GRAFIK Ekspert i kropssprog: Sådan lurer du løgnen

Når du lyver over for din partner, eller påstår, at det ikke var dig, der slog prutten, så afslører kroppen dig ofte.

Den hvide løgn, nødløgnen, og den store løgn, der dækker over noget, som for alt i verden ikke må afsløres.

De fleste af os har på et eller andet tidspunkt serveret en af slagsen – faktisk svarer 50 procent i en undersøgelse, som Epinion har lavet for DR, at de har løjet over for en tæt relation for at holde på en hemmelighed.

Men slipper vi så afsted med at lyve? I mange tilfælde vil vores kropssprog og mimik afsløre løgnen, forklarer Michael Sjøberg, der er ekspert i løgndetektion og kropssprogsanalyse.

- Når du fortæller en direkte løgn og siger: ”Nej, jeg har ikke gjort det", når sandheden er den modsatte, bliver det allertydeligst i forhold til tale og kropssprog. Men det kommer meget an på, hvad der er på spil, forklarer han.

Med rådgivningsfirmaet Human Advisor har han i flere år undervist i at aflæse kropssprog og spotte løgne, og blandt kunderne finder man politi, advokater og dommere, der i retssager ikke udelukkende kan tage ord for gode varer, men også må vurdere kropssproget.

Hvem er de bedste løgnhalse?

Hvor god du er til at lyve og gennemskue en løgn, kommer i høj grad an på, om du før har haft succes med at lyve, fortæller Michael Sjøberg.

- Typisk er det folk, der som børn har været gode til at lyve sig ud af stressede situationer. De bliver gode til det, fordi de ser, at deres overlevelsesstrategi lykkes, og de bliver mere robuste over for den stress, der kommer, når man fortæller en løgn, siger han og tilføjer, at din evne til at lyve også afhænger af, hvordan du er som menneske:

- Der kan være forskel, i forhold til hvor empatisk og moralsk du er. Jo større bliver reaktionen nemlig. Der er også forskel på den kulturelle ballast, og i subkulturer er det forskelligt, hvor slemt det opfattes at lyve.

Det hele bunder i kroppens stresssignaler

Michael Sjøberg fortæller, at mennesker, der har haft en hård barndom, hvor de eksempelvis er blevet udsat for vold, er bedre end gennemsnittet til at aflæse kropssprog.

- Deres antenner bliver simpelthen bedre, fordi hjernen har lært, at det er vigtigt at læse signaler, siger Michael Sjøberg.

Han understreger, at det ikke er en eksakt videnskab at gennemskue en løgn.

Det hele bunder nemlig i de stresssignaler, der skabes i kroppen, og de kan også være til stede, hvis du ikke lyver, men blot er utilpas med situationen. Derfor vil mange af tegnene også være der, hvis du for eksempel er til eksamen eller jobsamtale.

- Der er jo nogle etiske og moralske aspekter. Du skal være meget påpasselig med at kalde noget for en løgn, men du kan få en rigere forståelse af kropssproget, siger han.

  • Ben og fødder: Ben og fødder er det primære overlevelsesinstrument. Hvis vi gerne vil væk fra situationen, så peger ben og fødder væk - mod udgangen. Vi tænker ikke over det, men er vi under pres, vil vi gerne videre.

  • Hænder: Hænderne kan være kolde og klamme, og nogle gnider dem på bukserne for at få varme i dem. Vi har tre overlevelsesinstinkter: Vi fryser, flygter eller kæmper. Begyndende frysereaktioner ses ved, at vi knuger hænderne, eller holder fast i ting. Hvis vi kommer i "farlige" situationer, vil nogle stivne af skræk, og det er det, der begynder.

  • Øjne: De fleste af os vil, hvis vi skammer os, kigge nedad eller væk.

  • Beroligende adfærd: Mange af os har en beroligende adfærd på grund af vores pattedyrshjerne. Nogle tager sig til munden eller ansigtet, mens de lyver, og andre klør sig på næsen.

  • Sproget: Vi vil meget gerne undgå at sige "ja" eller "nej", hvis det er en direkte løgn. Der får vi nemlig den stærkeste stressreaktion, og derfor forsøger vi at bløde det op ved for eksempel at sige: ”Det kender jeg ikke noget til”. Når vi lyver, har vi også ofte brug for at afvise noget flere gange, fordi vores alarmsystemer vil have bekræftet af modparten, at vedkommende køber løgnen.

  • Vejrtrækning: Ofte skifter vejrtrækningen, når vi er under pres. Et eksempel på det er Bjarne Riis, da han i 1998 blev spurgt for rullende kamera, om han havde taget doping. Han svarede "nej" og sugede luften ind lige efter svaret. Når det er en direkte løgn, får kroppen et ekstra skud adrenalin. Pulsen går op, og lungerne skal mætte blodet med ilt.Kilde: Michael Sjøberg, kropssprogsekspert og tidligere afhørings- og efterretningsofficer

Facebook
Twitter