Homoseksuel muslim: Der er ikke plads til homoer på krisecentrene

En ung homoseksuel mand er kritisk efter at have boet på et krisecenter i 10 måneder, hvor rygter og mobberier prægede hans hverdag.

Vejskilt til krisecenter i Thisted. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

I Geeti Amiris debatprogram Geetisk råd fremgik det i denne uge, at unge homoseksuelle mænd med minoritetsbaggrund mangler deres eget krisecenter. I hvert fald hvis det stod til programmets anonyme gæst Milan, der dagligt oplevede mobning og chikane fra de andre beboere:

- Der var så mange nytilkomne fra udlandet. Jeg er født her, jeg føler mig dansk, og har værdier, som var stik modsat fra deres værdier.

Milan beskriver miljøet på krisecenteret, som den type rygtesamfund, han i forvejen var flygtet fra, fordi hans familie ikke kunne acceptere hans homoseksualitet.

- Jeg havde ikke andre muligheder, der er ikke andre krisecentre. Det føltes som et fængsel, fordi jeg ikke kunne komme ud.

LGBT-personer med minoritetsbaggrund, der flygter fra deres familier, bliver anbragt på samme krisecentre som andre unge med minoritetsbaggrund. Men flere af de unge kommer fra kulturer, der ikke er lige så åbensindede over for homoseksualitet, og der skabes et rygtesamfund, som programmets anden anonyme gæst, Gabriel, også oplevede, på trods af at han ikke er homoseksuel:

- Mange af os er jo født og opvokset i Danmark, og der hvor de kommer fra, eksisterer rygtesamfundet allerede. Det bliver kun forstærket, fordi man låser dem alle sammen ind i et hus. De er vrede og forstår ikke, hvad de føler, og de er unge.

LGBT-organisation er enig i kritik

Milan havde ikke lyst til at sige, præcis hvad mobberiet gik ud på, af frygt for at afsløre sin identitet, men redaktionen har efterfølgende kontaktet Farhad Saeed fra foreningen Sabaah, som beskæftiger sig med LGTB’ere med minoritetsbaggrund, og han kender udmærket til problematikken om homofobisk chikane på krisecentre:

- Milans fortælling afspejler noget, jeg har hørt før fra andre brugere i Sabaah. Brugerne er grundlæggende i skabet, når de er på krisecentre. Det er meget tydeligt, at der er brug for et separat center, siger Farhad Saeed og fortsætter:

- Meningen med et krisecenter er, at man skal være i sikkerhed og være tryg. Stress er et af de største symptomer, vi ser blandt de brugere, der lever under social kontrol. Den stress er rigtig svær at slippe af med, hvis man bliver ved med at være i skabet det nye sted, man kommer hen.

Det var ikke alle beboerne på krisecentret, der chikanerede Milan, men en håndfuld, der fik lov til at gøre livet surt for ham.

Krisecenterdirektør efterlyser læring

Milan og Gabriel vil ikke udtale sig om, hvilket krisecenter de boede på, men Anita Johnson, som er direktør for krisecentret RED-Safehouse, kender til Milans problemstilling:

- Vores krisecenter er ret specielt, fordi det er et krisecenter for unge med anden etnisk herkomst, der flygter fra æresrelaterede konflikter. På vores sted vil han møde unge, som er er vokset op med nogle værdier om, at homoseksualitet er ”klamt”. De har hørt det i hele deres opvækst. Der er ingen tvivl om, at han har mødt noget, der ligner homofobi. Vi vil som personale slå ned på de her situationer lige med det samme.

Har I slået ned på homofobi på jeres krisecenter?

- Det har vi helt bestemt. De kommer fra et rygtemiljø, som han selv siger i udsendelsen. Det er det, man har levet med, og det man er vokset op med.

- Vi oplever, at beboerne peger fingre, så andre ikke peger fingre ad dem, og vi slår ned på det, når nogle vrænger næse af homoseksualitet. Vi prøver at starte en dialog, og for nogle unge i vores hus, bliver det et wake-up call, at de kan 'bonde', ”på trods” seksualiteten.

Hvad siger du til tanken om, at man i stedet laver et LGBT-krisecenter?

- Jeg synes, det er ærgerligt, at man laver en minoritet i minoriteten. De har alle sammen det tilfælles, at de er vokset op med vold og social kontrol og strenge kønsnormer. Det er ikke mangfoldighed, hvis der ikke er homoseksuelle på krisecentrene.

Foreningen Sabaah har også brugere, der har haft problemer på krisecentrene. Ligger det ikke på krisecentrene at arbejde på det?

- Jeg synes, vi skal have mere viden på krisecentrene. Vi har inviteret Sabaah ind flere gange, og de har helt sikkert noget viden, som vi godt kan bruge, og vi har noget viden, som de godt kan bruge. Der er en stor oplysningsopgave for LGBT-folk med minoritetsbaggrund. Det må være vores fælles mål at få slagtet homofobien i de her miljøer.

- Det er lige præcis derfor, vi har arbejdet med at få flere blade i paletten, for eksempel med udslusningsboliger.

Redaktionen er bekendt med Milan og Gabriels identitet, men af hensyn til kildernes sikkerhed er både deres navne og krisecentret anonymiserede.