Forsker: Bo i den tætte by, hvis du vil være sund

Forestillingen om det romantiske liv på landet er ikke godt for folkesundheden, fastslår forskning fra Syddansk Universitet.

Cykel- og gangruten gennem Nørrebro Bypark I København er et eksempel på, hvordan man får flere til at cykle og gå rundt i byen, fordi ruten er afskærmet fra trafikken. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Glem drømmen om det frie liv på landet og forstæder med god plads, hvis du vil gøre noget godt for din egen og dine børns sundhed. Livet på landet indebærer nemlig ofte bilkørsel til job, skole, indkøb og fritidsinteresser.

Hvis du derimod bor i en bydel med høj befolkningstæthed, gåafstand til butikker, busstoppesteder, parker og restauranter bevæger du dig automatisk op til 90 minutter mere om ugen i forbindelse med dine daglige gøremål end folk i mindre bevægelsesvenlige områder.

Det viser et nyt internationalt forskningsprojekt, hvor forskere fra 10 lande har undersøgt folks bevægelsesmønster i 14 byer, heriblandt 16 bydele i Aarhus som Syddansk Universitet har studeret.

- Set i lyset af vores studie gælder det om at flytte til byen, for urbaniseringen vil være befordrende for folkesundheden. Byen er det sted, der bedst kan garantere dig fysisk aktivitet, siger Jens Troelsen, lektor og forskningsleder for forskningsenheden Active Living på Syddansk Universitet.

Kampen mod inaktivitet

Jens Troelsen og hans kolleger forsker på SDU i, hvordan man kan integrere fysisk aktivitet i vores hverdag, fordi inaktivitet har stor betydning for udviklingen af livsstilssygdomme som fedme, diabetes, hjerte-kar sygdomme og nogle former for kræft.

- Man hører tit om folk, der har drømmen om det frie liv på landet, og det er også rigtigt, når man ér der. Men i hverdagen vil man være bundet op af at have to biler, og børnene skal køres til aktiviteter. Og forestillingen om det romantiske liv på landet er ikke godt for folkesundheden, siger Jens Troelsen.

- Det, dér i det store billede batter noget; er den måde vi er rekreative og transporterer os på fra a til b. Den meget vigtige daglige fysiske aktivitet er den, du laver gennem de daglige gøremål og ikke kun den tid, der er afsat særligt til idræt, siger han.

Vi er bundet af bydelens indretning

I det internationale studie, som for nyligt blev offentliggjort i tidsskriftet The Lancet, målte forskere fra 10 lande på fem kontinenter den fysiske aktivitet over en uge hos 6822 mennesker i alderen 18 til 66 år.

Man havde udvalgt forsøgsdeltagerne og bydelene, så de kunne sammenlignes på tværs af kulturer og landegrænser. Når man rensede tallene fra det store datamateriale, var tendensen tydelig i alle 14 byer uanset social og økonomisk situation.

- Hvis du vil øge sandsynligheden for, at du selv og dine børn er aktive, skal du sørge for at bo i en by med mange destinationer inden for gåafstand. Når der er tænkt på cykelstier og indkøbsmuligheder i nærområdet, kan man klare tingene på cykel, siger Jens Troelsen.

- Selv når man piller 'kulturgradienten' ud af billedet, ser vi, at vi egentlig er meget som dyr – determineret af de konkrete omgivelser, som vi er bundet ind i – altså byens indretning, siger han.

Den sorte plads på Nørrebro i København hænger sammen med cykelruten i Nørrebro Bypark. Uanset hvornår du kører forbi i løbet af døgnet, er der mennesker. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Intelligent byplanlægning skal fremme aktivitet

Forskerne håber, at studiet – netop fordi det er globalt orienteret – er endnu et argument for, at byer skal indrettes på en måde, så de fremmer bevægelsen.

- Det rækker ind i hele forebyggelsesarbejdet i forhold til den demografiske udfordring med flere ældre, og at vi ikke kan behandle os ud af problemet med livsstilssygdomme. Byerne skal appellere til, at folk er meget aktive i deres hverdag, siger Jens Troelsen.

Han peger samtidig på, at man fra andre undersøgelser ved, at det er de ressourcestærke, der formår at dyrke idræt regelmæssigt, fordi de har mentalt overskud og økonomi til at vælge idrætsaktiviteter til i modsætning til de svage grupper.

- Derfor er det netop vigtigt, at de befolkningsgrupper bor i et område, hvor fysisk aktivitet er naturligt, når man skal handle ind, tage på arbejde og i skole, siger Jens Troelsen.

Sådan gjorde forskerne

  • Den videnskabelige artikel blev offentliggjort i tidsskriftet The Lancet i begyndelsen af april 2016, hvor studiet samler undersøgelser fra 14 byer verden over.

  • I Danmark har Syddansk Universitet undersøgt 16 bydele i Aarhus. Aarhus blev valgt ud, fordi den passede ind i kriterierne for byens størrelse og muligheden for varierende bydele, der kunne sammenlignes med de andre byer.

  • Man kiggede på høj og lav socioøkonomisk status (det vil sige økonomisk og social baggrund) og på høj og lav walkability – muligheden for at være fysisk aktiv i de daglige gøremål.

  • Man udstyrede 6822 forsøgspersoner i alderen 18 til 66 år med accelerometer om taljen i en uge. Den elektroniske måleenhed er en avanceret skridttæller, der registrerede deltagernes fysiske aktivitet.

  • De 10 lande var fordelt på fem kontinenter: Belgien, Danmark, Tjekkiet, Storbritannien, Kina, New Zealand, Mexico, Brasilien, Colombia og USA.

  • Voksne bosat i de mest bevægelsesvenlige bydele fik mellem 48 og 89 minutter fysisk aktivitet ’forærende’ om ugen i modsætning til voksne i andre bydele.

  • Ifølge de danske sundhedsanbefalinger skal voksne bevæge sig 210 minutter om ugen – i snit 30 minutter hver dag. Så ens nærområde kan give meget.

  • Høj befolkningstæthed, mange stoppesteder for offentlige transportmidler, mange gadekryds og parker inden for gåafstand viste sig hver især at have signifikant betydning for graden af fysisk aktivitet i hverdagen.

  • Gang og cykling er bedre end offentlig transport, men hvis alternativet er at tage bilen, er der meget mere aktivitet i at tage offentlig transport, fordi man går til bussen og derfra.

  • Kilde: SDU og The Lancet

Facebook
Twitter