Ny bog: Drop mad-hysteriet og få nydelsen tilbage

Mad er blevet til religion og enkelte fødevarer det onde selv. Men stop din mad-fanatisme og få nydelsen tilbage, siger to forfattere i en ny bog

Morten Elsøe levede stramt efter paleo-kuren. Indtil det gik op for ham, at enkelte madvarer ikke kan være onde eller gode. (© dr)

For Morten Elsøe var paleokuren svaret. Hans mor havde været igennem et kræftforløb, og han søgte efter løsninger, hvor han selv kunne sætte dagsorden og styre tingene. Så han besluttede sig for, at stivelse, kulhydrat og forarbejdede fødevarer var forfærdeligt.

Og han tvang sig selv til at leve efter stenalder-kurens strenge regler om nødder, bær, grønt og kød.

Han er langt fra alene om have bekendt sig til en mad-religion - hvad end den hedder Atkins, paleo, rawfood, ingen kulhydrat, laktose- eller glutenfri.

- Generelt tror folk, at der ligger meget magt i den mad, vi spiser. Vi tror, vi kan gøre rigtigt meget for vores helbred ved at fokusere på bestemte fødevarers effekt på kroppen, fortalte Morten Elsøe i aftes i Aftenshowet.

Anledningen er hans og Morten Svanes nye bog: Slut med forbudt, der gør op med vores fanatiske forhold til mad. Se interviewet her.

Madvarer er ikke farlige

Men det er fuldstændigt skudt over målet at tillægge enkelte madvarer så stor betydning, som visse mennesker gør i dag, siger Morten Elsøe.

- Vi er nødt til at forstå, at der ikke findes farlige fødevarer. Eller usunde fødevarer. Eller fedende, slanke eller sunde. Det afhænger altid af konteksten og mængden. Hvad spiser du ellers, har du sygdomme – eller hvor meget sport du dyrker. Vi kan ikke tillægge nogen fødevarer de her absolutte værdier.

Tværtimod skaber det voldsom stress og til tider overspisning hos dem, der nægter sig selv for eksempel en kage. For falder man så i, så er alt ødelagt, fortæller Morten Elsøe.

- For manges vedkommende er det sådan, at hvis man først har bestemt sig for, at en fødevare har en absolut negativ værdi, så kan man jo ligeså godt blive ved, hvis man har fået lidt. Nu er skaden jo sket. Så for nogle mennesker trigger det simpelthen overspisning.

Og det er et problem. For så spiser man ikke bare en kage – men hele bradepanden. Det kan man jo ligeså godt, når man er i gang og skaden er sket. Og så være sund igen i morgen, forklarer han.

Madreligion giver stress

Morten Elsøe arbejder som ernæringscoach og oplever dagligt, hvor meget mad-fanatismen stresser hans klienter.

- Jeg havde en klient, der var mellem kure. Og nu stod hun der i supermarkedet og anede ikke, hvad hun skulle gøre. Hun var så sundhedsforvirret, at hun begyndte at græde der midt i Rema1000.

- Andre frygter voldsomt, at kolleger inviterer en ud på en sandwich. For man må jo ikke spise brødet, for det er jo farligt. Og så er der også hele den sociale situation, det afføder, hvis man er nødt til at sige nej.

Fik nydelsen og overskud tilbage

Morten Elsøe selv har i dag forlængst droppet den ekstreme livsstil. Og han råder andre til at gøre det samme. For de mange madforbud og tanker koster tid og energi.

- Helt lavpraktisk – jeg fik nydelsen tilbage. Og jeg fik muligheden for at bruge min energi og tid på at tænke mindre på mad. Det er efterfølgende gået op for mig, hvor meget det fylder i mange menneskers hoveder på en ubehagelig måde.

- Det er stressende at tænke så meget på mad og frygte at blive inviteret ud at spise, fordi man så måske skal sige nej eller ikke ved, hvad der bliver serveret.

Og i sidste ende, så kan et hysterisk forhold til mad paradoksalt nok ende med at gøre os usunde, mener Morten Elsøe.

- Hvis vores fokus på maden påvirker os psykisk på en dårlig måde – så er det jo ikke godt mere.

Facebook
Twitter