Du må alligevel godt stoppe penicillin-kuren før tid

Stop med penicillin-kuren, når du føler dig rask. Ellers er der nemlig risiko for udvikling af resistente bakterier.

Hidtil har man ment, at penicillin-kuren skulle tages til ende, netop for at undgå resistens. Men det forholder sig altså lige omvendt. (Foto: Phovoir © ColourBox)

Når man er på penicillin-kur mod fx halsbetændelse eller lungebetændelse, kan det være fristende at stoppe pilleindtaget før tid, hvis man er blevet rask.

I mange år har fagfolk ellers sagt, at det var vigtigt, at man tog hele kuren, uanset hvordan man havde det. Men det forholder sig faktisk lige omvendt, forklarer professor Lars Bjerrum fra Københavns Universitet, der forsker i antibiotikaforbrug og resistensudvikling, til magasinet Samvirke:

- Ved langvarige antibiotikabehandlinger kan der udvikles resistente bakterier. Antibiotika virker alle steder i kroppen, så selvom man bliver behandlet mod halsbetændelse, virker antibiotikaen også i mavetarmkanalen. Derfor er der risiko for, at bakterierne i maven eller tarmen udvikler resistens.

- Risikoen for at udvikle resistente bakterier i mavetarmkanalen afhænger af, hvor meget antibiotika man får, derfor giver en lang behandling større resistensudvikling end en kort behandling.

Den nye viden er ved at blive indarbejdet i de vejledninger, som de praktiserende læger følger, når de udskriver antibiotika til patienterne.

Hellere korte antibiotikakure

Myten om, at man skal tage antibiotika i lang tid er sejlivet og svær at komme til livs, medgiver Lars Bjerrum, der dr.dk/levnu ringer til ham. Men det er vigtigt at tage kampen:

- Antibiotika-resistens er et af de største sundhedsmæssige problemer i verden. Og vi ved med sikkerhed, at længere behandling øger risikoen for resistens. Derfor er mange antibiotikakure nu også kortere end før i tiden. En kort, intensiv behandling med fx en pille fire gange dagligt i fem dage er langt mere effektiv, end en lang behandling, og har langt mindre risiko for udvikling af resistens.

Derfor skal man også stoppe kuren, når symptomerne stopper. Men ikke på egen hånd, understreger han:

- Hvis man fx efter fire dage føler sig rask, så skal man kontakte sin læge og spørge, om det er i orden at stoppe behandlingen.

Problemet med resistente bakterier er, at de ikke kan behandles med antibiotika. Hvis man på grund af for langvarig behandling mod fx lungebetændelse har udviklet resistente bakterier i tarmen eller blæren, kan det på et senere tidspunkt være svært at behandle fx blærebetændelse.

Der er dog nogle få sygdomme, hvor man er nødt til at gennemgå en længerevarende antibiotikakur. Eksempelvis hvis man har knoglebetændelse eller betændelse på hjerteklapperne.

Facebook
Twitter