Guide Sådan bliver du ægdonor

Er du sund og rask både fysisk og mentalt og under 35 år, kan du blive ægdonor. Og så skal du kunne sætte 14 dage af til projektet også.

(Foto: Grafik Ninni Munch Pettersson © DR Nyheder)

Hvis man som kvinde ønsker at donere æg, så kræver det ikke bare, at man er sund og rask. Man skal også kunne hive i hvert fald to uger ud af kalenderen, hvor man skal kunne møde op på hospitalet flere gange, forklarer overlæge Elisabeth Larsen fra Rigshospitalets fertilitetsklinik:

Samtale

Forløbet er typisk sådan, at en kvinde, der er interesseret i at donere æg, henvender sig fx på Rigshospitalets fertilitetsklinik. Her taler hun i første omgang med en sygeplejerske, der noterer kvindens alder og BMI og sikrer sig, at hun ikke har arvelige sygdomme i sin nærmeste familie, og at hun ikke har doneret æg andre steder.

Man må nemlig ifølge loven ikke være ægdonor på flere forskellige klinikker.

Screening

Hvis kvinden i første omgang opfylder kravene ved samtalen med sygeplejersken, blandt andet at hun ikke er over 35 år gammel, så kommer hun videre til en screening hos en læge på klinikken.

Her udfylder donoren og lægen sammen et langt spørgeskema, hvor de dykker ned i donorens livshistorie, motivation for at ville være donor og taler om de risici, der er forbundet med en ægdonation.

Det er vigtigt, at kvinden er fuldstændig sund og rask både fysisk og psykisk, inden man går i gang med processen.

Betænkningstid

Dernæst får kvinden en betænkningstid, så man er helt sikker på, at hun virkelig gerne vil være ægdonor.

Hvis hun siger ja, så underskriver hun de erklæringer, som det er påkrævet i situationen.

Ægudtagningen

Så aftaler hospitalet med kvinden, at hun ved den menstruation, hvor hun er klar, går i gang med processen. Med "når hun er klar" menes, at hun skal vælge en periode, hvor hun kan sætte mellem to og fire uger af til projektet. Som ægdonor er man meget bundet op i perioden, fordi man skal til fire scanninger og selve ægudtagningen

På tredje menstruationsdag skal kvinden møde til scanning og dernæst stimuleres med hormoner de næste 5-7 dage. Hormoner skal sikre, at kvinden udvikler flere æg end det ene, man normalt udvikler i en menstruationscyklus. Allerhelst vil man på hospitalet gerne kunne udtage 8-10 æg. Man scanner undervejs for at se, om hormondosis eventuelt skal sættes op eller ned.

Dernæst planlægger man selve ægudtagningen, som sker cirka 14 dage efter første menstruationsdag.

Donoren kommer ind på hospitalet om morgenen og får lagt en venflon, altså en form for drop i hånden, med et sløvende middel. Ikke en decideret bedøvelse. Ægudtagningen er faktisk en lille operation, hvor man med en ultralydsscanner med en nål stikker ind i æggestokken gennem toppen af skeden og suger væske og æg ud.

Derefter er man som donor i princippet færdig og kan tage hjem. I nogle tilfælde vil man fra hospitalets side ringe op til donoren efterfølgende og tale om forløbet, og hvordan hun har reageret.

Risici

Der er ganske få risici forbundet med en ægdonation, forklarer Elisabeth Larsen. Og det er i forbindelse med selve ægudtagningen, hvor der kan forekomme blødning fra stikket. Og i forbindelse med stikket er der også en lille risiko for infektion.