Der er ikke meget ved at tælle kalorier, når grillkyllingen kommer på bordet i kolonihaven sammen med chips, øl og andet godt. Vi elsker sommerferiehygge - især, når den kan spises.
Og det er ikke kun usundt, ernæringsekspert Christian Bitz.
Sundt at synde lidt - Når vi danskere hygger os, så skal der også helst god mad og lidt vin på bordet. Og børn og voksne får flere is i varmen. Jeg synes, det er vigtigt - også for vores mentale sundhed - at vi er stand til at glemme kostråd og sundhedshysteri i perioder, siger ernæringsekspert Christian Bitz.
Mindre sund i ferien Selv han og hans familie lever mere usundt i ferierne end resten af året. Men han fravælger ikke fuldstændig sundheden, selvom balancen tipper lidt mere mod usundere mad- og drikkevaner.
- Det er er vigtigt, at man ikke kaster det sunde håndklæde helt i ringen, siger Bitz.
God ferie - ekstra kilo Det afgørende er, at man ikke giver helt slip på alle fronter - for så bliver det sværere at komme tilbage til en sund hverdag.
- Over sommeren tager jeg gerne et par kilo eller 3 på. Det har jeg det helt fint med - det tyder jo på, at jeg har haft en god ferie! Til gengæld har jeg mere tid til at dyrke motion.
Hold formen Til gengæld strammer Bitz op efter ferien og får hurtigt smidt de ekstra kilo i august, siger han:
- En af grundene til, at jeg kan det, er, at min grundform/kondition IKKE er blevet dårligere hen over sommeren - jeg har bare spist lidt for godt og lidt for meget.
Drop pastaen Hvis du vil undgå at tage for mange ekstra feriekilo på, anbefaler Christian Bitz, at du vælger kvalitet i stedet for kvantitet: Køb for eksempel nogle gode grillpølser i en ordentlig kvalitet - og spis lidt færre af dem.
- Det gør jeg også med dessert, is og for den sags skyld også vin. Og så skærer jeg ned på det traditionelle tilbehør. F.eks. spiser vi aldrig pølsebrød, ris eller pasta til grillmad, siger Bitz.
Godt med gode salater I stedet laver han altid 1-2 salater til aftensmaden. Gerne en frisk grøn, der bare kan bestå af salatblade med en god vinaigrette og så en mere mættende salat med f.eks. rå blomkål, eller en god kartoffelsalat lavet på skyr.