Når man sidder hos vagtlægen med sit syge og febervarme barn, så håber man næsten i sit stille sind, at det er en bakterie-infektion, for så kan den slås ned med penicillin, og så bliver barnet hurtigere raskt.
Men det er faktisk ikke værd at ønske sig. For behandling med penicillin – eller antibiotika – kan have vidtrækkende konsekvenser, viser et ph.d.-projekt fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.
Det kan nemlig gøre dig til et lettere offer for en senere salmonella-infektion.
Brug antibiotika med omtanke
En af konsekvenserne af antibiotika-behandling er nemlig, at man i op til et år efter behandlingen har en større risiko for at blive smittet med salmonella og cambylobacter-bakterier, der er resistente over for antibiotika.
Ydermere risikerer man at få et ekstra alvorligt sygdomsforløb i tilfælde af en salmonella- eller cambylobacter-infektion med stærke mavesmerter og en tur på hospitalet.
- Resultaterne understreger endnu engang, hvor afgørende vigtig mådeholden brug af antibiotika er, siger den hollandske ph.d.-studerende Maike Koningstein, der står bag undersøgelsen.
-For hvis forbruget af visse typer antibiotika til mennesker stiger, vil antallet af infektioner med antibiotikaresistente salmonella og campylobacter sandsynligvis også stige.
Forstyrret tarmflora er en del af årsagen
En antibiotikakur skaber ubalance i tarmfloraen, og det er en af forklaringerne på de langvarige konsekvenser af antibiotika-behandling.
- En sund tarmflora har overordentlig stor betydning for kroppens evne til at bekæmpe sygdom, og forstyrrelser i tarmfloraen er blevet forbundet med forskellige kroniske sygdomme.
- Også derfor bør unødvendig behandling med antibiotika undgås, tilføjer ph.d. Maike Koningstein.
Du skal stadig tage penicillin
Mennesker med bakterie-infektioner, fx mellemørebetændelse eller blærebetændelse,skal dog stadig behandles med antibiotika, understreger Maike Koningstein.
- Dog vil jeg anbefale, at man gennemfører en test på patienten for at identificere præcist, hvilken bakterie-infektion, der er tale om, og den type antibiotika, der kan bekæmpe den, inden man går i gang med behandlingen. Hvis man identificere bakterie-typen, kan man ordinere en mere smalspektret antibiotika, og det vil forårsage en mindre skade på tarmfloraen, tilføjer hun.
Samme budskab har læge Britta Weyer, der er tilknyttet ekspertpanelet på Lev Nu.
- Man skal kun have antibiotika, når der er virkelig grund til det - altså, at man virkelig er syg, og at det skyldes bakterier.
- Ideelt set skal det være slået fast, altså undersøgt, at det er bakterier og hvilke. Så ikke noget med antibiotika 'for en sikkerheds skyld' osv - et godt eksempel er mellemørebetændelser, som oftest ikke behøver at blive behandlet med antibiotika, men i praksis stadig tit bliver det.
Det næste er, at behandlingen skal målrettes:
- Altså sigte på præcis den bakterie, der skaber sygdommen og ikke skyde bredt - det er også noget, hvor der kan strammes op.
- Endelig ville det være ønskelig med en international indsats. Faktum er, at de resistente bakterier breder sig, og vi kan ikke dæmme op for det helt alene herhjemme - uden at det dog skal være grund til ikke at begynde her!