprette et forebyggelsesprojekt for unge selvmordstruede, skrevet og udgivet en novelle og født sin datter.

- Jeg er taknemmelig over, at jeg endelig har det liv, jeg har drømt om, og jeg ikke har rørt alkohol i otte år.

Endelig har Paninnguaq også fået accept og fred i forholdet til forældrene.

- Min far vil altid være min far. Det er tiden og min livserfaring, psykologsamtaler, min novelle og misbrugsbehandlingen, der har gjort, at jeg har accepteret det, siger hun.

Du kan se 'Hemmeligheder fra Nuuk' på DR TV.

Facebook
Twitter