Det ved vi om D-vitamin

Der florerer mange påstande om D-vitamin, her giver en læge svar på, hvad der er op og ned.

(© colourbox)

Der er så meget snak om D-vitamin for tiden, om at mange af os får for lidt af det. Passer det, og hvor meget betyder det? Burde jeg tage ekstra D-vitamin, eller er det ok, når man spiser almindelig sundt? Denne undrene har en bruger sendt til Lev Nu, og vi har bedt vores læge Britta Weyer om at smide fakta på bordet:

Der er rigtig meget opmærksomhed på D-vitamin for tiden, og med rette. Der er mange spændende teorier om dets virkning i kroppen, men vi må erkende, at der ikke er meget, vi ved med sikkerhed endnu.

Vitaminet er vigtigt for opbygningen af knogler og tænder. Voksne, som mangler D-vitamin, får ofte svage og smertende muskler. På sigt kan de udvikle knogleskørhed, med flere brud på knoglerne til følge. Børn, som mangler D-vitamin kan få misdannelser af knogler og tænder.

Vigtigt for immunsystemet Det ser også ud til, at D-vitamin er vigtigt for vores immunsystem. Visse autoimmune sygdomme (deriblandt type 1 diabetes), hvor immunsystemet vender sig mod kroppens egne celler, menes at hænge sammen med D-vitaminmangel. Undersøgelser har dog hverken kunnet vise, at man får færre forkølelser, eller at man kan forbygge diabetes ved at tage ekstra D-vitamin.

Sammenhængen mellem D-vitamin og immunsystemet er langt fra udforsket endnu - og det bliver ikke lettere af, at der også er forskellige meninger om, hvor meget D-vitamin, der er nok.

Også vores humør og energiniveau kan måske påvirkes af D-vitamin. Forskere har foreslået sammenhænge mellem sæsonbetonede tendenser til nedtrykthed og sløvhed om vinteren, såvel som til alvorlige sygdomme som depression, skizofreni eller Alzheimers - men heller ikke her er der klare konklusioner endnu.

Visse kræftsygdomme, deriblandt bryst- og prostatakræft, har også været nævnt i forbindelse med lavt D-vitamin, men nogen forebyggende effekt af D-vitamin er endnu ikke vist.

Hvor får vi D-vitamin fra?

Vores krop laver faktisk D-vitamin selv - i et samarbejde mellem hudceller, som rammes af solens stråler, og lever og nyrer. Om sommeren, når der er sollys nok, tager det kun kort tid ude før kroppen har produceret den daglige dosis, så fra maj til september er der sjældent pro-blemer. Men om vinteren her i de nordlige egne, hvor lyset er sparsomt, kan det knibe med at få produceret D-vitamin nok.

Derfor er det mest om vinteren, vi kan få brug for en ekstra dosis udefra, også selv om en vis årstidssvingning i mængden af D-vitamin er normal. Den kan vi få fra kosten, hvor D-vitamin især findes i fede fisk (laks, makrel, sild, sardiner m.fl.), æg og de ikke-fedtfattige mælkeprodukter, som smør og ost. Levertran indeholder også D-vitamin.

Alternativt kan man tage ekstra D-vitamin som tablet. Vitaminet er fedtopløseligt, så det optages bedst, når det indtages sammen med noget fedt.

Risikogrupper

Mennesker, der sjældent er ude i det fri, hvis hud er mørk eller som er dækket til, så deres hud ikke får sollys, er i særlig risiko for ikke at få D-vitamin nok. Også de, der spiser småt og måske ensidig kost, uden især fisk og æg, kommer lettere i minus. Gravide og små børn har ligeledes brug for ekstra D-vitamin.

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor tilskud til disse grupper. Desuden øges behovet for D-vitamin blandt andet efter kvinders overgangsalderer, hvis man har visse nyre-, lever- eller tarmsygdomme og af nogle former for medicin (f.eks. bestemte kolesterolsænkende midler, epilepsimedicin, slankepiller mm.). Hører man til nogle af de grupper, kan det være en god idé at drøfte med sin læge om et tilskud af D-vitamin er hensigtsmæssig.

På samme måde kan det anbefales, at man undersøges for D-vitaminmangel, hvis man har muskelsmerter eller -svaghed uden nogen god forklaring.

Måling

Man kan måle mængden af D-vitamin ved hjælp af en blodprøve. Som regel vil lægen samtidig måle indholdet af et hormon fra biskjoldbruskkirtlen, PTH, som virker sammen med D-vitamin om at regulere kalkindholdet i blodet, og som kan give et fingerpeg om man mangler D-vitamin.

Desuden kan der være mening i at måle lever- og nyrefunktionen og, ved mistanke om knogleskørhed, at undersøge knoglerne.

Man kan få for meget

For meget D-vitamin er heller ikke sundt! Det kan give en forhøjet mængde kalk i blodet, som igen kan give kvalme, hovedpine og forstoppelse. I større mængder kan det give nyresten og på sigt medvirke til åreforkalkning.

Mennesker, som af andre grunde har forhøjet kalk (calcium) i blodet, skal derfor være meget varsomme med D-vitamin.

For ellers raske mennesker skal der ganske store mængder tilskud til, før man rent faktisk får for meget D-vitamin.

Under alle omstændigheder er det klogest at drøfte med sin læge, om man allerede får dækket sit behov, eller om det vil være klogt med et tilskud af vitamin D.

Facebook
Twitter