Søren blev lam i venstre side: Hjerneskader skal genoptrænes hurtigst muligt

Hjernen kan til en vis grad reparere sig selv efter en hjerneskade - især hvis den får hurtig og målrettet hjælp.

Søren træner intensivt efter den blodprop i hjernen, der gav ham en delvis lammelse i venstre ben og en lammelse i venstre arm. (Foto: Sundhedsmagasinet)

I sidste uge fortalteSundhedsmagasinet om 47-årige Søren, der blev opereret for en stor blodprop i hjernen.

Selvom operationen var en succes, efterlod blodproppen ham lammet i venstre arm og delvist lammet i venstre ben, og han har efterfølgende været indlagt i seks måneder til genoptræning på Hammel Neurocenter.

Her kan du se ham træne noget så almindeligt som at gå ned af en trappe.

Rehabiliteringsvindue

For det kræver intens træning at reparere optimalt på en skadet hjerne, og en af de ting, man ved i dag er, at jo hurtigere genoptræningen går i gang, jo bedre går det.

- Der er et rehabiliteringsvindue, kan vi kalde det, der er åbent i løbet af de første tre til seks måneder, hvor hjernen er specielt modtagelig overfor genoptræning, forklarer professor Jørgen Feldbæk Nielsen fra Hammel Neurocenter.

Faktisk kan man sige, at hjernen forsøger at udvikle sig - lidt ligesom, da vi var børn, så uanset hvad man gør, vil der opstå forbedringer i det tidsrum efter en skade.

Hjernen kompenserer

Og selvom der er dødt og ubrugeligt væv i hjernen efter en blodprop, så vil hjernen forsøge at kompensere for det, forklarer Jørgen Feldbæk Nielsen.

- Vi har set, at der faktisk også sker nogle reguleringer i den hjernehalvdel, der ikke er ramt. Det betyder, at vi nu forstår, at hjernen faktisk er et netværk og medinddrager forskellige andre områder for at kompensere for den skade, der er.

Så hjernen går faktisk ind og arbejder med de skadede områder med det samme. Men intens genoptræning kan hjælpe den proces på vej.

- Vi har lært noget, der er vigtigt, og det er, at når man træner skal det ske med høj intensitet. De motoriske programmer i hjernen, der har med bevægelse at gøre profiterer af, at man gør øvelserne igen og igen. Så høj intensitet og mange gentagelser er rigtigt vigtigt.

Træner målrettet

Et andet aspekt af genoptræningen er, at man skal træne præcis det, folk skal kunne, forklarer Jørgen Feldbæk Nielsen.

- Når vi træner fx håndfunktion, sidder vi ikke bare sidder og laver bøj og stræk, men træner de bevægelser, man har brug for. Fx at knappe en knap i en skjorte. At skrue et låg af et glas. Men man skal træne meget konkret. Og tænke på, hvad der skal bruges bagefter.

Men en ting er de fysiske mén efter en hjerneskade. De mere usynlige mén - det som Jørgen Feldbæk Nielsen kalder tænkningen, er straks sværere at få trænet op.

- Det største problem er problemer med tænkningen. For eksempel hukommelsen, det at kunne orientere sig, det at kunne planlægge opgaver, det at kunne koncentrere sig – ikke blive distraheret, forklarer han.

- Ting, der tidligere var fuldstændigt normale, som man bare gjorde førhen – som at lave mad eller lave kaffe. Det kan være et stort problem. For hvad er det nu man tager først? Er det kaffen. Eller er det kaffefiltrene? Den planlægningsfase kan være en stor udfordring.

Svært at komme hjem

Og de funktionstab er også dem, der giver folk flest problemer efterfølgende.

- Vi træner folk i at skulle hjem til hverdagslivet. Man skal hjem og være en del af en familie og måske et arbejdsmarked. Eller fritidsinteresser. Det er vores fokus og her er tænkningsproblemer det, der er af størst betydning.

For 47-årige Søren var det en stor drøm at kunne cykle mountainbike igen - ligesom før blodproppen. Og efter nogle måneder var han i sadlen igen.

Det er ikke kun vigtigt, at Søren lærer at styre cyklen igen, når han genoptræner. Det er også vigtigt, at han bliver så god til at cykle, at han ikke skal bruge ekstra opmærksomhed på det - som tager fokus fra, hvad der sker i trafikken. (Foto: Sundhedsmagasinet)

Og efter seks måneder er han også tilbage på sit arbejde - i starten på nedsat tid.

I Sundhedsmagasinet i aften 21.30 på DR1 kan du se meget mere om, hvordan Søren genoptræner efter sin hjerneskade.

Genoptræningsindsatsen skal forbedres

  • Over 20.000 mennesker i Danmark får hvert år en hjerneskade. Det er kommunerne, der står for genoptræningen, men en rapport fra Rigsrevisionen i 2016 viste, at der var meget stor forskel på hvilken genoptræning, patienterne fik tilbudt, og kvaliteten var også svingende fra tilbud til tilbud og kommune til kommune.

  • Især har det haltet med at tilbyde meget syge patienter en tilstrækkelig specialiseret behandling, ligesom det har haltet med de genoptræningsplaner, som loven siger, kommunen skal tilbyde patienter inden for få dage efter udskrivningen.

  • Derfor har Sundhedsstyrelsen gennemført et tjek af genoptræning og rehabiliteringsindsatsen herhjemme, og i november sidste år udkom en rapport med 12 anbefalinger til at forbedre indsatsen.

  • Derudover skal et nyt projekt se på, hvor tilfredse patienterne er med deres genoptræning. Det skal ske via dialog med borgerne på tværs af regioner og kommuner. Hensigten med projektet er at løfte kvaliteten af genoptræning på landsplan.

  • Bag det projekt står Hammel Neurocenter, Region Midtjylland og Institut for kommunikation og psykologi på Aalborg Universitet.

  • Endelig har regeringen afsat pengei den seneste finanslov til en fritvalgs-ordning, hvor man selv skal kunne vælge genoptræning, hvis den kommunale indsats ikke er hurtig nok. De penge skal udmøntes i løbet af 2019.

Facebook
Twitter