BREVKASSE Hvorfor prutter jeg så meget?

Prutter er helt naturlige, beroliger lægen. Men bækkenbundstræning kan gøre det lettere at holde på dem.

Du kan også prøve de gamle husmoderråd om at spise pebermynte eller ingefær, det kan i hvert fald ikke skade, tilføjer Britta Weyer. (Foto: Julija Sapic © ColourBox)

Spørgsmål:

"Jeg har altid meget luft i maven, så jeg slår mange prutter, uden at jeg kan kontrollere det.

I øjeblikket tager jeg nogle piller som hedder Biovinci, er det ok for min mave?"

SVAR:

Alle mennesker slår prutter, nogle gange mere end andre.

Selvom det sjældent er et helbredsmæssigt problem, kan det være et socialt problem, når man ikke føler en vis kontrol.

Man sluger luften eller danner den i tarmen

Tarmluft kommer enten fra luft, slugt med føden, eller den dannes i selve tarmen.

Man sluger uvilkårligt mindre mængder luft i løbet af dagen, oftest kommer den op igen som ’bøvs’, men sluger man meget, kan den passere videre ned i tarmkanalen.

Tyggegummi, bolcher, kulsyreholdige drikke, sugerør eller løstsiddende gebis er blandt årsagerne til, at man sluger mere luft.

Det meste af tarmluften dannes dog i tyktarmen, når mad, som ikke er blevet fuldt fordøjet i mave og tyndtarm, nedbrydes af tarmbakterierne, altså tarmfloraen. Den proces producerer gasser, som kan lugte ilde.

Lav en dagbog over mad og prutte-aktivitet

’Synderne’ er typisk svært nedbrydelige kulhydrater og fibre fra grøntsager og frugter (bønner, kål, løg, korn er for eksempel rige på dem), altså gode, sunde sager.

Fibrene sætter gang i fordøjelsen, stabiliserer blodsukkeret og styrer kolesterol i blodet. Derfor skal man endelig ikke undgå dem, men finde den rette balance for sig selv og lægge mærke til, hvilke fødevarer, man får luft i maven af.

Tarmfloraen er unik for hver af os, så der er ingen fælles facitliste! En dagbog kan hjælpe med at skelne.

Kostændringer vil i begyndelsen ofte give luft i maven indtil tarmfloraen får tilpasset sig. Også ændringer i tarmfloraen, som i forbindelse med sygdomme eller antibiotikakure, kan give mere ’gas’.

Flere sygdomme og medicin kan give luft i tarmen

Har man laktoseintolerans, kan man ikke nedbryde mælkesukker, og det giver luft i maven, når man indtager mælkeprodukter. Det samme gælder for cøliaki, her er det gluten, der giver symptomer, fordi det ikke kan nedbrydes. Begge dele bør man undersøges for ved lægen.

Nogle typer medicin kan give luftgener, deriblandt afføringsmidler, gigtmidler eller kemo. Også sødemidler kan være årsag til ekstra tarmluft.

Nogle tarmsygdomme kan ligeledes påvirke luftdannelsen, herunder infektioner, divertikulit (betændte udposninger på tarmen), colitis ulcerosa eller Crohns, som er betændelsestilstande i tarmen.

Fed mad kan give en følelse af oppustethed, fordi den sløver tarmbevægelserne, omvendt kan stress eller nervøsitet øge aktiviteten.

Ændringer i afføringsmønstret, kan være fornuftige at drøfte med lægen, især når de følges af andre symptomer, som træthed, feber eller smerter.

Prøv med disse gode råd

Flere, mindre måltider i roligt tempo med grundig tygning og ’regelmæssige’ toiletvaner kan hjælpe til med at få styr på maven.

Pebermynte og ingefær er gamle kostråd mod luftgener, dokumentationen er usikker, men det skader næppe at prøve. Det samme gælder probiotika, hvor man tilfører ’gode’ tarmbakterier, eller aktivt kul, som kan opsuge gas i tarmen.

Og så er der selve kontrollen – for nogle gange er det ikke mængden af tarmluft, men snarere en svag lukkemuskel, der giver problemer. I den sammenhæng gælder det først og fremmest om at træne bækkenbunden, og det kan man, om nødvendigt få hjælp til af en fysioterapeut.

Facebook
Twitter