- Der findes ikke nogen ergonomisk korrekt siddestilling eller korrekt indstilling af skrivebordet i forbindelse med computerarbejde. Det er individuelt, hvordan man sidder bedst, forklarer fysioterapeut Allan Friis, Aalborg Universitet.
Det vigtige er, at man varierer sin arbejdsstilling og selv har indflydelse på og er tilfreds med arbejdspladsens indretning.
Grundlæggende er vi ikke lavet til at sidde stille foran en skærm i otte timer om dagen. Så bliver du træt eller øm, kan du ændre på din arbejdsstilling. Der er mange muligheder for at ændre på arbejdsstillingen i løbet af dagen.
Man kan for eksempel:
- •
Ændre på sin stol eller på bordhøjden - hvis man har hæve-sænkebord. Sid eventuelt med støtte i lænden. Og sid med begge fødder fladt i gulvet eller på en benstøtte. Vinklen på de bukkede ben skal være mere end 90 grader.
- •
Sid ikke med benene over kors. Hvis man har en tendens til ondt i ryggen, det kan forværre symptomer, fordi man i denne stilling får et vrid i ryggen.
- •
Ændre på sin stilling i stolen. Føles en stilling ikke behagelig, så forsøg at ændre på den.
- •
Du sidder for lavt, hvis dine skuldre presses op. Er dit bord for lavt, vil du komme til at runde din ryg – og det kan give smerter i ryg og nakke
- •
Du kan flytte på skærmen, så du ændrer, hvor meget du kigger op og ned. Generelt skal du kigge ned på din skærm. Afstanden til skærmen skal være cirka en armslængde. Ved store skærme lidt mere. Bordet skal være så stort, at du kan hvile underarmen på bordet.
- •
Du kan også ændre lidt på afstanden til skærmen, så du aflaster de små øjenmuskler
- •
Kigge ud ad vinduet en gang imellem, så man får indstillet musklerne omkring øjnene og forebygger øjentræthed
- •
Huske at lægge hænderne ned. Når man sidder med hænderne løftet over tasterne eller musen og holder fingrene parate til at klikke eller taste, belaster det musklerne. Og man får ondt eller bliver træt i musklerne på oversiden af underarmen, som bøjer hånden opad.
- •
Hvis du arbejder ved hæve-sænke bord, så sørg for at hæve det nogle gange i løbet af dagen, så du også kan stå op og arbejde.
- •
Du kan også holde møder gående.
Kilde: Arbejdstilsynet, Samvirke, Videnscenter for Arbejdsmiljø, fysioterapeut Allan Riis, Aalborg Universitet.