Smerter og for tidlig udløsning: Overlæge afslører danskernes sexproblemer

De fleste får løst deres problemer på Sexologisk Center i Aalborg, fortæller overlæge Astrid Højgaard.

Rejsningsbesvær og for tidlig udløsning er de udfordringer, som mænd oftest kommer med på Sexologisk Center i Aalborg. (Foto: Dr © Dr)

Viagra, stålstave udformet som en slags dildo og hormonbehandlinger med testatoren og østrogen udgør en stor del af Astrid Højgaards arbejdsliv.

Som overlæge på Sexologisk Center i Aalborg hjælper hun og hendes kolleger nemlig patienter, der har problemer i sexlivet. Deres arbejde og patienternes behandling er fokus for DR3-programmet ’Sex på recept’.

Herunder fortæller Astrid Højgaard om de fem udfordringer, som medarbejderne på Sexologisk Center oftest skal hjælpe patienterne med.

Mænd: Rejsningsbesvær

  • Mænd i alle aldre kommer med dette problem, og gennem en grundig gennemgang af patientens helbredsforhold finder vi ud af, hvilken behandling der er relevant.

  • De ældre patienter kan have haft endetarms-, prostata- eller blærekræft. Hvis de har været i strålebehandling eller har fået en operation i området, kan det skade nerveforsyningen til penis og medføre rejsningsbesvær.

  • De yngre patienter kan have haft sklerose, diabetes, leukæmi, testikelkræft eller andre former for kræft, og behandlingen kan have gjort deres følsomhed eller funktion dårligere.

  • Men hos yngre mænd er det mere sandsynligt, at det er noget psykologisk. De kan opleve, at de fra den ene dag til den anden ikke kan få rejsning. Så bliver de bekymrede, optagede og stressede af problemet. Hvis vi udelukker, at det har noget med kroppen at gøre, tager vi terapeutiske metoder i brug, og en psykolog kan typisk hjælpe.

  • Nogle gange hjælper vi bedst ved at give patienterne rejsningsfremmende medicin som viagra, og hvis det går godt, vil det indirekte hjælpe dem til et bedre selvværd.

  • Det er en gruppe, vi har meget gode resultater hos. Jeg plejer at love folk, at vi får løst problemet, og det går som regel relativt hurtigt, forudsat at der ikke er skader på penisvævet.

Mænd: For tidlig udløsning

  • Det er især unge mænd. Når man er ung, har man mere tilbøjelighed til at have for tidlig udløsning. Så det handler blandt andet om at fortælle, hvad en normal fyr kan. Det er nok ikke som pornoindustrien fremstiller det.

  • Der findes piller, som kan dæmpe de refleksmekanismer, der er i rygmarven, og som fremkalder for tidlig udløsning. Man tager pillerne en halv til en hel time, inden man skal have sex, og de virker omkring fire timer.

  • Pillerne kan forlænge mandens holdbarhed omkring otte gange, i forhold til hvad han ellers kan. Det vil sige, at hvis han normalt kan holde i 30 sekunder, kan han med pillerne holde fire minutter, og så er vi meget tæt på normalen.

Kvinder: Manglende sexlyst

  • Det rammer kvinder i alle aldre. Hos de unge kvinder kan der være en misforståelse af, hvordan lyst fungerer. Mange har opfattelsen af, at sexlysten skal komme spontant, men mange har det ikke sådan. I mange samtaler forklarer vi, at der er forskellige måder at mærke lyst på. Mens mænd oftere har en spontan lyst, har især kvinder det, vi kalder receptiv lyst. De har ikke lyst af sig selv, men med det rigtige klima, den rigtige stimulation og de rigtige omstændigheder kan de opleve at få det.

  • Når der er et misforhold mellem lyst hos et par, kan den ene blive opfattet som pressende, og den anden som negativ og afvisende. De roller piller vi ved ved at give dem forskellige opgaver, de skal løse sammen. Det kan være at kærtegne hinanden eller at invitere hinanden ud.

  • Nøglen i dette problem er kommunikation og øvelser. Der er ingen medicin. Men vi kan ikke fikse det, hvis parforholdet er dødt. Så noget af det første, vi tager op, er, om parforholdet er levedygtigt. Det kan indimellem få parrene til at gå fra hinanden.

Kvinder: Smerter ved samleje

  • Det kan skyldes smerter ved skedeindgangen på grund af forskellige lidelser, for eksempel lichen, som er en slimhindesygdom, hvor skedeindgangen og de indre kønslæber skrumper, og der kan komme en hinde over klitoris. Det er en stor krise at finde ud af, at man har en kronisk sygdom i sit underliv.

  • Vores rolle er ikke at behandle sygdommen, men behandle de seksuelle konsekvenser af den. Gynækologerne behandler tilstanden med binyrebark-salver, som forhindrer sygdommen i at skride fremad. Den skal livslangt holdes nede.

  • Andre årsager til smerter ved samleje hos kvinder kan være, hvis de har været udsat for overgreb eller har oplevet en tilstand, som har gjort ondt i underlivet. De kan få en frygt for smerter, så kroppen ubevidst er i beredskab. Det gør den ved at spænde bækkenbundsmuskulaturen, der kan lave en slags vold, som forhindrer, at noget kan komme op. Hvis man tvinger noget forbi alligevel, bekræfter det kroppen i, at det er noget, der skal undgås. Så man kommer ind i en selvforstærkende, ond cirkel, som mange unge piger lider af.

  • For at løse problemet skal vi give hende kontrol, og det gør vi ved at låne hende nogle stålstave. Så kan hun, når hun har overskud til det derhjemme, stille og roligt føre staven op, lade den ligge et par minutter og så tage den ud igen. Så kroppen vænner sig til at ikke alt, der kommer op i skeden, medfører fare. Det virker rigtig godt.

  • Vi har stor succes med at behandle disse kvinder. Det er en behandling, som tager lang tid, for det er en psykologisk proces, de skal gennemgå. Det kan strække sig over et halvt eller et helt år, for det er ikke nok blot at udlevere stave og øvelser – man er nødt til sideløbende at hjælpe med at bearbejde de følelser, der kommer i spil.

Transkønnede: Kønsidentitet

  • Vi har nogle grundige samtaler med de transkønnede, der henvender sig, hvor vi prøver at få belyst, hvori besværet i at være, som man er, består. Hvor plagsomt er det? Hvorfor er det ikke godt? Vi skal have beskrevet graden af dysfori – ubehag. Vi skal også have afdækket, hvor længe det har stået på, og hvilke forventninger patienten har til sit fremtidige liv med en forandret krop.

  • Så laver vi aftaler med dem om at gå i gang med hormonbehandling. Hvis man er tildelt kvindeligt køn ved fødslen, men oplever det forkert, starter man med testatoren i nogle doseringer, som vi følger op på ved hjælp af blodprøver og samtaler med patienterne om, hvordan de har det. Det er en livslang behandling, som foregår ved, at man får hormoner gennem huden via plastre eller gele, som folk har på hele tiden.

  • Sideløbende med hormonbehandlingen får de tilbud om samtaler, for det er en stor ting at lave om på ens identitet.

  • Mange af dem, vi har i behandling, ønsker ikke kønsbekræftende operationer (dvs. operationer som bekræfter det køn, personerne identificerer sig som, red.). De er ikke uden risiko, og resultaterne bliver aldrig lige så pæne, som hvis man har fået en penis fra start af. Det bliver acceptabelt, men det bliver ikke fantastisk. Så mange lever med, at de ser ud som de gør.

Facebook
Twitter