Brevkasse: Kan min laktoseintolerans gå over af sig selv?

(© Colourbox)

jeg har efter et par år med voldsomme maveproblemer fået konstateret sekundær laktoseintolerans via laktosebelastning.

Det har hjulpet en smule på maven, at jeg nu undgår laktose i kosten, men jeg har stadig problemer.

Tidligere er jeg blevet testet negativ for glutenallergi med nogle blodprøver, der også viste, at jeg ikke er genetisk disponeret for laktoseintolerans.

Jeg har læst mig til, at der ofte er en underliggende grund til sekundær laktoseintolerans, men min læge har ikke lagt op til flere undersøgelser.

Skal jeg acceptere dette - eller bør jeg evt. undersøges nøjere?

Jeg har også læst, at sekundær laktoseintolerans kan være forbigående. Hvordan kan jeg vide, om min evt. er det?

Jeg vil jo gerne vide, hvorfor jeg ikke længere kan tåle mælk - og helst bliver klogere på, om jeg fejler andet, som måske kan behandles, så jeg får det bedre.

Svar fra læge Britta Weyer

Sekundær betyder i denne sammenhæng ganske rigtigt, at laktoseintoleransen har en underliggende årsag - modsat primær laktoseintolerans, som skyldes medfødt mangel på enzymet laktase.

Du har også ret i, at den sekundære type er midlertidig, forudsat at årsagen til den forsvinder.

Skyldes mangel på enzymer

Laktoseintolerans viser sig ved, at man får mavegener af at indtage mælk, eller mælkeprodukter, som indeholder mælkesukker, laktose.

Det skyldes mangel på enzymet laktase, der nedbryder det mælkesukker, der kommer ind med føden, og som normalt findes i tyndtarmens slimhinde.

Hvis ufordøjet mælkesukker når videre til tyktarmen, dannes der gas, altså luft i maven, og der trækkes væske ud i tarmen, som giver diarré og smerter.

Sammenhængen er svær at opdage

Det sker i løbet af nogle timer efter man har spist eller drukket mælkeprodukter, og som regel skal der en vis mængde mælkesukker til, før det rigtigt giver symptomer, altså ikke bare lidt fløde i saucen.

Men det er selvsagt ikke altid let at opdage sammenhængen.

Manglen på laktase kan som nævnt være medfødt, primær, så forsvinder enzymet i løbet af de første leveår og vender ikke tilbage igen.

Det er meget hyppigt blandt mange sydlige folkeslag, mens vi mælkeglade nordboer i langt højere grad har vænnet os til mælk og mad, fremstillet af mælk, også i voksenalderen.

Anden sygdom kan også være årsag

Hvis tyndtarmens slimhinde påvirkes af anden sygdom, en betændelse for eksempel, enten akut eller kronisk, eller cøliaki (som er det samme som glutenallergi), kan det bevirke, at der dannes mindre laktase end normalt.

Hvis der er så lidt, så det mælkesukker, man indtager, ikke bliver nedbrudt, er der tale om en sekundær laktoseintolerans.

Når slimhinden genopbygges, danner den også laktase igen og man kan atter tåle mælkesukker. Efter en kraftig maveinfektion vil der således typisk gå nogle uger, før en sekundær laktoseintolerans går over.

Beskriv symptomerne nøje

Så når du, som du skriver, har haft voldsomme maveproblemer i et par år, må man mistænke, at de gener snarere er årsagen til din sekundære laktoseintolerans end det omvendte.

Såfremt generne forsvinder, er alt jo godt, men gør de ikke, kan der være god grund til at vende det med din læge igen.

Det afhænger af dine symptomer – vedvarende diarré, især hvis der er blod i eller den ledsages af vægttab, bør for eksempel undersøges.

Beskriv symptomerne for din læge så præcist som muligt – hvor generet du er, hvor længe det har stået på, hvad der forværrer og hvad der lindrer - det er det bedste udgangspunktet for at I sammen kan drøfte, om du er tilstrækkeligt undersøgt eller ikke.

Facebook
Twitter