BREVKASSE Er der forskel på, hvor meget alkohol vi tåler hver især?

Vores måde at forvalte vores liv på, arv, vægt og alder er faktorer, der har indflydelse på, hvor meget alkohol, man tåler.

Det er leveren, der står for nedbrydningen af alkohol, og den fungerer også på lavere blus efterhånden som man bliver ældre, forklarer læge Britta Weyer. (© Gettyimages)

Spørgsmål til brevkassen:

Ældre tilrådes at drikke mindre end det anbefalede for alle. Er det fordi, ældre bevæger sig mindre?

Og er der generelt en sammenhæng mellem livsmønster og hvor meget alkohol, vi tåler hver især?

Eller kommer det i sidste ende i alle tilfælde til at gå udover hjernecellerne? De små grå som iøvrigt hos voksne rent faktisk skulle være hvide. Tyske forskere konstaterer, at de grå hører barnealderen til, men det er en anden snak.

Svar fra Britta Weyer:

Der er flere gode grunde til at råde ældre til forsigtighed med alkohol.

Alkohol fordeler sig i hele kroppens væskefase, derfor har vægten betydning, såvel som fedtandelen.

Når man ældes, mindskes væskeandelen i kroppen og dermed det volumen, som alkohol fordeler sig i. Dermed vil promillen fra samme mængde alkohol typisk blive højere for et ældre end for et yngre menneske med samme vægt, fordi mængden af væske, den fordeles i, er mindre.

Muskler indeholder mere væske end fedt, derfor vil muskuløse mennesker have mere volumen, som alkohol kan fordele sig i, end mennesker med mindre muskelmasse, og de er flere blandt ældre mennesker. Af de samme grunde tåler kvinder generelt mindre alkohol end mænd.

Leveren står for skud

Når alkoholen er i kroppen, er det leveren, der står for nedbrydningen, og den fungerer også på lavere blus efterhånden som man bliver ældre.

Dermed varer alkohols virkning ofte længere hos ældre. Desuden tyder det på, at følsomheden for alkohols skadelige virkning øges med alderen, formentlig blandt andet fordi reparationsprocesserne bliver langsommere.

Mange ældre har tendens til svimmelhed af andre grunde, såsom åreforkalkning. Når alkohol så svækker balancen og sløver reaktionshastigheden, er de i ekstra stor risiko for at falde – og slå sig mere, da deres knogler er mindre stærke.

En skidt cocktail

Ældre får også oftere medicin, og en del medicin går rigtig skidt i spand med alkohol.

Læg dertil, at ældre oftere sover dårligt, og den medfølgende træthed forstærker alkohols virkning yderligere – foruden at alkohol i sig selv mindsker søvnens kvalitet.

En del ældre har heller ikke så meget appetit, og alkohol på tom mave optages hurtigere og giver derfor en heftigere promillestigning, end hvis den indtages ovenpå et solidt måltid.

Men forskellene fra person til person er store– aktive, raske ældre vil typisk kunne tåle mere end skrøbelige jævnaldrende.

Endelig – men ikke mindst - er vi allerede i udgangspunktet forskellige, idet vores gener spiller en stor rolle for evnen til at omsætte alkohol.

Motion og alkohol

Men tilbage til dit spørgsmål – at røre sig øger faktisk evnen til at tåle alkohol.

På lang sigt, ved at opbygge en større muskelmasse, men undersøgelser tyder også på, at det til en vis grad gælder på kort sigt. Medmindre man altså glemmer at få drukket vand nok og dermed bliver dehydreret af motionen – så vil alkohol endda kunne forværre væskemanglen, fordi den i sig selv virker vanddrivende…

De små grå og alkohol

Og så til de små grå (og jo, voksne har dem skam stadig, bare forholdsvis færre end børn – men det er jo ganske rigtigt en anden snak!), for helt så simpelt, at alkohol bare myrder løs blandt hjernecellerne, er det heller ikke.

Man skal ud i alvorligt misbrug, før der sker betydelig celledød i hjernen, indtil da kan man sige, at hjernen snarere lammes, idet alkohol forstyrrer forbindelserne mellem hjernecellerne.

Som du kan se, er det et kompliceret samspil med store forskelle imellem os mennesker, betinget af arvelighed, vægt, køn, konstitution og alder – og så er det er da værd at tage med, at alkohol i beherskede mængder slet ikke er så ringe for kredsløbet.

Facebook
Twitter