Brevkasse: Min BMI steg, da min højde faldt

Jeg er med alderen blevet 8 cm lavere - men har holdt vægten. Det betyder, at min BMI er steget.

(© Scanpix Iris)

Spørgsmål:

"Jeg er 73 år gammel og er begyndt at falde sammen i ryggen. I løbet af de sidste 5-8 år er jeg sunket 8 cm. Min vægt har været stabil hele vejen igennem, men nu er min BMI på grund af min lavere højde til gengæld steget markant. Bør man tabe sig i forbindelse med, at man synker sammen, for at holde sin BMI?".

Svar:

Du bør kun tabe dig, hvis du har glæde af det - i form af mere velvære og bedre helbred - ellers ikke! Hvis din vægt var normal før, og du har holdt den stabil, vil du næppe få noget ud af at tabe dig, selvom dit BMI, body mass index, nu ligger i overkanten af anbefalingerne.

Netop fordi mange 'skrumper' med alderen, er det helt normalt, at ens BMI stiger lidt efter-hånden. De normale BMI-værdier for ældre ligger lidt højere end for yngre.

Sunde og normalvægtige kan sagtens have en skæv BMI

BMI beregnes som vægten divideret med højden i anden potens. Det vil sige, at den sætter højde og vægt i forhold til hinanden, uden at tage hensyn til andre faktorer, som kropsbygning, fedtprocent eller muskelmasse.

Derfor kan for eksempel meget spinkle eller meget muskuløse mennesker også godt have en for lav eller for høj BMI-værdi og alligevel være aldeles sunde og normalvægtige.

Så, selvom BMI-grænserne gælder for langt de fleste, er det altså ikke for alle, og BMI bør derfor tages med et gran salt. Det er blot et tal, der siger noget om, hvor man ligger på skalaen i forhold til gennemsnitlige normalværdier, og ikke noget, der skal overholdes for sin egen skyld.

Allermest nyttige er BMI'er formentlig i sundhedsforskningen, til at følge vægtudviklingen i befolkningsgrupper.

Mål din talje og kig dig i spejlet

Er man i tvivl, om hvor vidt man vejer for meget, kan man, ud over at se sig i spejlet, måle sit taljeomfang (det bør - endnu en tommelfingerregel! - ikke være over 80 cm) og så måske drøfte vægten med sin læge.

Betydelig overvægt er selvsagt skidt for helbredet og indskrænker livsudfoldelsen, men som udgangspunkt er det, ikke mindst når man er lidt oppe i årene, bedre at ligge i overkanten end i underkanten vægtmæssigt. Især, hvis man er god til at få rørt sig - det er noget af det bedste, man kan gøre for sit helbred.

Tag ekstra kalk og D-vitamin mod knogleskørhed

Et tab i højden, som du beskriver, skyldes oftest knogleskørhed. Med alderen bliver knoglerne skrøbeligere, hos nogle mere og hurtigere end hos andre. De 'skøre' knogler brækker lettere, og ryghvirvler kan falde sammen, og dermed bliver man kortere.

Især hos kvinder efter overgangsalderen sker der et tydeligt tab af knoglemasse, ligesom en række sygdomme, forskellig medicin, rygning samt arvelig disposition kan forstærke udviklingen af knogleskørhed. Også en lav BMI øger risikoen for knogleskørhed!

Man kan modvirke udviklingen af knogleskørhed ved at sørge for, at kroppen har det, den skal bruge for at genopbygge knoglevæv, og det vil, ud over en almindelig god kost, sige ekstra kalk og D-vitamin. Nogle har også gavn af medicin, der modvirker knoglenedbrydningen.

Derudover skal man bruge sin krop, altså få motion, og gerne styrketræning, fordi det er langt det mest effektive til at sætte gang i knogleopbygningen.

Hvis ikke du allerede har talt knogleskørhed med din læge, vil jeg råde dig til gøre det, for at være sikker på, at du er dækket ind.

Facebook
Twitter