Kristine fra "Indefra": Jeg kunne aldrig rejse til Indien og købe en nyre

Kristine Lykke Roed venter lige nu på at få doneret en ny nyre.

- Jeg har for længe siden besluttet mig for at jeg ikke vil gøre den slags, fordi jeg personligt mener, det er forkert, svarede den 31-årige nyrepatient Kristine Lykke Roed, da hun mandag aften blev spurgt, om hun kunne finde på at rejse til Indien og få en ny nyre. (Foto: DR Danmark © Type 2)

Kristine Lykke Roed kan godt forstå, at nogle nyrepatienter bliver så desperate af at vente på en ny nyre, at de griber til yderligheder og eksempelvis tager til Indien for at købe en.

Men hun kunne aldrig selv finde på at gøre det, selvom hun har været nyresyg, siden hun var barn, og lige nu venter på at få doneret en ny nyre.

Det skrev den 31-årige Kristine Lykke Roed, da hun i aftes chattede med dr.dk’s brugere.

- Jeg forstår godt desperationen kan få folk til at gøre den slags. Jeg har for længe siden besluttet mig for, at jeg ikke vil gøre den slags, fordi jeg personligt mener, det er forkert. Og jeg vil gerne blive ved med at kunne se mig selv i øjnene og synes, at min ryg var rank hele vejen igennem forløbet, skrev hun og understregede, at det var hendes personlige holdning.

- Jeg er ikke noget ondt at sige om dem, der måtte ønske at handle anderledes.

Mit hjem er dialysefri zone

Kristine Lykke Roed fortalte mandag aften sin historie i dokumentaren ”Indefra med Anders Agger – Venteliste” på DR2.

Fra fødslen havde hun kun én funktionsdygtig nyre. Men den mistede hun allerede som barn, og da hun var otte år, donerede hendes mor en af sine nyrer til hende.

Men den fungerer kun på ti procents funktionsdygtig nu. Derfor bliver hun nødt til at være i dialyse, hvor hun får renset sit blod, i 12 timer om ugen, mens hun venter på, at der er en nyre klar til hende.

Hun får sin dialysebehandling tre gange om ugen på Frederiksberg Hospital, og flere brugere ville gerne høre, hvorfor hun ikke er i hjemmedialyse. Det er et bevidst valg, forklarede hun.

- Jeg holder rigtig meget af, at mit hjem er dialysefri zone, og at dialysen fungerer som et arbejde, jeg kan tage hjem fra. Måske får jeg det anderledes på et tidspunkt, hvis jeg bliver ved med at være i dialyse, men lige nu er jeg glad for, at mit hjem er mit frirum, skrev hun.

Jeg deler alt med min mor

Kristine Lykke Roed fortalte også, at hun forsøger at holde sig selv i gang ved at dyrke yoga, vinterbade og synge i kor, når hun ikke er i dialyse.

- Og så er jeg meget sammen med de mange, mange fantastiske mennesker, jeg har i mit liv. Lige nu forsøger jeg også at finde et arbejde i de timer, jeg vil kunne holde til det. Det bliver ikke et fuldtidsjob, men jeg er uddannet som sociolog og vil meget gerne bruge min uddannelse, forklarede hun og understregede, at hun ikke ville kunne klare sin sygdom uden sin omgangskreds.

- Jeg tror, jeg finder mit overskud i solen der står op og går ned og i min omgangskreds' smil og varme.

Andre ville gerne høre om hendes forhold til resten af familien. Ikke mindst moderen, der donerede sin nyre til hende.

- Jeg ved jo ikke, hvordan vores forhold ville være, hvis ikke hun havde givet mig sin ene nyre. Men vi er meget tætte og deler alt, og det sætter jeg meget stor pris på. Hvis det har haft en indflydelse, kan den kun have været god, svarede hun.

Forstår godt broderens valg

En anden bruger ville høre, hvordan forholdet til storebroderen er. I dokumentaren fortæller han, at han tidligere så sig selv som potentiel nyredoner til lillesøsteren. Men det ændrede sig, da han skulle til at være far.

Han ønskede ikke at gennemgå en større operation på det tidspunkt. Derudover tænkte han på, hvad han skulle gøre, hvis nu sønnen også blev nyresyg og en dag fik brug for en ny nyre.

Det valg har Kristine Lykke Roed det "rigtig godt med".

- Jeg er meget stolt og glad over, at han lytter til sine egne behov og følger sit hjerte, svarede hun og understregede, at hun er glad for den måde, familien tackler sygdommen på.

- Min familie er meget gode til at se nogle meget hårde realiteter i øjnene, få dem ud i det åbne og tale om det, og DET er dejligt. Hvis det skulle fejes ind under gulvtæppet, ville det gøre meget mere ondt.

Alle bør tage stilling til organdonation

Mange brugere roste hende for at stille sig frem og sætte fokus på hele problematikken omkring organdonation.

I dag skal man som voksen dansker nemlig selv tage stilling til, om man vil være organdonor eller ej. 942.000 har registreret deres holdning på sundhed.dk, mens 3,6 millioner danskere ikke har registreret deres holdning til spørgsmålet.

Over 400 personer står i dag på ventelisten til et nyt organ, og sidste år døde 27 personer, mens de ventede på et nyt organ.

Står det Kristine Lykke Roed, bør man indføre såkaldt "formodet samtykke" i Danmark, så man automatisk er organdonor – med mindre man aktivt siger nej til det.

Selvom man har den ordning i nabolande som Norge, Sverige og Finland, er det kun De Radikale, SF og Alternativet, som bakker op om det i Danmark.

Vil gerne flytte til Italien

Flere brugere fortalte dog, hvordan de nu selv vil tage stilling til spørgsmålet efter aftenens program.

Kære Kristine. Jeg er en kvinde på 56 år og har med skam at melde, endnu ikke tilmeldt mig som organ donor. Det gør jeg nu! Du har rørt mig, lød det blandt andet fra brugeren ”Dorte”.

Den besked blev Kristine Lykke Roed glad for.

- Du har lige gjort det hele værd at være med, svarede hun og understregede, at selvom dialyse slider rigtig meget på kroppen, så har hun det stadig fint.

- Man plejer at sige, at det slider lige så meget at være i dialyse én gang som at løbe et marathon. Så jeg har løbet tre marathons om ugen i fem år nu, det kan man jo ikke blive ved med. Meen, jeg er i god form, så jeg klarer det lidt endnu :)

Kristine Lykke Roed glæder sig dog til en dag at få en ny nyre. Ikke mindst så hun kan komme til at rejse mere, end hun gør i dag.

- Jeg vil rigtig gerne flytte til Italien og lære italiensk og drikke espresso. Og så vil jeg gerne tage med min kæreste til Sydafrika i en længere periode, hvor han tit arbejder.

Facebook
Twitter