Kuldechok: Vinterbadning bliver mere og mere udbredt

Det har aldrig været så populært at kaste sig i de iskolde bølger, medlemmerne strømmer til vinterbaderklubberne.

Vinterbadning er blevet hot - eller hvad man nu skal kalde det. (© ColourBox)

Nogle er helt afhængige og kan ikke undvære suset i kroppen, som man får af det iskolde vand. Andre kunne aldrig drømme om så meget som at dyppe en storetå. Vinterbadning er i sandhed en fritidsinteresse, der deler vandene.

Men der er nu flere og flere, der kan se fidusen i at træde de fire-fem trin ned ad badebroens trappe og nedsænke kroppen i iskoldt vand en tidlig vintermorgen. Eller eftermiddag. Eller aften.

- Vi ser en tydelig fremgang i medlemstallet i de her år. Nogle klubber melder om ventelister på helt op til tusind mennesker, siger Hanne Hansen, der er sekretær i ”Vinterbaderforeninger i Danmark”, der organiserer mange af vinterbaderklubberne i landet.

- Og især i de store byer er det en væsentligt yngre målgruppe, der kommer til.

Sauna, omklædning og klubhus

Hanne Hansen mener, at en væsentlig forklaring på den store fremgang er, at flere klubber får bedre faciliteter:

- Det gør en forskel, at man ikke bare skal hænge sin badekåbe på en knage på bagsiden af et gammelt skur, men at der rent faktisk er omklædningsfaciliteter, sauna og måske klubhus.

De bedre faciliteter understøtter også den sociale del af det at være vinterbader, som betyder meget for mange vinterbadere.

- Der opstår netværk, kærestepar og ægteskaber over kaffen eller arrangementerne i klubberne, fortæller Hanne Hansen.

- Og så passer man også på hinanden. Mange har jo en fast aftale om at møde op på bestemte dage og tidspunkter, og hvis én så ikke kommer, så ringer man lige og hører, om alt er okay.

Svært at bevise, at det er sundt

Men er det egentlig sundt at være vinterbader? Ja, det ved man faktisk ikke med sikkerhed, siger Christian Aalkjær, der er professor på Institut for biomedicin på Aarhus Universitet.

- Det er ikke muligt at lave målinger på sædvanlig videnskabelig vis med randomiseret dobbeltblindtest. Man ville være nødt til at følge en stor gruppe vinterbadere over meget lang tid for at finde ud af det.

Man er dog ret sikker på, hvilke fysiologiske påvirkninger det kolde vand har på kroppen, forklarer Christian Aalkjær.

- Allerede inden man stikker tæerne i vandet, begynder blodtrykket at stige ved forventningen om, at det nu bliver koldt. Blodkarrene i arme og ben trækker sig sammen, kroppen trækker blodet ind til centrum for at undgå den voldsomme afkøling. Og det betyder, at blodtrykket stiger, og hjertefrekvensen, altså pulsen, stiger.

Nogle vinterbadere får et kick

Men det er ikke bare de rent fysiologiske reaktioner, der påvirker os. Der sker også noget i hjernen, forklarer professoren:

- Det sympatiske nervesystem aktiveres. Det er det, som sætter kroppen i stand til at klare en akut belastning, kæmp eller flugt-refleksen. Og det betyder, at hjernen frigiver en række signalstoffer, som fx adrenealin, noradrenalin og serotonin.

- Det er frigivelsen af de signalstoffer i hjernen, der kan få nogle vinterbadere til at beskrive følelsen som et kick eller en rus.

Men man mener også, at effekten af vinterbadning rækker længere end blot i øjeblikket, hvor man kaster sig ud i det.

- Hvis man vinterbader over en hel sæson, så er der noget, der tyder på, at ens insulinfølsomhed stiger, altså at man bliver mindre diabetisk, men vi ved ikke, om den effekt holder på langt sigt.

Christian Aalkjær pointerer, at mennesker med hjertekarsygdom skal være varsomme med vinterbadning netop på grund af effekten på blodtrykket.

Sikker vinterbadning

  • FØR DU GÅR I VANDET

  • Tjek badeforhold og kend redningsudstyret. Tjek vejret på www.dmi.dk og tjek badevandskvaliteten på www.badevand.dk.

  • Pas på is på trappe og bro. Hold trappe og bro fri for is. Et fald kan have katastrofale følger.

  • Sænk kroppen roligt ned i vandet. Spring aldrig på hovedet i. Gå aldrig direkte fra saunaen og i iskoldt vand. Hvis du venter cirka 1 minut, vil du være kølet så meget af, at temperaturforskellen kun vil medføre en mindre blodtryksstigning. Tests har vist, at jo større temperaturforskel der er fra saunaen og det iskolde vand, jo større er risikoen for en alvorlig blodtryksstigning.

  • Bad aldrig alene. Bad sammen og gå op sammen. Bad helst mindst 3 personer sammen, så én kan hjælpe den tilskadekomne og én kan hente hjælp. Hvis en person bliver dårlig i vandet og skal hjælpes op, vil én hjælper sjældent være tilstrækkelig. Erfaringer viser, at der skal 4 personer til at hjælpe en person på et spineboard op af vandet.

  • NÅR DU ER I VANDET

  • Træk vejret roligt. Hvis du trækker vejret for hurtigt, vil det kunne medføre, at du besvimer i vandet. Hvis du bliver dårlig, får et ildebefindende o.l. der betyder, at du har behov for andres hjælp, er tiden en kritisk faktor, fordi alle i vandet kun har et begrænset aktivt tidsrum at kunne agere i i det kolde vand.

  • Hold øje med hinanden. Dem man har hilst på, inden man går i vandet, dem holder man øje med, når man er i vandet. Giv øjeblikkeligt signal til de andre, hvis du pludselig føler dig dårlig. Råb eller plask med armene. Undgå at gribe fat i de andre, hvis du er ved at falde.

  • Hold dig tæt ved trappe eller opgang. Kom ikke længere væk fra stigen/opgangen, end du kan nå den i få tag. Badning varer ofte mellem 10 – 30 sek. Bader du i mere end 2 min. kan det kolde vand bevirke, at kræfterne og følelsen i fingre og tæer reduceres mærkbart, og det kan blive et problem selv at kunne kravle op af stigen eller trappen.

  • Svøm aldrig under isen. Man kan ikke undervandssvømme så langt i iskoldt vand, som man kan i tempereret vand. Kulden kræver hyppigere vejrtrækning.

  • Kilde: Rådet for Større Badesikkerhed

FacebookTwitter