Eksperter dumper gentest til raske mennesker

Maja Larsen fik testet alle sine gener i DR-programmet Sygdom Søges. Hun blev overrasket over, hvor få svar hun fik.

Det er fortsat begrænset, hvor meget forskerne kan finde ud af om vores risiko for sygdom ved at se på raske menneskers gener. (© ColourBox)

Der har været store forventninger til, hvad vores gener kan fortælle os om vores helbred, siden hele den menneskelige arvemasse eller genom blev kortlagt omkring årtusindskiftet.

Allerede i dag kan alle gå på nettet og for et par tusind kroner købe en gentest, som måske kan vise, om man går rundt med gener, der giver en forøget risiko for visse sygdomme.

Men det er så godt som penge ud af vinduet for raske mennesker at investere i gentest. Det siger en række eksperter i DR-programmet Sygdom Søges.

- Jeg synes ikke tiden er til, at man bare skal tilbyde alle danskere at blive gentestet, fordi der er så stor usikkerhed på at fortolke resultaterne og for at forudsige risikoen for at blive syge, siger Anne-Marie Gerdes, der er professor og klinikchef på Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet.

Maja blev ikke klogere af gentest

Tv-programmet Sygdom Søges tilbød som et eksperiment 100 personer at få lavet en gentest, og 49-årige Maja Larsen er en af dem, der sagde ja tak.

Efter at have deltaget i tv-eksperimentet er Maja Larsen overrasket over, hvor lidt information om helbredet, som man kan få i en gentest af raske mennesker på nuværende tidspunkt.

- Det er jo ikke sådan, at du får en hel pakke: værsgo, så ved du, hvad der venter dig. Og det var måske det, som jeg troede, da vi startede. Så umiddelbart tænker jeg, hvorfor egentligt gøre det? Hvis man ikke er syg, så kan jeg ikke se nogen grund til at gøre det, siger Maja Larsen.

Eksperter ved for lidt om vores gener

Et af problemerne med at kortlægge raske menneskers gener er, at arvelige sygdomme kun udgør 1-2 procent af alle sygdomme, og at generne derfor langt fra giver et tydeligt billede af ens helbred.

Et andet problem er, at selv om forskerne bliver stadig klogere på vores gener, så er det et helt nyt forskningsområde, hvor der er en masse ubesvarede spørgsmål.

Michael Bjørn Petersen, der er klinisk professor og ledende overlæge på Aalborg Universitetshospital, mener derfor kun, at man bør bruge gentests, hvis man har specifikke arvelige sygdomme i familien, og hvis der følger grundig, veluddannet rådgivning med.

- Jeg har besluttet, at hvis jeg bliver tilbudt en gratis test af alle gener, så vil jeg takke nej. For jeg mener, at det er så kompleks information, der kommer ud, at ikke engang jeg som klinisk genetiker vil være sikker på, hvad den skal brugs til, siger Michael Bjørn Petersen.

Viden vil kunne bruges af læge i fremtiden

Selv om eksperterne ikke har meget tilovers for private firmaers gentests af raske mennesker, så har de høje forventninger til, hvad sundhedsvæsenet vil kunne bruge genteknologien til i fremtiden.

- Om ti år vil jeg tro, at de her data vil blive brugt rutinemæssigt, siger Søren Brunak, der er bioinformatiker og professor på Københavns Universitet.

Men selv til den tid er det ikke sikkert, at gentests vil give mening at bruge på raske mennesker.

- Det er primært i en behandlingssituation, at de her data vil blive brugt fremadrettet. Det er jeg overbevist om, siger Søren Brunak.

Mia vil ikke vide, om hun bliver syg

Selv i de situationer, hvor man i dag kan bruge gentests til at afsløre alvorlige arvelige sygdomme, så er det måske ikke altid en god idé.

30-årige Mia Debel blev tilbudt en gentest, efter at hendes mor døde som 51-årig af en særlig aggressiv type af demens-sygdommen Alzheimers.

Men selv om sygdommen kan være arvelig, så valgte hun at takke nej.

Du kan se hele udsendelsen Sygdom Søges om gentests på DR1 klokken 20:45 eller dr.dk/tv efter samme tidspunkt.

Facebook
Twitter