3,6 millioner danskere har ikke taget stilling til organdonation

Sidste år døde 27 personer, mens de stod på venteliste til et organ. Imens fortsætter debatten om en lov-ændring.

En enkelt organdonor kan redde livet for flere syge patienter. Men fire ud af fem danskere har ikke taget stilling til, om deres organer må doneres til andre efter deres død. (© dr)

Organdonation kan gøre forskellen på liv og død for mange patienter.

Over 400 personer står på venteliste til et nyt organ, og selv om langt de fleste danskere siger, at de gerne vil donere deres organer efter døden, så er der få, der rent faktisk melder sig som organdonor.

Derfor er det de seneste år blevet debatteret, om der er brug for at ændre loven.

I Sverige, Norge, Finland og flere andre lande har man indført det, der hedder "formodet samtykke". Det vil sige, at alle automatisk er organdonor, med mindre man aktivt siger nej.

Sådan burde det også være i Danmark, mener 52-årige Dorte Chabert. Hun lider af en lungesygdom, der gør, at hun kun har få år tilbage at leve i, hvis hun ikke snart får et par nye lunger fra en organdonor.

- Der skal selvfølgelig være mulighed for at sige nej tak. Vores organer er jo vores egne at bestemme over. Men formodet samtykke er vejen frem, så der er flere af os, der kan nå at få organer i tide, siger Dorte Chabert.

Politikere og læger uenige om loven

Indtil videre har der i Danmark ikke været politisk flertal for at indføre formodet samtykke, så alle automatisk ville blive organdonor ligesom i Sverige og Norge.

De danske partiers holdninger til formodet samtykke. (© dr)

Heller ikke blandt læger og i Det Etiske Råd er der enighed om emnet.

Gorm Greisen er børnelæge og formand for Det Etiske Råd, og han er imod formodet samtykke.

- Jeg synes, at det med døden og sjælen og kroppen er nogle store spørgsmål, som jeg tror, at man kan tænke meget forskelligt om. Og derfor tror jeg, at det er svært at formode, hvad andre tænker, siger han.

Tag stilling før død og krise

En af fortalerne for at ændre loven er overlæge Finn Gustafsson.

Han er bestyrelsesmedlem i Dansk Transplantationsselskab og tager sig af de patienter, der har fået et nyt hjerte eller som står på venteliste.

Ifølge ham er problemet med ordningen i dag, at når folk ikke bliver tvunget til at tage stilling, mens de er i live, så er det de efterladte familiemedlemmer, der skal tage stilling midt i deres livs krise.

- Jeg tror ikke, at man kan finde et dårligere tidspunkt at tage stilling på, som når ens kære er døende eller døde, siger Finn Gustafsson.

Danskere er blevet mere positive

Professor og antropolog Klaus Lindgaard Høyer fra Københavns Universitet har forsket i organdonation, og ifølge ham er danskerne de seneste årtier blevet markant mere positive overfor organdonation.

En videnskabelig undersøgelse fra i år viser, at 85 procent af danskerne gerne selv vil donere organer, men der er ikke opbakning til formodet samtykke.

Kun 30 procent støtter formodet samtykke, viser undersøgelsen.

- En øjenåbner for mig var, da jeg interviewede en organdonor under min research. Han var brændende fortaler for organdonation, men hvis det blev obligatorisk at være organdonor med formodet samtykke, så ville han melde sig ud af ordningen i protest, siger Klaus Lindgaard Høyer.

Politik gør ikke stor forskel

I USA er der mange forskellige organdonations-politikker i de forskellige stater, og det interessante er, at de forskellige politikker ikke gør den store forskel på det samlede antal af organdonationer.

- Ifølge de amerikanske forskere, så gav en anden politik højest en forskel på fem procent. Og den største effekt kom med økonomiske incitamenter til donorerne, hvilket der er stor modstand blandt danskere, siger Klaus Lindgaard Høyer.

- Så vi kan ikke videnskabeligt sige, at formodet samtykke vil øge antallet af vellykkede organtransplantationer markant, siger han.

Se mere om organdonation i Sundhedsmagasinet på DR1 i aften klokken 21:55 eller derefter på dr.dk/tv.

Facebook
Twitter