Krop

Christian Bitz: Spring bare ud i fastekuren

Giv endelig den nye 5:2-diæt, hvor man faster to dage og spiser fem dage om ugen en chance.

Hvis ikke du allerede har hørt om den, så er det formentlig kun et spørgsmål om tid, før 5:2 fastekuren vil fange dit blik alle vegne. Kuren, som blev kendt i England, efter at den engelske læge og senere BBC-vært Michael Mosley, udgav en bog om den.

I al sin enkelhed går kuren ud på, at man faster, eller næsten faster, to dage om ugen efter eget valg, og spiser nogenlunde normalt de resterende fem dage om ugen. De to fastedage må blot ikke ligge i forlængelse af hinanden.

Kuren er blevet voldsomt populær i udlandet, og i morgen udkommer Michael Mosleys bog om 5:2 fastekuren på dansk.

Men er det nu sundt at faste?

- Rent vægtmæssigt virker det. Man taber sig af det, siger ernæringsekspert Christian Bitz.

- Men videnskaben inden for det her område er jo relativt sparsom. Man har primært forsket i aber og har fundet ud af, at de kan sænke kroppens aldring ved at faste. Simpelthen fordi kroppen sætter nogle processer på vågeblus under fasten. Derfor mener man også i bedste fald, at det kan være med til at forebygge livsstilssygdomme. Det vil jeg nu være meget forsigtig med at skulle hænges op på nu, men rent fagligt er jeg ikke bekymret for denne her type kur.

Forbrændingen går ikke i stå

Christian Bitz mener, at maden er blevet så stor en del af vores kultur, at vi glemmer at tænke over, om vi egentlig er sultne. Ofte spiser vi kun, fordi klokken er blevet 12 fx Men faktisk kan vi sagtens klare os uden at spise i utrolig lang tid.

- Vi har også fået opbygget sådan en mentalitet, hvor vi går og propper i hovedet hele dagen. Men det giver altså en relativt stor risiko for, at man kommer til at spise for meget og har svært ved at holde vægten.

- Det er en myte, at vi skal spise mange mellemmåltider, fordi forbrændingen så er åh så høj. Hvis du holder dig i gang, mens du faster, fx løber en tur - det kan man også, selv om man faster - så er der rigeligt gang i forbrændingen.

Historisk set har vi altid spist, når der var mad, og så gemt til depot i de perioder, hvor der ikke var mad at finde. Der har været lange perioder på dage eller uger, hvor der ikke var så meget mad. Og det er kroppen bygget til at klare, understreger han.

Stor selvdisciplin

Fastekuren kræver stor selvdisciplin af de folk, der skal overholde den. Men hvis man kan udvise den selvdisciplin, så kan det også give noget glæde, siger Christian Bitz, som også selv af og til faster i kortere perioder.

- Og jeg oplever faktisk, at mine sanser skærpes af det. Min tankevirksomhed bliver ekstremt god. Og når man kommer over på den anden side af det der med at føle sig sulten, får man nogle andre fornemmelser i kroppen. Det synes jeg faktisk er overordentligt interessant.

- Det eneste, som kan bekymre mig lidt ved fastekuren, er, om man kommer til at tabe for meget muskelmasse. Der er noget, der tyder på, at selv en relativt kort faste kan påvirke nedbrydelsen af vores muskelmasse. Så en del af det vægttab, man vil opleve, vil faktisk være muskelmasse. Sådan er det altid, når man taber sig, men måske i højere grad ved en fastekur. Det kunne jeg godt tænke mig at se noget mere forskning på.