Merete Møller fik slidgigt som 21-årig: Det har påvirket mit liv lige siden.

Den tidligere professionelle håndboldspiller har levet med konstante smerter, siden hun var ung.

For 39-årige Merete Møller er motion og bevægelse stadig en nødvendig del af tilværelsen.

Men det er på en noget anden måde, end hun forestillede sig, da hun som 19-årig var med til at vinde VM i håndbold - først med ungdomslandsholdet og senere samme år med A-landsholdet.

En glad Merete Møller på Københavns Rådhus efter VM-sejren i 1997. (© dr)

Efter bare to år - og et utal af skader senere, måtte hun stoppe karrieren. Knæet var ødelagt for altid, og hun fik at vide, at hun havde begyndende slidgigt.

- Først tænkte jeg tænkte ikke over slidgigten. Det jeg tænkte på, var at jeg ikke kunne spille mere. Det var altødelæggende på det tidspunkt, siger hun.

Konstante smerter

Men i dag, hvor hun har et liv med konstante smerter, er slidgigten i den grad noget, hun tænker over. Sygdommen kræver konstant fokus i form af træning, og så har den givet et liv med begrænsninger.

- Jeg er nødt til at tage en masse hensyn – at gå i specielle sko. Jeg skal holde mig i gang fysisk. Og jeg er meget afhængig af min søvn. For at holde smerterne på et niveau, hvor jeg kan fungere i hverdagen, fortæller den tidligere professionelle håndboldspiller.

Her er et knæ med slidgigt. I knæleddet til venstre kan man tydeligt se lårbensknoglen og skinnebensknoglen, der rammer hinanden. På det andet knæ til højre, er de adskilt af brusk. (Foto: Sundhedsmagasinet © dr)

Sygdommen har på en måde påvirket hele familien - for eksempel i forhold til hendes søn på fire år.

- Jeg kan ikke tage på skiferie med min dreng, eller spille håndbold eller fodbold med ham, forklarer Merete Møller.

Hun arbejder i dag som fysioterapeut og forsker i idrætsskader, og så skal der være plads til træning tre gange om ugen.

- Jeg er afhængig af at få trænet jævnligt. Hvis jeg har ekstra ondt, og tænker efter, så er det altid på grund af manglende træning.

- Når man har meget ondt, har man lyst til ikke at lave noget, men for mig er det på tide, at jeg kommer til træning, siger Merete Møller.

Kronisk sygdom

Slidgigt er en kronisk sygdom, der gradvist nedbryder brusken om leddet. I værste fald ender knoglerne med at gnide mod hinanden, som du kan se på røntgenbilledet længere oppe.

De fleste mennesker bliver som Merete Møller ramt af slidgigt på et tidspunkt. Oftest er det folk oppe i alderen, og for omkring 10 procent bliver det et større problem, oplyser Gigtforeningen.

På denne grafik kan du se, hvor man typisk får slidgigt.

(© dr)
(© dr)

Skader giver slidgigt

Der er helt bestemte faktorer, der spiller ind, når folk får slidgigt, forklarer Henning Bliddal, professor og specialist i artrose, som slidgigt også kaldes.

For slidgigt handler både om arvelighed, manglende motion og ikke mindst overvægt. Men den altovervejende årsag til slidgigt findes et andet sted.

- Det handler om at undgå skader, sportsskader og skiskader. Det er den største årsag til ødelagte led. Og brusk heler aldrig. En revne bliver der til evig tid. Og det er især knæene, det går hårdt ud over.

Henning Bliddal opfordrer til, at man især tager det alvorligt, hvis man dyrker sport og får en skade.

- Man skal være omhyggelig omkring træning, opvarmning og spilteknik. Og har man fået en skade, skal man tænke alvorligt over, om man skal fortsætte det. Man skal overveje at vælge en anden sportsgren, der har givet skaden, siger Henning Bliddal.

- Artrose rammer ikke jævnt, men kun bestemte dele, så man kan lægge motionen om, forklarer han.

Og netop tilbagevendende skader var årsagen til, at Merete Møllers knæ aldrig rigtigt blev ordentligt igen.

Merete Møller og en af de utallige gange, hun skadede sit knæ og måtte humpe fra banen. (© dr)

- Jeg fik min første knæskade ret hurtigt. Jeg blev hurtigt opereret og kom også hurtigt på banen igen. Men jeg følte aldrig rigtigt, at jeg blev helt god derefter. Jeg røg ind i en stime af knæoperationer, og til sidst kunne jeg mærke, at det her bliver aldrig rigtigt godt.

Slidgigt i knæene er noget af det mest udbredte, fordi knæene er udsat for mange stød gennem livet, forklarer Henning Bliddal.

- Knæet er det værste led. Det er udsat, fordi vi falder - på ski, på cykel – vi falder alle sammen gennem livet. Så knæet opsparer skader.

Bevægelse er vigtigt

Og selvom man måske umiddelbart tænker, at man skal holde sig i ro, når noget gør ondt, så handler det faktisk om det præcis modsatte, når det gælder slidgigt. For den bedste kur er faktisk bevægelse og motion, fortæller Henning Bliddal.

- Leddet ernæres kun ved bevægelse, og ved at ledvæsken bevæges. Det giver ilt til brusken i leddene. Bevægelse af dine led giver bevægelse til næringsstofferne, og det er gavnligt.

- Du må ikke sidde stille med et slidt led. Man skal bruge det til noget men selvfølgelig træning, hvor man bruger leddet rigtigt. Man skal justere sin træning og sin aktivitet. Det skal ikke gøre ondt, forklarer han.

Merete Møller behandler sin slidgigt med træning, men for andre kan en operation bliver nødvendig. For hvis knoglerne til sidst støder helt mod hinanden, bliver det meget smertefuldt. Så kan det blive nødvendigt at sætte en protese ind.

  • På billedet her er ortopædkirurgen i gang med at operere et knæ for slidgigt. Der skal sættes en protese ind mellem knoglerne i stedet for den brusk, der er slidt væk. (Foto: Sundhedsmagasinet © dr)
  • Sådan ser protesen ud. Man sætter to skinner på henholdsvis lårbens- og skinnebensknoglen og et stykke plastik indimellem, så knoglerne ikke længere støder mod hinanden. (Foto: Sundhedsmagasinet © (c) DR)
1 / 2

I Sundhedsmagasinet i aften kan du se, hvordan en knæoperation foregår. Det er på DR1 kl. 21.30. I videoen øverst i artiklen afslører professor Henning Bliddal desuden, om det at knække fingre, kan give slidgigt.

Facebook
Twitter