På det nye site Tjekdigselvmand.dk, som Forum for Mænds Sundhed lancerer i dag i samarbejde med Netdoktor, klikker du dig hurtigt ind på forskellige mandesygdomme.
Her kan man finde beskrivelser af symptomer og sygdomme, og få svar på om det måske er en god idé at få en tid hos egen læge med henblik på at få dine symptomer nærmere undersøgt.
Ved du eksempelvis, hvad det kan være tegn på, hvis du pludselig får flimmer eller zigzag mønstre for øjnene?
Eller hvad kan det betyde, hvis ens tis ændrer farve?
Og hvordan er det nu med afføringen? Hvad gør man, hvis den over en periode har ændret udseende?
Døjer du med noget selv, som du nemt og privat gerne vil finde svar på, så kan du tjekke flere symptomer på tjekdigselvmand.dk.
Men hvorfor skal mændene overhovedet have deres egen symptom-tjekker? Forum for Mænds Sundhed begrunder det kort og kontant på følgende måde:
- •
Fordi mænd lever unødigt kort
- •
Fordi mænd har en alt for stor dødelighed af de fleste sygdomme
- •
Fordi mænd går meget mindre til læge end kvinder
- •
Fordi for få mænd går til læge, når der sker forandringer i deres helbred
- •
Fordi mænd får opdaget deres sygdomme for sent