Krop

Det skal du overveje, før du får en gentest

Der er både fordele og ulemper ved at få lavet testen. Se argumenterne her.

Der kommer hele tiden nye, bedre og billigere gen-tests på markedet, der kan hjælpe dig med at forudse, om du er disponeret over for en særlig type sygdom.

Men inden du kaster dig hovedkulds ud i det, så er der et par argumenter for og imod at få lavet en sådan test, som du bør overveje.

På den positive side er selvfølgelig, at du med et resultat i hånden måske kan forebygge og måske endda opdage en alvorlig sygdom tidligt, og dermed kunne behandle den.

På den anden side står faren for, at resultatet af testen rammer dig mentalt, som formanden for Etisk Råd, Jacob Birkler, formulerede det til P1 Eksistens i foråret.

- Man får måske viden om en sygdom, som man begynder at kæmpe med, før man får den. Der er vi som mennesker meget forskellige. For nogen vil det være en sort sky i det liv, man ikke bare lever med, men begynder at kæmpe imod, siger han.

Sorgen på forskud

Et andet argument mod at få lavet testen, er, om du vil tage forskud på en eventuel sorg, som du alligevel ikke kan gøre noget ved.

Jacob Birkler advarer om, at man, før man tager en test, skal gøre sig klart, at man får nogle svar, man ikke kan glemme igen.

- Der kan let blive fældet dom over et liv, man ikke er begyndt at leve endnu. Med de her gen-tests kan man blive tvunget til at blive syg, mens man stadig er rask.

- Det er lidt en lose-lose situation: Hvis man siger nej, kan man ærgre sig over det senere i livet, hvis man bliver syg og kunne have forebygget sygdommen. Siger man ja, får man måske en viden, som man ikke har lyst til at leve med, siger Jacob Birkler.

En af svaghederne ved testen er også, at den ikke altid er særligt definitiv. Ofte giver den en procentuel risiko for at få en given sygdom. Dermed kan du blive tvunget til at forholde dig til et scenarie, som ikke er særligt realistisk.

Måske får du sygdommen - måske ikke

- Du kan få at vide, om der er en sygdom, du er disponeret for. Men du får måske at vide, at du har 20 procent risiko for at udvikle sygdommen, og så er der stor forskel på, hvordan man vil tackle det. Det kan være positivt, hvis man kan behandle eller forebygge sygdommen, siger Jacob Birkler.

- Jeg er mest bekymret over, om man bliver "syg af bekymring." At du får at vide, at du har en genetisk disponering for en sygdom og så får besked om, at vi ikke kender til en effektiv behandling for den. Så er spørgsmålet, om det vil gøre folk lykkeligere at få de her informationer, siger Kjeld Møller Pedersen.

Se de to værter på Sundhedsmagasinet tumle med tankerne før svaret på deres gen-test i videoen foroven.

Hele programmet kan ses på www.dr.dk/tv/se/sundhedsmagasinet

Facebook
Twitter