Spis lidt for lidt – og bliv gammel

Hvis du virkelig vil holde din krop ung, skal du prøve at spise lidt mindre, råder en læge og forsker.

Hvis man overfører et forsøg med rotter til mennesker, så vil du kunne leve 150 år på en kalorie-reduceret diæt, påpeger Kris Verburgh. (Foto: Tubas L¿kkegaard © COLOURBOX)

Kalorie-restriktion er en måde få et længere og sundere liv, mener den belgiske læge og forsker Kris Verburgh, der har udgivet bogen ”Timeglas-modellen – få dit biologiske ur til at tikke langsommere”.

- Ved at spise en fjerdedel mindre, end du egentlig normalt har behov for, kan du faktisk forlænge livet. Det vil sige, at eksempelvis en kvinde, der har et dagligt kaloriebehov på 2000 kalorier, kun skal spise 1500 kalorier om dagen.

Forlænget levetid uden sygdom

Kris Verburgh henviser blandt andet til et forsøg med rotter, der har vist, at hvis de får meget lidt mad, øges deres levetid fra 1000 dage til 1800 dage. For mennesker svarer det til 150 år. Og ikke mindre væsentligt, deres forlængede levetid var uden sygdom.

Timeglas-modellen

Den belgiske læge og forsker, Kris Verburgh, står bag Timeglas-modellen, som er et system for, hvordan man kan sænke tempoet på aldringsprocessen ved at spise på en bestemt måde.

Kort fortalt handler det om at skære ned på de hurtige kulhydrater, ned på proteinerne især fra rødt kød, og op for de sunde fedttyper.

- Hvis man spiser mindre, vil kroppen tro, at den befinder sig i udfordrende omgivelser med begrænsede mængder af føde og fare for at dø af sult. Derfor begynder vækstprocesserne i kroppen at fungere for nedsat kraft, fordi vækst koster energi.

- Kroppen vil ikke alene standse væksten, den vil også investere mere energi i cellernes vedligeholdelse og sørge for at genbruge al næring og energi i stedet for at skabe affaldsprodukter.

Det vil ifølge Kris Verburgh betyde lavere blodtryk, mindre betændelse i kroppen, et sundere niveau af det gode HDL-kolesterol, et fornuftigt blodsukkerniveau og lavt insulin i blodet.

Han anbefaler fx enten delvis faste, som i den populære 5:2-kur, eller at man fx skærer det store aftensmåltid fra. Der er ikke mange, der har behov for store mængder af mad om aftenen, hvor man alligevel lægger sig til at sove og hvile mange timer efterfølgende, pointerer han.

Men hvor stopper det?

Lars Holm, der er lektor på Center for Sund Aldring på Københavns Universitet og forsker i primært effekterne af proteinindtag , kender godt Timeglas-modellen.

Han medgiver, at der er evidens for, at det kan have positive effekter på kroppens aldringsprocesser at skære ned på kalorie-indtaget. Men mangler helt grundlæggende forskningsresultater i mennesker, der undersøger dette i velkontrollerede, randomiserede forsøg, førend vi med sikkerhed kan gå ud at anbefale det som egentligt kostråd.

- Desuden mangler jeg at høre, hvornår en sådan kalorie-restriktion skal stoppes igen. For hvis fx kvinden med de 1500 kalorier bliver ved at holde sig på det lave kalorie-indtag, så vil hun jo tabe sig og dermed have behov for mindre energi. Og det vil sige, at hun på et tidspunkt når til et punkt, hvor de 1500 kalorier netop er hendes ”normale” energi-behov.

- Og skal hun så yderligere skære en fjerdedel af kalorie-indtaget, så hun pludselig kun spiser fx 1200 kalorier om dagen? Så bliver hun jo bare mindre og mindre, og det må jo få en ende. Om ikke andet, så en meget ubehagelig slutning på et eller andet tidspunkt.