BREVKASSE Jeg blev så dårlig efter maratonløb

Benene klarede turen fint, men jeg kastede op og blev så dårlig efter løbet, at jeg ikke tør løbe maraton igen.

Et tjek hos din læge er nok en god ide, når du har haft de symptomer, som du beskriver. (© COLOURBOX)

"Jeg er blevet nervøs for at løbe maraton-løb igen.

I april måned løb jeg mit første maratonløb – jeg er en kvinde på 41 år i god form. Dengang gik løbet fint og efter planen. Jeg kom i mål i den tid, jeg havde håbet. 4,5 timer.

Men efter løbet blev jeg så dårlig. Jeg kastede op og kastede op og havde det så skidt resten af dagen, natten og lidt den næste dag. Men mine ben – eller resten af min krop i øvrigt – havde jeg ikke problemer med. Havde ikke ondt i benene eller var specielt træt.

Nu tør jeg dårligt købe start-nummer til et maratonløb igen, fordi jeg er bange for at blive dårlig bagefter. Der var jo ingen advarsler undervejs. Og jeg har aldrig haft problemer med at løbe fx et halvmaraton."

SVAR:

Jeg tænker også, du bør betragte det som en advarsel fra din krop om, at noget har været galt, især når det varede så længe. Et entydigt svar på, hvad der skete, kan jeg næppe give dig, men her er nogle muligheder til overvejelse.

Når man udsætter sin krop for så stor en belastning som et maratonløb, er der ekstra pres på hele systemet – vejrtrækning, puls, kredsløb, stofskifte, temperaturregulering, væske- og saltbalance og nervesystemet og så videre.

Belastningen kan øges yderligere af eksempelvis en fyldt mave, infektion i kroppen, varme, sollys, høj luftfugtighed eller bare det, at kroppen er uvant med den grad af anstrengelse.

Væske- og saltbalancen

Under løbet taber man både væske og salt med sveden, og de må erstattes i de rette mængder for at opretholde balancen i kroppen.

For lidt væske kan blive til dehydrering, som de fleste sportsfolk kender. Taber man for meget væske, bliver man, foruden træt og tørstig, svimmel, utilpas, får måske hovedpine, og kan i alvorlige tilfælde blive konfus eller ligefrem miste bevidstheden.

Får man derimod tilført nok væske, men for lidt salt til kroppen, kan det resultere i såkaldt hyponatriæmi, og det kan også vise sig ved kvalme, opkastninger, omtågethed, stigende til krampeanfald, bevidstløshed og i ekstreme tilfælde hjertestop. Symptomerne ligner hinanden en del, som du ser.

Hvor meget væske og salt, man har brug for, er meget individuelt - vi sveder forskelligt og nogle er bedre til at holde på salt end andre. Men som udgangspunkt er det vigtigt at starte godt ’tanket op’ (bedste tegn på det er, at man skal tisse jævnt hyppigt og at urinen er lys – tisser man sjældent og er urinen koncentreret, tyder det på væskemangel).

Ved at veje sig før og efter træningsture, kan man få en idé om, hvor meget væske man almindeligvis taber.

Vejret

Vejret spiller selvfølgelig også ind på, hvor meget man sveder, ligesom det kan blive svært for kroppen at komme af med varmen ved høje temperaturer og solskin.

Hedeslag eller solstik betyder, at kroppens temperaturregulering er truet, og også det kan også blive farligt, hvis det får lov at udvikle sig. Igen er symptomerne hovedpine, svimmelhed, påvirket bevidsthed og utilpashed.

Hvad man spiser inden og under løbet, kan også have betydning, let fordøjelig mad med vægt på gode kulhydrater og mindre protein, fiber og fedt, er bedst for de fleste.

Atletsygdom

Endelig oplever nogle sportsfolk en pludselig, men oftest mere kortvarig utilpashed umiddelbart efter en stor anstrengelse, med kvalme, opkastninger, hovedpine, mavesmerter med mere, som kaldes ’orthostatisk kredsløbskollaps’ eller ’atletsygdom’.

Årsagen er ikke helt klar, men har formentlig at gøre med den kraftige blodtilstrømning til musklerne, som kan give et pludseligt blodtryksfald, når man stopper. At geare langsomt ned ved at småløbe og gå lidt, eller, hvis det er for sent, at lægge sig ned, eventuelt med benene opad, skulle hjælpe her.

Endelig kan underliggende sygdomme, fra simple infektioner til mere alvorlige som åreforkalkning, hjerterytmeforstyrrelser, betændelse i hjertemusklen eller diabetes blive forværret og give symptomer i forbindelse med voldsomme belastninger.

Et lægecheck er derfor en god idé, især, hvis man har oplevet symptomer mere end en enkelt gang.