BREVKASSE Frugt giver mig luft i maven

Vi skal spise både grønt og frugt hver dag, lyder myndighedernes råd. Men hvad nu, hvis man får luft i maven af at spise frugt?

En bruger er begyndt at spise mere frugt i hverdagen, men ikke uden problemer for det giver luft i maven! (© Gettyimages)

Spørgsmål til Britta Weyer:

Jeg er dårlig til at få spist nok frugt. Grøntsager er ikke et problem. Men for et stykke tid siden begyndt jeg på at spise mere frugt - fx to bananer, to æbler og fx bær.

Men min mave er meget uenig med mig. Den kan heller ikke lide havregryn med fedtfattig mælk: Jeg får meget luft i maven, bøvser og har vinde, og havregrynene giver sure opstød! Og så skal jeg kun besørge hver anden/tredje dag. Jeg drikker rigeligt med vand! (Og kaffe og te).

Det er faktisk generende.

Måske skal jeg bare spise det fuldkornsrugbrød, den smule kød, og de grønsager, som jeg plejer?

Svar fra Britta:

Ikke et ondt ord om fuldkornsrugbrød og grøntsager!

Der er for så vidt heller intet i vejen med havregryn og frugt, så her må du følge din mavefornemmelse – helt bogstaveligt. Hvis det føles rigtigt, er det efter al sandsynlighed også godt for dig.

Både rugbrød og havregryn såvel som frugt og grøntsager hører jo til de basale bestanddele af de almindelige kostråd - om man så er mere til det ene end det andet er i vid udstrækning en smagssag.

Der er en tendens til, at grøntsager topper med hensyn til indhold af vitaminer, mineraler og andre gode ting. Men vigtigst er variationen – ved at spise så meget forskelligt som muligt, dækker man sig bedst og bredest ind med de nødvendige næringsstoffer.

Vi er forskellige

Kostrådene gælder generelt, men vi er mere forskellige end som så, også med hensyn til vores kostbehov.

Selvsagt betyder livsstilen en del - en ivrig sportsudøver har brug for mere energi end den mere adstadige, og typisk også for ekstra protein for at kunne opbygge muskler.

Sygdomme eller medicin kan påvirke behovet for eller optagelsen af næringsstoffer.

Også rent arveligt er der forskelle på vores stofskifte - nogle tager som bekendt lettere på end andre, ligesom nogle har lettere ved at komme af med fedt igen.

Eller man kan have en arvelig tendens til forhøjet kolesterol og skal være ekstra varsom med ikke at spise for meget af det.

En irriteret tarm

Optagelsen af næringsstoffer sker i tarmenes slimhinder og kan forringes, hvis de skades, for eksempel af betændelsestilstande.

Nogle gange er det bestemte stoffer, for eksempel jern eller vitaminer, der optages dårligt, så man kommer til at mangle dem, trods ellers sund kost. For eksempel kan der opstå mangel på B12-vitamin både på grund af lavt indtag, forandringer i maveslimhinden eller nedsat funktion af bugspytkirtlen, ligesom vi generelt bliver dårligere til at optage det med alderen.

Har man irritabel tyktarm (som kan vise sig forskelligt, fra milde grader med mavekneb og –rumlen, til voldsomt generende tilstande med stærke smerter og hyppige, pludselige afføringer),ser man for eksempel ud til at være dårligere til at fordøje bestemte sukkerarter, herunder frugtsukker og mælkesukker.

Det kan være en medvirkende årsag til symptomerne, så at skrue ned for indtaget af dem kan virke lindrende.

Masser af bakterier

Endelig er vores tarmvægge beboet af milliarder af bakterier, tarmfloraen, som også har en enorm betydning for nedbrydelsen og optagelsen af næringsstoffer, samt dannelsen af visse vitaminer.

Tarmfloraen påvirkes blandt andet af den kost, vi spiser, og kan ændres af eksempelvis antibiotikakure.

Mange ting spiller således ind på, hvilken kost, vi befinder os bedst med – men du kan roligt gå ud fra, at du er godt kørende med de almindelige kostråd - og så din mavefornemmelse!