Ny forskning: Ubalance i tarmens bakterier øger risikoen for diabetes

Specifikke ubalancer i sammensætningen og funktionen af tarmens bakterier kan medføre insulinresistens, og det øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Kroppens tarmbakterier er den rene kemifabrik, forklarer forsker. (© ColourBox)

Man har længe vidst, at nedsat virkning af hormonet insulin – såkaldt insulinresistens – øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes, som omkring ti procent af den voksne del af befolkningen på verdensplan lider af.

Tidligere er det vist, at overvægt og mangel på daglig fysisk aktivitet forårsager insulinresistens. Men nu viser helt ny international forskning med dansk deltagelse, at specifikke ubalancer i sammensætningen og funktionen af tarmens omkring 50 billioner bakterier, også kan føre til insulinresistens, og det øger dermed risikoen for at udvikle type-2 diabetes.

- Vores undersøgelse viser, at foruden overvægt og mangel på daglig motion, er specifikke ubalancer i sammensætning og virkninger af bestemte tarmebakterier stærke medspillere i udviklingen af insulinresistens, en meget udbredt forløber til sygdomme som type-2 diabetes, for højt blodtryk og hjertekarsygdomme, som vokser med epidemisk hastighed i de fleste dele af verden, siger professor og forskningsleder Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter og Lundbeckfondens Genomcenter, Københavns Universitet.

Oluf Borbye Pedersen er hovedforfatter på en videnskabelig artikel, som i dag offentliggøres i det førende naturvidenskabelige tidsskrift, Nature.

To typer bakterier

Det er for store mængder af de to bakterier prevotella copri og bacteroides vulgatus, som er en naturlig del af vores tarmflora på hundredvis af bakteriearter, der nu sættes i forbindelse med insulinresistens.

Men præcis hvordan deres forekomst og mængde i tarmen reguleres, skal fremtidig klinisk forskning kaste mere lys over.

- Det interessante i vores resultater er, om type 2-diabetes i virkeligheden en kronisk infektionssygdom udløst af bakterier i tarmene? Det vil være et markant supplement til det nuværende syn på sygdommen, hvor vi ved, at den også er udløst af vores gener samt mangel på motion og for meget mad.

Maden, vi mennesker sætter til livs, er tarmbakteriernes brændstof, som bestemmer fordelingen og funktionen af de hundredvis af bakteriearter, der udgør de 50 billioner tarmbakterier, som hvert menneske er bolig for.

- Meget tyder på af for stort forbrug af animalsk fedt, rødt kød og mangel på grøntsager påvirker det ekstremt komplekse økosystem af tarmbakterier i uheldig retning således at tarmbakterierne bliver sygdomsfremkaldende. For meget animalsk fedt skaber en ubalance i tarmsystemet, mens grøntsager - det ved vi fra talrige undersøgelser - virker modsat og kan være sygdomsforebyggende, forklarer Oluf Borbye Pedersen videre.

Det forkerte brændstof

At så mange mennesker på verdensplan lider af insulinresistens og type 2-diabetes er ifølge forskeren sandsynligvis en konsekvens af, at alt for mange putter det forkerte brændstof i munden.

- Det er der slet ingen tvivl om. Men fremtidig klinisk forskning skal gerne gøre os klogere på, hvordan vi kan være med til at regulere på kroppens tarmbakterier og verdens største kemifabrik, som bakterierne i virkeligheden er.

- Derfor er der mange forskningsprojekter i gang, der skal belyse hvilke kostsammensætninger, der er de mest helbredsfremmende med hensyn til at sikre sunde tarmbakterier og dermed de hundredvis af sundhedsfremmende stoffer, som de producerer, og som går over i vores blod og påvirker os på utallige måder.

Læs mere om undersøgelsen her.

Facebook
Twitter