På Gastroenheden på Hvidovre Hospital kommer tusindvis af patienter hvert år, fordi de har ondt i maven.
Afdelingen behandler både lidelser som lyskebrok, galdesten og patienter med tarmkræft, ligesom afdelingen har specialiserede funktioner som eksempelvis at behandle mennesker med afføringsinkontinens.
Men så er der også en stor del, der kommer i ambulatoriet, fordi de lider af mere diffuse mavesmerter og som ofte skyldes, at man har ondt i fordøjelsen.
- Der er helt klart en sammenhæng mellem det, der foregår i hovedet, og det, der sker i maven. Mange kender til fx diarré, hvis man skal til eksamen og er nervøs. Eller man får problemer med maven, når man er på ferie. Omvendt er der noget alvorligt galt – sygdom i maven – så påvirker det jo også, hvad der foregår oppe i hovedet på én, og det går ud over humør og livskvalitet, forklarer Michael Sørensen.
Det sker der i maven
Så hoved og hale hænger sammen. Og fælles for os alle er, at vi skal spise for at kunne overleve, og når først maden er kommet indenbords, så sker der en hel masse i vores krop.
Her forklarer Michael Sørensen, hvad der sker med maden, når vi har tygget og sunket den:
- •
Først kommer maden ned i spiserøret. Herfra føres den over i mavesækken, der er en stor kraftig muskel, som også er med til at findele maden.
- •
Den flydende del af kosten passerer ret hurtigt videre, mens den mere faste del nærmest masseres af mavemusklen, så det også bliver flydende. Så tilsættes saltsyre fra mavesækken, som også hjælper på nedbrydningen. Herefter kommer det over i tolvfingertarmen, som er starten af tyndtarmen.
- •
Tyndtarmen er tre til seks meter lang og ligger snoet inde i maven, og her sørger muskler i tarmvæggen for at transportere føden den rigtige vej. Her sker igen en opdeling af den resterende mad, så den nu bliver helt findelt. Her tilsættes galdesalte fra leveren og sekret fra bugspytkirtlen, som også er med til at hjælpe på fordøjelsen.
- •
Efter passagen i tyndtarmen, så kommer det over i tyktarmen, som i diameter er større end tyndtarmen. Tyktarmen starter i højre side af maven og løber hele vejen langs højre side, op under leveren, hvor den fortsætter i en bue tværs over maven og op under mellemgulvet og fortsætter ned i venstre sidefor at munde ud i endetarmen. Her sørger lukkemusklen for, at vi er i stand til at styre, hvornår vi skal af med afføringen.
Mange har forstoppelse
Det er ofte i den sidste del – i passagen gennem tyktarmen – at folk oplever, at smerterne opstår, forklarer Michael Sørensen:
- Det skyldes ofte forstoppelse, som rigtigt mange lider af. Mange får ikke væske nok i løbet af dagen, og så risikerer man, at afføringen bliver for fast og svær at komme af med.
- Så ligger afføringen og fylder i tyktarmen samtidig med, at der hele tiden kommer ny mad ovenfra, så man til sidst føler sig udspilet og kan have smerter.
Oplever man smerter i maven, og registrerer man ændringer i sit afføringsmønster, som har varet i mere end fire uger, så skal man søge egen læge. Det samme skal man gøre, hvis man har blod i afføringen, for det kan være tegn på kræft.
Skabt til bevægelse
Langt de fleste mennesker vil opleve at have ondt i maven på et eller andet tidspunkt i deres liv, og i langt de fleste tilfælde er det forbigående. Årsagen hertil skal formentlig findes et eller andet sted i den måde, vi lever på i dag:
- Kroppen er jo oprindeligt indrettet til at bevæge sig, blandt andet for selv at skaffe føden. Den er ikke beregnet til stillesiddende arbejde og med adgang til alt for meget mad, som jo er det liv, langt de fleste lever i dag, forklarer Michael Sørensen.
Få det bedre med gode vaner
Hvis du vil gøre noget for at sikre sig en sund og velfungerende fordøjelse, så anbefaler Michael Sørensen, at man følger myndighedens ernæringsanbefalinger, der blandt andet tæller at spise varieret, grønt og groft.
- Jeg er sikker på, at mange ville få det bedre med deres fordøjelse, hvis de gjorde det til en vane at følge de her anbefalinger, som jo også giver plads til, at man ind imellem kan skeje lidt ud.
Michael Sørensen anbefaler også:
- •
Sørg for tilstrækkelig med væske.
- •
Motion er også vigtig for den gode fordøjelse.
- •
Man skal tygge sin mad grundigt. En findeling af maden hjælper meget på fordøjelsen.
- •
Man skal tage sig god tid, når man spiser. Det gør nemlig, at man ikke sluger så meget luft – for den luft kan nemlig meget vel være årsag til, at man lidt senere får ondt i maven.