Med stigende alder mindskes en kvindes chancer for at blive gravid, mens risikoen for ufrivillig abort eller misdannelser hos barnet øges. Skotske forskere har måske fundet ud af hvorfor.
Uddannelsen skal i hus og karrieren i gang - og den helt rigtige mand skal også findes, før en moderne kvinde begynder at overveje at få børn. Imens går årene. Kvinder bliver ældre og ældre inden de prøver at blive gravide og flere af dem opdager så, at det måske ikke er så ligetil.
Når det lykkes, skal de ældre gravide følges særlig tæt af læge og jordmoder, og det er der vægtige grunde til. Risikoen for medfødte misdannelser hos et barn stiger med moderens alder. Hidtil har man ikke vidst meget om hvorfor, men nu viser forskere fra Newcastles Universitet i Skotland, at årsagen sandsynligvis skal findes i ægcellerne. Ægcellerne ligger allerede i æggestokkene, når en pige fødes, men i en umoden form. Fra ægcellen er dannet i fosterstadiet og til den er moden, kan der gå årtier.
Den modne ægcelle, som sendes af sted ved ægløsningen, adskiller sig fra alle andre af kroppens celler ved kun at indeholde ét sæt kromosomer, vores arvemasse, hvor alle andre indeholder et dobbeltsæt, altså to af hvert kromosom.
Som det sidste trin inden ægcellen er klar, fuldføres den deling, hvor de dobbelte kromosomer splittes op og ægcellen tager sit ene sæt med på sin vej mod sædcellen, som ligeledes kun indeholder et sæt fra faderen. Smelter æg- og sædcelle sammen ved befrugtningen, dannes igen et dobbelt sæt kromosomer, med et fra far og et fra mor. Problemet ligger sandsynligvis i den sidste deling af ægcellen, hvor kromosomerne deles op.
Forklaringen ligger i proteiner Kromosomerne holdes sammen af særlige proteiner, kaldet cohesiner. Under delingen sørger de for, at hvert kromosomsæt spaltes korrekt. Men cohesinerne bliver færre, som tiden går, fandt forskerne ud af ved at undersøge ægceller fra gamle og unge mus. Når en ægcelle således ligger og venter på dens tur til at modnes og blive sendt ud ved ægløsningen, er cohesinerne i mellemtiden blevet svagere. Når så delingen skal fuldføres, sker det oftere, at kromosomerne 'knækker' og ikke ender det rigtige sted. Det vil sige, at der er flere ægceller, der sendes af sted mod befrugtningen med beskadigede eller et forkert antal kromosomer.
Downs syndrom for eksempel, skyldes at barnet har fået et ekstra kromosom, som ikke skulle have været der, og syndromet er et af dem, der optræder markant hyppigere, jo ældre moderen er. Nogle kromosomfejl er så alvorlige, at der aldrig udvikles et foster, eller at fosteret dør tidligt og aborteres. Andre medfører misdannelser, som eksempelvis Downs syndrom.
Ifølge forskerne svarede de ældre mus´ alder til en kvinde først i fyrrerne, men mere forskning er nødvendig for at fastslå om de samme forhold gør sig gældende i mennesker. Dernæst ønsker forskerne at finde årsagen til det aldersbetingede tab af cohesin, for at åbne mulighed for at lede efter noget, der kan modvirke det. Indtil da, understreger forskerne, er det bedste råd for kvinder, der vil undgå de aldersbetingede problemer, at få deres børn tidligere.
Undersøgelsen er offentliggjort i Current Biology.